Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Falsk markedsføring af ’bæredygtighed’ i store investeringsfonde

Christopher Toft Christensen

onsdag 08. oktober 2025 kl. 16:20

Nykredit-bud gav solidt løft til lokalbankaktier

Flere af landets største bank-kontrollerede investeringsforeninger har længe solgt andele i ’bæredygtige’ investeringsfonde, som ikke har levet op til et nyt krav om at kalde sig ’bæredygtig’.  Bankerne fortsatte med at sælge, mens de udmærket vidste, at fondene ikke ville leve op til nye regler for bæredygtighed. Nogle fonde ændrede hurtigt navn, de fleste gjorde ikke. Pensionsbranchen blev også snydt af de misvisende varebetegnelser, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Der har været travlt ved håndvasken hen over sommeren, hvor en lang række især bank-kontrollerede investeringsfonde er blevet afsløret i at pynte sig med lånte fjer ved salg af såkaldte ’bæredygtige’ grønne investeringer til kunderne.

Den værste synder er Nykredit-ejede Sparinvest, som i hele fire tilfælde har solgt bæredygtige fonde for milliarder til kunderne, hvorefter man pludselig måttet krybe til korset og erkende, at fondene slet ikke opfyldte indholdskravet til at kalde sig ’bæredygtig’, som man har fortalt kunderne.

Med de nye krav til at kalde sig ’bæredygtig’ kunne investeringsfondene gøre to ting: Enten ændre navnet til noget andet end ’bæredygtighed’. Eller også at ændre aktievalget i fonden, så den levede op til kravene. Men næsten alle fondene har valgt at ændret navnet. Måske fordi det var besværligt at gøre dem bæredygtige, som man ellers havde lovet kunderne ved købet.

Et fondsnavn, der indeholder ordet ’bæredygtighed’ har ellers de seneste år været en kæmpestor sællert hos kunderne. Fire fonde i Sparinvest har tiltrukket flere milliarder i ny investeringskapital fra kunderne i Nykredit, som ejer Sparinvest.

”Det er jo blot endnu et område, hvor finanssektoren går til grænsen og ser hvor myndighederne lægger den. For mig har det intet med kunders behov at gøre. ’klima’ var bare endnu et forsøg på at tjene penge og modstå truslen fra at investering ikke bør koste mere end 0,4 pct. i ÅOP i dag,” siger Karsen Engmann Jensen, ejer af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.

Eksempelvis Sparinvests fonde med ’bæredygtighed’ i navnet har kostet betydeligt mere end en billig standardvare til 0,4 procent. Bæredygtige Value Aktier, som af Sparinvest er omdøbt til ’Ansvarlige Value Aktier’ koster 1,81 procent i omkostninger, fremgår det af Sparinvests hjemmeside.

Omkostningerne er ved navneskiftet ikke blevet sænket. Det samme gælder tre andre fonde i Sparinvest, som ikke koster helt så meget, nemlig 0,93 procent for virksomhedsobligationer og 0,5 procent for en aktie indeksfond. (Se links nedenfor*)

Udbredt fænomen

Økonomisk Ugebrev har spurgt Sparinvest, om de bevidst har gået og solgt fonden med navnet ’bæredygtige’, som ikke levede op til definitionen. ØU har modtaget følgende mailsvar: ”Sparinvest kan oplyse, at Sparinvest ændrede navnene på fondene i foråret 2025 som følge af nye EU-krav for navngivning af fonde, der har bæredygtighedsrelaterede begreber i navnet. På generalforsamlingen den 7.april 2025 blev det således besluttet at ændre fondenes navne. Vi har siden brugt de nye navne,” lyder det.

Men den strammede definition har været kendt længe. Siden august 2024 har det været kendt, at definitionen ville blive strammet. EU har via ESMA villet gøre det klart, hvornår man må kalde sig bæredygtig ved salg af investeringsfonde inden for EU.

De fleste danske fonde havde ikke travlt med at skifte navn eller ændre investeringerne. Så i praksis har bankerne solgt investeringsfonde med en mærkat, som ikke ville holde vand lidt senere.

Jyske Invest og Sydinvest valgte, modsat de fleste andre, at indrette sig hurtigt efter de nye regler, så kunderne fik klar besked. ”Jyske Invest Bæredygtige Aktier KL skiftede i juni 2024 navn til Jyske Invest Aktier Ansvarlig Udvikling KL efter en generalforsamlingsbeslutning. Årsagen til ændringen var, at den europæiske tilsynsmyndighed vedtog retningslinjer for navngivning af investeringsfonde – med ikrafttræden i maj 2025. I den forbindelse kunne vi se, at vores aktiefond skulle indføre strengere krav til eksklusion af aktier, hvis den skulle beholde sit hidtidige navn. Vi ønskede ikke at indføre strengere eksklusionsregler og dermed reducere fondens investeringsmuligheder blot for at fastholde afdelingens hidtidige navn,” siger Steffen Visholm, head of Investment and Sustainability i Jyske Bank.

Nogenlunde samme melding kommer fra fondschef Thomas Andsbjerg Amelung fra Sydinvest, hvor Sydinvest Bæredygtige Aktier skiftede navn til Sydinvest Kvalitetsaktier i 2024.

En af landets mest garvede investeringsfolk Bjarne Graven Larsen fra Qblue, fik det maksimale ud af det under navnet bæredygtighed til absolut seneste deadline – og endda over den, hvilket han dog tilskriver langsommelighed hos Finanstilsynet. Hans relativt nye fond Qblue Bæredygtighed måtte også ændre navn til Ansvarlig i stedet for Bæredygtig – men først efter han havde rejst over fem mia. kr. fra blandt andet danske pensionsselskaber som PFA.

Bjarne Graven mener EU’s regler er selvmodsigende.

”Vi havde fra fondens start sagt, at vi ville investere i transition, det vil sige også olieindustrier, hvis de hjælper til mod den grønne omstilling. Det betyder så nu, at vi ikke længere må kalde os bæredygtige, og det har vi ændret. Men vi må stadig godt kalde os en artikel 9 fond, som er det absolut grønneste, man kan investere i,” siger direktør i Qblue Bjarne Graven Larsen.

LINKS

*Sparinvest SICAV – Responsible Corporate Bonds IG DKK R

*Sparinvest – Ansvarlige Virksomhedsobligationer IG KL A

*Sparinvest – INDEX Dow Jones Best-in-Class World KL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank