Synger bankernes kursfest på sidste vers?

Danske og europæiske banker er i år drevet frem af højere værdiansættelser på trods af lidt faldende overskud. Det er sket efter mange års efterslæb på værdiansættelser, som nu er tæt på at blive indsnævret. Hvad bliver de afgørende drivkræfter herfra, og er der udsigt til, at bankernes kursfest kan fortsætte, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Umiddelbart ser det ud til, at der er ved at indfinde sig en træthed i de danske og europæiske bankaktier. Den seneste måned har det været en del mere afdæmpet end tidligere på året, hvor bankerne har leveret fremragende aktieafkast. Flere banker har leveret over 40 pct. i afkast.

2025 var ellers udset som året, hvor centralbankernes rentenedsættelser ville spise en solid del af bankernes udlånsrente-indtægter. Også en svag europæisk økonomi, kombineret med usikkerhed om konsekvenser af Trumps toldkrig, kunne have lagt en dyne over bankaktierne.

For bankerne har disse forhold ikke haft stor betydning: ECB ser ud til at have stoppet rentenedsættelserne noget før tid, europæisk økonomi holder nogenlunde stand lige over nulvækst, effekterne at toldkrigen har indtil videre være meget afdæmpede, og de danske og europæiske banker er mere solide, end de har været meget længe.

De hjemlige bankers udlånstab på svage udlån har været stort set usynlige, dels fordi arbejdsløsheden i Danmark ikke er steget, og dels fordi de fleste banker har en historisk stor tabsbuffer, de kan trække op af lommen, når de har brug for den.

Med udsigt til store finanspolitiske lempelser i Danmark og især også Tyskland synes der nu blevet lagt en usynlig hånd under makroøkonomien, og dermed er der heller ikke udsigt til flere rentenedsættelser fra centralbankerne. Og det er godt, fordi bankerne ofte må nedsætte deres udlånsrenter nogenlunde i samme tempo.

Som det fremgår af analysen af de kommende regnskaber for årets tredje kvartal, er der udsigt til solide regnskaber med nogenlunde samme nettorenteindtægter, fortsat ingen udlånstab, og fortsat stærke indtægter fra værdipapirhandel og bolighandel.

Da bankledelserne som sædvanlig har lagt barren lavt ved udmelding af forventningerne til årets overskud, vil der med stor sikkerhed igen komme en flodbølge af opjusteringer. Det er dog tvivlsomt, om de vil udløse nye løft i aktiekurserne.

Øgede indtægter

De fleste positive drivere synes allerede at være indarbejdet i de aktuelle værdiansættelser, og det er et spørgsmål, om opjusteringer baseret på lave udlånstab og gevinster på værdipapirer er tilstrækkeligt til at skabe ny eufori om bankaktierne.

Allerede efter andet kvartal var hovedparten af bankernes opjusteringer drevet af gevinster på såkaldte sektoraktier og markant lavere udlånstab end budgetteret med fra årets start, som det fremgår af en tidligere ØU-analyse.

I den nye regnskabs-sæson for tredje kvartal er de første opjusteringer trillet ind: Kreditbanken oplyste forleden i en børsmeddelelse, at den aktuelle opjustering skyldes tre forhold: Positive kursreguleringer på værdipapirer, lavere udlånstab end forventet og øgede rente- og gebyrindtægter på grund af vækst.

Aktien reagerede stort set ikke på meddelelsen, dels fordi det sikkert var forventet, og dels fordi kursgevinster og udlånstab ikke ses som en del af den underliggende forretningsudvikling.

Onsdag kom så endnu en opjustering, denne gang fra den mindre børsnoterede Hvidbjerg Bank, der bl.a. skriver, at opjusteringen skyldes tilgang af nye kunder, lavere nedskrivninger end forventet og afkast på bankens obligationer og sektoraktier. Det oplyses dog også, at ”… banken forventer lavere indtjening i 4. kvartal på baggrund af en fortsat indsnævring af rentemarginalen og en mindre forrentning af bankens overskudslikviditet.”

For bankaktier er det tekniske billede præget af en vis træthed, og der skal kun små skuffelser til for at udløse et stemningsskift. Som det fremgår af kursgrafikken, har bankaktierne den seneste måned ikke haft kræfter til at ramme nye toppunkter.

Morten W. Langer