Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema om Advokatbranchen 2025 – Tre store advokatfirmaer slås om førertrøjen

Morten W. Langer

onsdag 15. oktober 2025 kl. 8:00

Managing partner fra Gorrissen Federspiel, Martin André Dittmer
Managing partner fra Gorrissen Federspiel, Martin André Dittmer

Økonomisk Ugebrevs årlige tema om de 40 største advokatfirmaer viser, at der de seneste år er sket bemærkelsesværdige skift i styrkeforholdene mellem de største firmaer: En af de helt store vindere er Plesner, som nu er landets næststørste advokatfirma, ikke langt efter Kammeradvokaten Advokatfirmaet Poul Schmidt efter tilbagegang de seneste år. Over de seneste fem år er der sket tektoniske skift mellem de store advokatfirmaer, hvor tre advokatfirmaer slås om en førerposition, skriver chefredaktør Morten W. Langer i dette års tema om Top 40 advokatfirmaer, som søger at tegne et billede af advokatfirmaernes konkurrencekraft og strategiske succes.

Efter en længere årrække med overvældende fremgang i antallet af jurister, har udviklingen hos Kammeradvokaten Advokatfirmaet Poul Schmidt de seneste år været mere afdæmpet. Hos Kammeradvokaten har opgaverne for staten tydeligeligvis været mindre de seneste år, og advokatfirmaet har tilsyneladende ikke trådt tilsvarende på speederen i forhold til det kommercielle erhvervsliv. Eller også har der været begrænsninger i forhold til kammeradvokatens potentielle interessekonflikter som rådgiver for Skat og andre myndigheder.

I hvert fald er billedet nu, at tre store advokatfirmaer de seneste år har vokset sig næsten lige så store som Kammeradvokaten. Og bemærkelsesværdigt er de tre firmaet næsten lige store: Plesner, Gorrissen Federspiel og Kromann Reumert har næsten samme størrelse. Og det er antageligt tilfældigheder og dagsform, der afgør, hvordan rækkefølgen ville falde ud på andre tidspunkter for optællingen af antal jurister.

Økonomisk Ugebrev har som sædvanligt optalt antal jurister og sendt data til efterprøvning hos de enkelte advokatfirmaer. Resultatet er, at Plesner topper på 369 jurister, Gorrissen Federspiel på 363 og Kromann Reumert på 351. Det skal sættes i forhold til status hos Kammeradvokaten med 414 jurister efter et fald det seneste år på sytten efter et dyk på 26 forrige år.

Placeringerne fremkommer efter fremgang på hele 41 jurister hos Gorrissen Federspiel plus 19 hos Kromann Reumert og ekstra 18 jurister hos Plesner.

Fra Gorrissen Federspiel siger managing partner, Martin André Dittmer: ”Vi glæder os naturligvis over den positive udvikling. Vores fremgang afspejler både den generelle vækst og et højt aktivitetsniveau på tværs af alle områder. Særligt inden for energi, fast ejendom og life sciences – områder, hvor vi har investeret målrettet i at styrke vores teams med nye dygtige jurister – har vi oplevet en markant og meget tilfredsstillende udvikling. Samtidig ser vi en stigende kompleksitet i sagerne, især i retssager, hvilket stiller større krav til specialisering, kvalitet, teamkapacitet og tværfagligt samarbejde. Det har vi haft stor fordel af, fordi vi dermed kan imødekomme vores klienters stigende efterspørgsel.”

Set over de seneste fem år har de store firmaer flyttet flere placeringer: I 2020 var Bech-Bruun sammen med Gorrissen Federspiel de største advokatfirmaer efter Kammeradvokaten.

Advokater 01

Men Bech-Bruun er trillet ned af ranglisten over de største advokatfirmaer, og det er nu kun landets femte-eller sjettestørste advokatfirma. Målt på antal jurister ligger Bech-Bruun mellem de største førstedivisionsadvokater og advokatfirmaerne i anden division, hvor DLA Piper og Accura kommer ind med begge omkring 235 ansatte jurister.

Målt på størrelse efter bruttoresultat klemmer Accura sig ind foran Bech-Bruun, der målt på dette regnskabsmæssige nøgletal er sjette største. Og her er der tale om en ret markant tilbagegang, idet Bech-Bruun i regnskabs-året 2023 var større end både Gorrissen Federspiel og Accura.

Advokater 02

Netop Accura, som fra starten har haft meget fokus på transaktioner, har over de seneste fem år mere end fordoblet bruttoresultatet til 859 mio. kr. og antal jurister er øget med over hundrede til 235. I regnskabet skriver CEO Poul Jagd Mogensen, at ”… på trods af den geopolitiske og økonomiske uro og heraf følgende indvirkninger på markedets efterspørgsel efter juridiske ydelser inden for transaktioner var 2024 endnu et godt år for Accura. Vi fortsatte manifestationen af vores position som en af landets absolut førende advokatvirksomheder inden for vores kerneområder.”

Regnskabet emmer af, at Accuras ledelse ikke kan få armene ned midt i den betydelige fremgang: ”Accura har i mange år været førende inden for rådgivning om transaktioner, og vi har over de sidste fire år bistået danske og internationale kunder i forbindelse med mere end 550 større M&A-transaktioner. I tillæg til dette er vi også førende i Danmark inden for rådgivning om fast ejendom, hvor vi har en af landets største afdelinger til at betjene store danske og udenlandske markedsaktører.”

Videre hedder det: ”I 2022 tilføjede vi rådgivning om vedvarende energi som en del af vores kerneforretning. Det er et forretningsområde, der fortsat vækster og ved udgangen af 2024 var der i afdelingen mere end 110 specialister fordelt på kontorer i København, Aarhus, Boston, London, Singapore, Tokyo, Melbourne og Seoul, som rådgiver såvel nationale som internationale kunder.”

Stort set alle de store advokatfirmaer er over de seneste fem år vokset markant på antal jurister og på bruttoresultat. Bruun & Hjejle fra 148 jurister til 173 og DLA Piper fra 199 til 234 jurister. Kun Horten har bakket på antallet af ansatte jurister over de seneste fem år, nemlig fra 145 til 115.

Fra Horten skriver CEO Lise Lotte Hjerrild i regnskabet, at ”koncernen har i 2024 nulstillet sin rekonstruktions- og insolvensafdeling (”R/I”), hvorfor alle tidligere partnere i afdelingen er fratrådt i året eller kort derefter. Som en konsekvens af denne nulstilling er der sket en stor og usædvanlig nedskrivning af afdelingens igangværende arbejder, og dette er den væsentligste forklaring på ovenstående usædvanligt store regulering af igangværende arbejde.”

Det relativt drastiske skridt er antageligt sket i kølvandet på advokatfirmaets omtale i forbindelse med TV-dokumentaren ”Den sorte Svane,” hvor en af firmaet insolvensadvokater optrådte uheldigt.

Om det igangværende regnskabsår skriver ledelsen, at ”2025 forventes aktivitetsniveauet i vores nuværende markeder fastholdt bortset fra på området for insolvens og rekonstruktion grundet nulstillingen af R/I, som Horten foretog i 2024. R/I har nettobidraget med blot ca. kr. 1,7 mio. i 2024, og ledelsen forventer derfor hverken en negativ eller positiv påvirkning omsætningsmæssigt fra R/I i 2025.”

Videre hedder det, at ”… samlet forventer ledelsen en omsætningsmæssig fremgang på 5% ift. 2024. Ultimo 2024 forlod daværende managing partner og den ene af to forpersoner for bestyrelsen Horten. Den anden forperson afgik ved døden den 17. marts 2025. Den resterende bestyrelse har i den mellemliggende periode varetaget de ledelsesmæssige opgaver i Horten.”

Advokater 03

Om tilbagegangen hos advokatfirmaet Poul Schmith siger partner Boris Frederiksen, at advokatfirmaet i en årrække har haft ekstraordinært travlt med store opgaver for statens, bl.a. SKATs EFI/inddrivelse og ejendomsskattesystemet, skatterefusions-sagerne og minksagerne.

”Det er klart, at efter de store sager for staten har vi haft en mindre ressourcetræk. Det har betydet, at vi i mindre omfang end tidligere har genansat stillinger, når der var nogen, der skiftede job eller gik på pension.”

Boris Frederiksen vurderer ikke, at kunstig intelligens endnu har haft den store effekt på beskæftigelsen i advokatbranchen: ”Min fornemmelse er, at de fleste advokatfirmaer forsat tester mulighederne og forsøger at finde ud af, hvordan AI anvendes mest hensigtsmæssigt. Og det kræver jo også medarbejdere til at håndtere disse opgaver. Men på sigt er jeg ikke i tvivl om, at vi vil se flere juridiske opgaver og rådgivning blive effektiviseret på grund af de nye redskaber.”

Fra Plesner, som har haft stor fremgang i bruttoresultat og antal jurister det seneste år, siger managing partner Niklas Korsgaard Christensen, at advokatfirmaet strategisk fokuserer på tre områder, som handler om større kompetence- og ressourcetunge opgaver, nemlig transaktioner, udviklingsprojekter, eksempelvis energi og infrastruktur, og rets- og voldgiftssager:

”Vi ser en udvikling i vores arbejde, hvor juridisk rådgivning i mere afgrænsede opgaver er en forudsætning, for at drive advokatforretning, altså er det en slags traditionel hygiejne i forhold til kunderne. Afgørende for vores særkende og konkurrencekraft er mere, at vi kan løse store tunge opgaver, hvor der kræves ekstra ressourcer og særlige fagkompetencer.”

Advokatfirmaet har bl.a. rådgivet i transaktionerne omkring SAS, Københavns Lufthavne og omkring de tre nye lufthavne på Grønland.

”Transaktioner har vægtet tungt i vores forretning, og der var stor aktivitet sidste år. I år ser vi generelt lavere M&A aktivitet og færre transaktioner, og det tror jeg er et generelt fænomen i branchen. Så for advokatsektoren som helhed tror jeg, at aktiviteten i år og måske næste år bliver lavere end tidligere år,” siger Niklas Korsgaard Christensen.

De to store advokatfirmaer efter top seks, Bruun & Hjejle og DLA Piper, har også det seneste år præsteret solid fremgang i både bruttoresultat og antal jurister.

Fra Bruun & Hjejle siger bestyrelsesformand Ole Spiermann, at ”Bruun & Hjejle er i en stærk udvikling, og vi oplever en pæn vækst på tværs af forretningen. Vi har i de senere år investeret målrettet i specialiserede kompetencer – og det ser vi nu tydelige resultater af. Den fortsatte fremgang bekræfter os i, at vores strategiske fokus på rådgivning om komplekse transaktioner og tvister er det rigtige.”

Videre siger han: ”Vi oplever høj aktivitet inden for områder som infrastruktur, fast ejendom, proces og også M&A. De forretningsområder er tæt knyttet til nogle af de vigtigste samfundsdagsordener – den grønne omstilling, digitalisering, byudvikling og opbygningen af et robust forsvar. Der vil være meget arbejde i den fortsatte omstilling af Danmark til et endnu mere moderne samfund. Det gælder infrastruktur, grøn omstilling, byudvikling og miljøbeskyttelse, men også forsvar, den finansielle sektor, cybersikkerhed og it-projekter. Det er områder, hvor juridisk indsigt og samfundsforståelse går hånd i hånd, og hvor vi som rådgivere har mulighed for at bidrage til udviklingen af Danmark.”

Bruun & Hjejle forventer fortsat pæn vækst de kommende år.

”Markedet bevæger sig mod øget kompleksitet og specialisering, og vi ser en stigende efterspørgsel på rådgivere, der kan kombinere juridisk indsigt med strategisk forståelse. Teknologi – og især AI – bliver en vigtig del af fremtidens rådgivning. For os handler det ikke om at erstatte faglighed, men om at bruge teknologi til at frigøre tid og styrke kvalitet, viden og samarbejde. Det er en naturlig del af at være et moderne, specialiseret advokathus i vækst,” siger Ole Spiermann.

Advokater 04

Fra DLA Piper siger managing partner Martin Lavesen: ”At vi i år er blevet flere jurister i DLA Piper, er resultatet af en målrettet strategi om at styrke vores specialisering og markedsposition via tilførsel af dygtige kræfter og kompetencer. Der opstod en mulighed for, at vi kunne lave et større partneroptag fra Lundgrens, som vi handlede på. Efter gode samtaler stod det klart, at der var et fint match på værdier og kemi, hvilket førte til, at vi pr. 1. marts bød velkommen til 49 nye kolleger på kontoret i København.”

Videre siger han: ”Vi har også i løbet af året lavet andre rekrutteringer, bl.a. inden for forsvar og ejendomsskat, og har altså haft held til at udvide på forretningsområder, som vi har set vækste. Med den geopolitiske virkelighed, som vi lever i, og hvor temaer som AI, sikkerhed og compliance driver udviklingen, er værdien af at have DLA Piper-netværket i ryggen også blevet øget.”

”Med en større forretning har vi også foretaget yderligere investeringer, bl.a. i digitale løsninger og compliance – og dermed skabt et endnu stærkere fundament for at imødekomme markedets stigende behov for specialiseret og effektiv juridisk rådgivning. Det er ofte rådgivning, som sker på tværs af landegrænser i et ”one-stop shop koncept”, og hvor vores forretningsmodel passer godt ind,” siger Martin Lavesen.

 

Derfor udarbejder vi det årlige advokattema:

Set udefra er det svært at se stor forskel på de ti største advokatfirmaer, der typisk dækker alle de centrale discipliner inden for corporate og M&A, nogle gange med særlig vægt på udvalgte fagområder som M&A. I Økonomisk Ugebrevs årlige advokattema forsøger vi at tegne et billede af, hvordan de enkelte advokatfirmaers ledelser formår at placere sig strategisk, forretningsmæssigt og kompetencemæssigt – i forhold til erhvervskunder efterspørgsel, behov og ønsker.

Evnen til at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende kunder, og evnen til at tiltrække erfarne advokater med ”egne”kunder, i bedste fald de såkaldte rain makers og hele advokatteams med de mest efterspurgte kompetencer, vil ofte være vinderne med størst fremgang i bruttoresultat og i antallet af ansatte jurister.

Derfor fokuserer vi i Økonomisk Ugebrevs årlige Advokattema på disse konkrete målepunkter, der indikerer, om det går fremad eller tilbage for de enkelte advokatfirmaer, eller fordi man internt har valgt ikke at vokse mere – for i stedet at fokuserer på nogle udvalgte fagspecialer. Branchen er i disse år præget af store forandringer, hvor nogle af de største advokatfirmaer bliver endnu større, og koncentrationen fortsat stiger. Den danske advokatbranche bliver samtidig mere og mere ramt af engelske/amerikanske tilstande, hvor toneangivende partnere sælger sig selv og deres teams til højestbydende. Det handler også om et opgør mellem to forretningsmodeller for partnerkredsen, you-eat-what-you-kill eller ligedeling, skriver chefredaktør Morten W. Langer i gennemgangen af hovedresultaterne i årets advokattema

Morten W. Langer

Advokater 05

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank