Nordeas 3. kvartalsregnskab er lidt bedre end ventet både på nettorenteindtægter, gebyrindtægter,
omkostninger, nedskrivninger og kernekapitalprocenten. Samlet får det bundlinjen til at lander ca. 7%
højere end forventet. Nordea fortsætter sin stime af mindre aktietilbagekøbsprogrammer og starter et
nyt program på 250 mio. EUR. med start den 20. oktober og afslutning mod slutningen af året – det
flugter med vores forventning. Prognosen for 2025 er fastholdt.
Nettorenteindtægterne overrasker positivt med et niveau der er ca. 1% højere end markedsforventningerne – her understøttes nettorenteindtægterne fortsat af øget volumen
og renteafdækning på indlån. De samlede indtægter overstiger både vores og markedets estimat med ca. 2%. Gebyrindtægterne lander lidt bedre end ventet, drevet af et lidt højere aktivitetsniveau,
mens handelsindtægterne flugter med markedsforventningerne.
Omkostningerne lander også lidt bedre end forventet – omkostningerne ligger omtrent
fladt ift. samme periode sidste år, men korrigeres der for valuta og forliget med US sidste år, så stiger omkostningerne 2%, hvilket flugter med Nordeas plan – det er drevet af
lønstigninger og integrationsomkostningerne af det seneste opkøb i Norge. Vi noterer
os, at investeringerne har stabiliseret sig, hvilket Nordea også tidligere har annonceret.
Vi noterer os desuden, at antallet af medarbejdere fortsat reduceres