Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Børsnoterede Fast Ejendom vil frigøre skjulte værdier ved frasalg af ejendomme

Morten W. Langer

torsdag 23. oktober 2025 kl. 12:42

Realkreditlån til produktionsejendomme er steget trods strammere regler

Fra Fast Ejendom

Danmark A/S – bestyrelsen har besluttet at foretage et successivt frasalg af Selskabets ejendomsportefølje

 

Fast Ejendom Danmark A/S har igennem en årrække leveret tilfredsstillende og stabile resultater, og har fået etableret en stærk likviditet, et stabilt cash flow og en stærk finansiel struktur og balance. Vores ejendomme oppebærer stabile og tilfredsstillende høje udlejningsgrader, og fremstår generelt velvedligeholdte. En succesfuld gennemførelse og implementering af Selskabets mere markante udviklingsprojekter igennem de seneste år (Baltorpvej i Ballerup og Ringager i Brøndby) har bragt Selskabet i en position, hvor de forretningsmæssige og finansielle risici er blevet reduceret væsentligt. Ejendommene på Baltorpvej og Ringager har i særdeleshed medvirket til at stabilisere Selskabets drift og cash flow igennem de seneste år, samt bidraget betydeligt til forbedring af Selskabets vigtigste nøgletal.

De seneste års tilfredsstillende økonomiske udvikling afspejler sig i Selskabets nøgletal; se nedenstående tabel, som viser udvalgte nøgletal siden 2020.

Nøgletal202020212022202320242025
(Q1 til Q3)
LejeindtægterMio. kr.64,977,577,093,6102,286,1
Værdireguleringer (ejendomme)Mio. kr.19,683,2121,320,855,311,5
Resultat før skatMio. kr.34,4110,2148,039,768,239,5
Egenkapital (ultimo)Mio. kr.407,8485,0598,7640,0702,0733,2
Indre værdi pr. aktieKr.158,6188,7232,9245,5269,3281,3
Udlejningsgrad%77,180,185,387,591,089,6
Loan to value%56,854,644,447,646,744,9

Et af Selskabets vigtigste nøgletal er indre værdi pr. aktie og dette nøgletal er steget fra 158,6 ultimo 2020 til 281,3 pr. 30. september 2025, svarende til en stigning på +77%. I samme tidsrum er børskursen steget fra 119,0 til 149,0, svarende til en stigning på +25%, og forholdet imellem børskurs og indre værdi er øget fra en rabat på 25% til nu 47%.

Udviklingen i aktiekursen sammenholdt med indre værdi er illustreret i grafen i vedhæftede pdf dokument.

 

Til trods for en længerevarende stabil udvikling i virksomheden, iværksættelse af strategiske initiativer, som har reduceret de forretningsmæssige og finansielle risici væsentligt samt sat tydelige aftryk i en lang række nøgletal, så handles Selskabets aktie stadig med betydelig rabat, og værdien for aktionærerne ligger et betragteligt stykke fra aktiens indre værdi. Den aktuelle rabat er på ca. 345 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til Selskabets samlede børsværdi på ca. 388 mio. kr.

Bestyrelsen har derfor foretaget en strategisk gennemgang med henblik på at vurdere muligheden for at skabe yderligere værdier for Selskabets aktionærer. Bestyrelsen har i denne forbindelse adresseret mulige modeller til at sikre en tydeligere sammenhæng imellem de bogførte værdier og aktiemarkedets prissætning heraf, og er i den proces nået frem til at en successiv afhændelse af ejendomsporteføljen, vil være den bedste løsning til at bringe de reelle værdier frem til aktionærerne. Bestyrelsen har derfor besluttet at iværksætte en successiv salgsproces af Selskabets ejendomme, dette i en forventning om, at der herved vil kunne skabes betydelige værdier for aktionærerne.

Et struktureret salgsforløb af ejendommene vil frigøre betydelig likviditet og bestyrelsen vil løbende overveje om, og i givet fald hvordan, overskydende likviditet kan sendes tilbage til aktionærerne, f.eks. i form af udbytter, aktietilbagekøbsprogrammer eller på anden vis.

Der vil løbende tilgå markedet information om salgsprocessen i takt med at denne skrider frem.

Bestyrelsen forventer, at salgsprocessen vil forløbe over de næste par år, idet det dog skal understreges, at salgsprocessen ikke er gjort tidsbegrænset, og at bestyrelsen vil tage den nødvendige tid for at opnå de bedst mulige salgspriser på Selskabets ejendomme

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank