Finanstilsynet skriver blandt andet, at ”I alt var der en eller flere fejl i 32 af de 73 gennemgåede bevillinger. Dette resulterede i, at beslutningsgrundlaget for bankens beslutningstagere ikke var betryggende. I 13 bevillinger vurderede banken, at en stor nedgang i rådighedsbeløbet var acceptabel, fordi kunden havde vist en opsparingsevne, men hvor Finanstilsynets gennemgang viste, at opsparingsevnen var overvurderet. For 4 bevillinger fremgik det ikke, hvordan banken var nået frem til, at rådighedsbeløbet var tilstrækkeligt. I 14 af bevillingerne var rådighedsbeløbet ikke beregnet korrekt. For 10 bevillinger var der fejl i beregningen af de øvrige centrale nøgletal formue, gældsfaktor og boligens belåningsgrad. 4 af bevillingerne kunne ikke forsvares, selv efter indhentelse af yderligere oplysninger. For de resterende 28 fejlbehæftede bevillinger vurderede Finanstilsynet efter modtagelse af supplerende oplysninger og dialog med banken, at bevillingerne kunne forsvares. Banken har derfor fået påbud[1] om at sikre, at grundlaget for bevillingerne af boligfinansiering ikke er fejlbehæftet…”
Morten W. Langer

