En decideret elendig økonomi med stærkt stigende underskud hos de største fagforbund, som er ejere i AL Bank, er årsagen til, at de nu kaster håndklædet i ringen og sælger banken. Det er kun Dansk Metal, der fortsat har råd til at være storaktionær. De tre andre fagforenings-ejere bliver tvunget til at sælge ud af deres aktier i den nye bank – for at lukke blødningen af både medlemmer og penge og skabe flere medlemsfordele, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Fagforeningerne HK Danmark, Fødevareforbundet NNF og 3F kører alle med trecifrede millionunderskud på deres drift, og deres underskud vokser år for år, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af deres regnskaber. Blødningen fortsætter, selvom alle tre fagforbund har igangsat spareplaner for at få balance i deres økonomi.
Inden for de seneste fem år er fagforeningernes driftsunderskud akkumuleret op til to mia. kr. Mankoen er indtil videre lukket med penge fra strejkekasserne, som heldigvis har været høje nok til at dække underskuddene, fremgår det af en regnskabsanalyse af årsrapporterne fra HK, Fødevareforbundet, 3F og Dansk Metal, der er de største ejere af Arbejdernes Landsbank.
HK fik sidste år et underskud på 163 mio. kr. på driften, 3F et minus på 298 mio. kr., og Fødevareforbundet et minus på 127 mio. kr. Mens Dansk Metal var de eneste i plus. Alene sidste år havde de tre underskudsgivende et overforbrug sidste år på driften på 585 mio. kr., en fordobling på fem år.
Fagforeningernes indtægter kan altså ikke følge med udgifterne. Og det er også årsagen til, at de nu er nødt til at sælge ud af deres sidste guldæg fra den hundredårige gamle kooperation. Det er konsekvensen af, at de ser ud til at have mistet styringen med deres egen økonomi.
Et par facts: I Fødevareforbundet er medlemstallet faldet med otte pct. over de seneste fem år, men antallet af medarbejdere til at servicere den faldende medlemsskare er steget med fire pct. Man ansætter flere medarbejdere til at hjælpe færre medlemmer, som altså alligevel ikke oplever bedre service, da de fortsætter med at melde sig ud.
Frafaldet har fået indtægterne på kontingenter til at falde 17 pct. over de sidste fire år (som er tilgængelige i årsrapporten), mens driftsomkostningerne i samme periode er steget 250 pct. Så meget tyder på, at de ikke længere er i stand til at styre deres egne omkostninger og tilpasse dem til virkeligheden.
I 3F er udviklingen den samme. Tallene er større, men udviklingen knap så voldsom. Seks pct. af medlemmerne er faldet fra over de sidste fem år, men antallet af medarbejdere er skåret med tre pct. Så effektiviteten er faldende, hvilket også kan ses i driftsunderskuddet, der er steget til et minus på 300 mio. kr. sidste år.
Det er endda sket samtidig med, at man har hævet kontingentet for de tilbageværende medlemmer, hvilket lige holder indtægter på niveauet, mens omkostningerne buldrer derudad.
I HK er situationen ikke anderledes. Syv pct. af medlemmerne er forsvundet over de seneste fem år, men antallet af medarbejdere falder kun to pct. og følger dermed hverken arbejdsbyrde eller økonomien. Underskuddet er seksdoblet fra et minus på 25 mio. kr. til sidste år minus 163 mio. kr.
Fagforeningernes stigende underskud bliver i alle tilfælde dækket ind af medlemmernes strejkekasser, som ellers skulle gå til andre formål.
Et uforudset forudsigeligt salg
I denne uge er alle medierne dog enige om at kalde salget af Arbejdernes Landsbank en kæmpe overraskelse. Men Økonomisk Ugebrev skrev allerede i starten af året, at banken var sat til salg, og at salget var under forberedelse.
For der har været andre signaler end en stadigt forværret økonomi i forhold til et opgør med ideologi og en økonomi, som altså nu er helt ude af kontrol. Særligt den største ejer i Arbejdernes Landsbank har lige været igennem en kongres, hvor der var stort pres på formand Henning Overgaards spareplaner. Og det har været længe undervejs.
Men den mest sigende udvikling kom i december sidste år, hvor HK pludselig – og helt frivilligt – afgav 1.200 af deres egne medlemmer til Finansforbundet. I lyset af ovenstående pressede økonomiske situation i HK, vurderede flere i fagbevægelsen over for Økonomisk Ugebrev det som helt utænkeligt, at man frivilligt ville gå med til at afgive så mange medlemmer til et konkurrerende forbund, med mindre der var andet med i handlen.
Med udsigten til, at Arbejdernes Landsbank altså var sat til salg, så var det måske en hel del nemmere for HK at sluge, at man så bare skulle aflevere disse medlemmer i januar 2025 til Finansforbundet – kun ni måneder inden fusionen blev meldt ud, og så var de 1200 medlemmer fra Arbejdernes Landsbank alligevel væk fra HK.
Dermed var første skridt så taget til, at Arbejdernes Landsbank gnidningsfrit kunne indgå i konstellation med en anden og kommerciel bank som Sydbank og Vestjysk Bank, uden at overenskomster og faglige aftaler kom i vejen eller kunne gå hen og forstyrre en godkendelse af sådan en fusion.
Dette forløb indikerer, at formand i Arbejdernes Landsbank og Dansk Metal, Claus Jensen, har arbejdet på denne fusion i mere end et år, selv om Dansk Metal blankt afviste dette overfor Økonomisk Ugebrev så sent som februar i år.
Men forløbet afslører også magtforholdene i fagbevægelsen, og hvem det egentlig er, der bestemmer omkring Arbejdernes Landsbank. Formand Claus Jensen står tilbage som den stærke mand, selv om han ikke er den største ejer. Men til gengæld er han den eneste af ejerne, der har skabt balance i økonomien i Dansk Metal (se artikel andetsteds i dette Ugebrev).
Og den anden stærke part er altså kriseramte 3F, der er største aktionær.
3F fik lov til at holde deres kongres her i oktober – inden salget af Arbejdernes Landsbank blev offentliggjort. De ønskede ikke en diskussion om ideologi – og hvorfor man nu opgiver selvstændigheden i at kunne styre priser på medlemmernes bankgebyrer – som nu altså overgår til en børsnoteret bank, der er sat i verden for at tjene penge. Altså det direkte modsatte af Arbejdernes Landsbanks dna.
Her tabte HK Privat endnu en gang. Fagforeningen har, som de eneste, ikke fået afholdt deres kongres endnu, men det havde Claus Jensen i Dansk Metal altså ikke tid til at vente på denne gang.
I det hele taget har HK ikke set heldig ud i den seneste tid – særligt ikke med afgående formand Anja C. Jensen, som hverken formåede at få støtte til sine spareplaner fra toppen af HK Privat eller kunne sætte sig igennem over for den stærke metalformand Claus Jensen omkring salget af Arbejdernes Landsbank.
Økonomisk Ugebrev forudså salget af Arbejdernes Landsbank
Fagbevægelsen overvejer salg af Arbejdernes Landsbank, lød overskriften i en artikel i Økonomisk Ugebrev allerede i februar i år. Salget er under forberedelse, skrev vi i artiklen med udgangspunkt i en meget besynderlig overdragelse af medlemmer fra HK Privat til Finansforbundet. Nemlig 1.200 ansatte i Arbejdernes Landsbank.
Et økonomisk presset fagforbund som HK Privat afgiver ikke så mange medlemmer uden kamp, og på den måde var det meget usædvanligt. Det fik os til at ringe rundt i fagbevægelsen, hvor vi blev bekræftet i mistanken: Kan det være første skridt i salget af Arbejdernes Landsbank, spurgte vi. Helt utænkeligt var det jo ikke efter, at fagbevægelsen solgte Alka i 2017. De penge er sluppet op de fleste steder.
Artiklen baserede sig på den dårlige økonomi i flere af fagforbundene. Men også at timingen for et salg af Arbejdernes Landsbank synes fænomenalt af andre årsager end bare en dårlig økonomi. Bankerne er højt prisfastsatte lige nu.
Den gang var reaktionen meget skarp fra Dansk Metal, og pressechef Rasmus Thye Lynghøj afviste i en mail salget over for Ugebrevet: ”Det er bemærkelsesværdigt, at man bidrager til sådan en artikel som ”ekspert” og kilde uden at kontakte bestyrelsesformanden for den bank, som er genstand for historien. Vi er bekendte med, at nogle af de kilder i fagbevægelsen, som er kontaktet til historien, netop har henvist til formanden for bestyrelsen,” lød mailen.
Videre afviste også Claus Jensen artiklens indhold.
”På vegne af Claus Jensen kan jeg oplyse, at historien er fejlagtig, og det er jo kritisabelt i sig selv. Men det er særligt kritisabelt, når der er tale om en stor virksomhed med mange ansatte – det risikerer at igangsætte usikkerhed og falske rygter. Som medie og kilde til historier har man et særligt ansvar for, at de historier, man bringer til torvs, er korrekte. Det lever I ikke op til her,” lød det fra pressechef Rasmus Thye Lynghøj.
I denne uge har vi spurgt, om Dansk Metal har yderligere kommentarer til ovenstående, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Carsten Vitoft
