Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Nedgang med markedet, men én aktie steg 33 %

Steen Albrechtsen

mandag 10. november 2025 kl. 11:15

Life Science Modelportefølje

Modelportefølje 01

En tilbagegang på 2 % er på linje med det ene referenceindeks og markant bedre end Nordic Health Care Index. Vi har fordoblet positionen i en aktie siden sidst, men ellers har det været en periode med røde tal i langt de fleste positioner, som kun blev opvejet delvist af en fremgang på 33 % til Cantargia.

Der er umiddelbart kun 3 positive historier i Modelporteføljen denne gang, som til gengæld på afkast kan ligge lidt i læ af en endnu værre udvikling i det primære benchmark NHCI. Det nordiske sundhedsindeks går således hele 9,1 % tilbage siden sidst, og her er en væsentlig synder naturligvis Novo Nordisk, der også lyser klart rødt i vores oversigt med en tilbagegang på hele 15,2 % siden sidst. Med en vægt på kun 2,2 % i Modelporteføljen er dens betydning ikke særlig voldsom for vores samlede tilbagegang på mere beskedne 2 %, hvilket er på linje med det andet referenceindeks Nordic-40, der er faldet 1,9 % siden sidst.

Går vi ned i oversigten, ser vi en flot fremgang til Cantargia på over 30 %, som umiddelbart kun ser ud til at være drevet – eller kickstartet – af en international børsmægleranalyse med et tocifret kursmål. I vores øjne hører det også med til historien, at aktien har været sivende længe efter den store partneraftale og det flotte kurshop. Der har formentlig manglet nyheder til at afholde de mere utålmodige investorer fra at hoppe videre til en anden investeringscase. Cantargias nye CEO præsenterer regnskabet for 3. kvartal om små 14 dage. Aktien vægter 9 %, og vi kigger nok efter et oplagt tidspunkt at reducere lidt i positionen.

Positiv er også Ascelia Pharma med en fremgang på 6 % til en fortsat beskeden kurs på 3,02 SEK. Vi minder her om den rettede emission på kurs 3,50 SEK i slutningen af september, som bestemt bør være et pejlemærke for aktien. Lige nu ser vi frem til at få en bekræftet PDUFA-dato fra FDA, da det nu er ca. 2 måneder siden, ansøgningen blev indleveret. 3. kvartalsregnskabet var uden væsentlige nyheder, og Ascelia havde en kontantbeholdning på 72,3 mio. SEK, som giver god runway hen forbi en forventelig FDA-godkendelse.

Det sidste positive indslag denne gang er Egetis Therapeutics, som stiger 9,9 % til 6,21 SEK. Også her er det svært at finde nogen forklaring udover et pænt kursmål fra en international børsmægler. Et udsving på 10 % er dog også næsten indenfor normalen i en aktie som Egetis Therapeutics over en 14 dages periode. Vi lægger ikke meget i stigningen, men noterer os naturligvis, at aktien de seneste 2 måneders tid har været i moderat fremdrift, og at der ligger en række interessante nyheder forude. Ikke mindst studiedata fra USA-studiet og indsendelsen af ansøgning til de amerikanske myndigheder. Der bør bestemt være mere at komme efter, hvis det flasker sig bare lidt for selskabet.

Vicore Pharma fik også et flot kursmål fra en international børsmægler, men uden at det gav anledning til nogen kursfest. Aktien har netop fremlagt 3. kvartalsregnskab, hvor det mest interessante var fremdriften i rekrutteringen til selskabets fase 2b studie. Her var signalet, at man er godt på vej til at indrullere sidste patient i løbet af 1. halvår 2026. Selskabet har stadig over 800 mio. SEK i kassen, men der forsvinder også lidt over 100 mio. SEK hvert kvartal. Alt går dermed mere eller mindre efter planen.

På den negative side har vi nævnt Novo, hvor kvartalsregnskabet i denne uge ikke gjorde noget særlig godt for aktien. Selskabet er derudover endt i en budkrig med Pfizer om Metsera, ligesom Eli Lilly præsterede et flot kvartalsregnskab, der understregede den hårde konkurrence fra den kant.

Hansa Biopharma fremlagde nok engang et skuffende kvartalsregnskab, der igen viste, at det er svært for alvor at få gang i omsætningen i Europa, hvor salget var skuffende i kvartalet. Aktien er nu faldet omtrent 25 % fra toppen omkring 40 SEK ovenpå de gode amerikanske fase 3 data for en stor måneds tid siden. Vor beholdning på 3,1 % er måske lidt til den lave side, hvis man tror på amerikansk succes, og her skal vi nok snart vælge side.

Camurus er også værd at nævne i forbindelse med regnskaberne for 3. kvartal. Selskabet fortsatte sin vækst, men det var lidt mere trægt i Europa, end vi ellers har været vant til. Aktien ligger 11 % nede i 588 SEK i oversigten, og det er endda før dagens afklapsning på 6 % på regnskabet, som sendte aktien yderligere ned mod 550 SEK.

Også Zealand Pharmas aktie har en afklapsning til gode i oversigten på ca. 10 %, da selskabet torsdag blev hårdt ramt af nye amylin-data fra Eli Lilly, der også på den front synes at være stærkt kørende pt. Aktien vægter lidt over 8 % i porteføljen, og vi ser lige nu frem mod 3. kvartalsregnskabet og en opdatering på selskabets kliniske programmer og kommende dataudlæsninger.

Værst er det helt som forventet gået for Alligator Bioscience med en tilbagegang på 38 %. Selskabet annoncerede en fortegningsemission, som vi også omtalte sidst, så det bruger vi ikke mere tid på denne gang.

Vi har bogført emissionen i Immunovia på kurs 0,30 SEK, der lidt mere end fordoblede vores beholdning fra 29.750 aktier til 62.204 stk. Aktien vægter 1,2 %, så den er stadig langt fra fordums storhed, men det er vores fornemmelse, at der er lidt bund i selve selskabet nu.

Sluttelig skal vi også lige vende Elekta, der med en vægt på 8,4 % stadig hører til blandt de tungere aktier i porteføljen på trods af denne periodes fald på 8,2 %. Et fald der er kommet uden nyheder fra selskabet, men hvor vi nok engang må kigge lidt mere bredt på den usikre verdenssituation, ikke mindst i forholdet mellem Kina og USA. Selskabet aflægger regnskab om små 3 uger, og der vil helt sikkert komme fokus på makroforholdene og på selskabets udsigter for resten af regnskabsåret, der jo er begyndt til den sløje side, men hvor udmeldingen har været bedring senere på året.

Kontantbeholdningen er mindsket en smule pga. Immunovia, men ligger ellers uændret omkring 9 %.

Steen Albrechtsen

Modelportefølje 02

Modelportefølje 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank