I en dramatisk aktieuge slog Bavarian Nordic rekorderne, da kursen faldt 20,8 pct. fra 236 ned gennem støttelinjen ved 200.
Faldet skyldtes, at kapitalfondes forsøg på at købe Bavarian Nordic led skibbrud. Kravet fra køberne var gradvist blev sænket til 66,7 pct. af aktiekapitalen, men endte kun på 60 pct. Dermed bortfaldt tilbuddet.
Det sendte kursen direkte tilbage til niveauet midt i juli, før købstilbuddet blev præsenteret.
Bavarian Nordics støttelinje fra dengang lå ved kurs 187, og den gælder stadig. Det var lige nøjagtigt her kursfaldet standsede torsdag, og Bavarian Nordic befinder sig nu mellem støttelinjen ved kurs 187 og den nye modstandslinje ved kurs 200.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.






