Meget tyder på, at flere af fagforenings-ejerne bag AL Bank har fået forvaltet deres strejkekassemilliarder i AL Bank og samarbejdspartneren BankInvest. Økonomisk Ugebrev kan her afsløre, at investeringsafkastet på strejkekassernes kapital har været ringe med én undtagelse, nemlig Dansk Metal. Det kunne tyde på, at de tre underskudsgivende fagforeninger ikke har turdet at tage særligt store investeringsrisici – og det har kostet dyrt på investeringsafkastet. Eller også har forvalterne af strejkekassernes penge bare ikke været dygtige nok, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.
Efter AL Bank nu afvikles som selvstændig bank, hægtet sammen med de store fagforenings-ejere, kan der være hele ti mia. strejkekasse-kroner på vej i kommercielt udbud. AL Bank bliver nu en del af en stor børsnoteret bank, AL Sydbank, hvor ideologien kommer til at vige for kommercielle hensyn og varetagelse af aktionærernes interesser.
Det vil sandsynligvis betyde, at fagforeningerne, som antageligt har fået forvaltet deres strejkekasse-milliarder i AL Bank, vil se sig om efter kommercielle forvaltere, der kan tilbyde de laveste omkostninger og den bedste historiske track record.
Særligt HK, 3F og Fødevareforbundet er under pres for at sikre lavere omkostninger og bedre afkast på milliarderne i strejkekasserne. Løsningen ligner en udbudsrunde efter LD-modellen, som man i fagbevægelsen længe har set op til. Derfor kan fagbevægelsen allerede nu se frem mod den næste store opgave, når AL Sydbank bliver en realitet til december.
Det er at få styr på medlemmernes strejkemidler. For det er mildest talt ikke gået særligt godt med at investere strejkemidlerne på de finansielle markeder i de senere år, viser Økonomisk Ugebrevs analyse af regnskaberne.
Hvis bare HK, 3F og NNF havde investeret lige så frit – og lige så godt – som Dansk Metal, ville deres strejkekasser være 3,3 mia. kr. større end de faktisk er i dag. Det kan meget vel skyldes, at Dansk Metal som eneste fagforbund har styr på egen økonomi – og derfor kan fagforeningen investere mere frit, mere risikofyldt og fortsat have råderum til at modstå tab.
De tre andre fagforenings-ejere bag AL Sydbank har især fokuseret på at bruge strejkekassen til at dække underskud i fagforbundets egen drift. Derfor er det naturligt, at de måske ikke har turdet tage samme risici i deres investeringsstrategi.
Økonomisk Ugebrev har i afkast-sammenligningen ”renset” udviklingen i strejkekasserne for driftsunderskuddene i fagforbundene, så det er muligt at afkode den reelle udvikling i strejkekassernes værditilvækst. – og altså det afkast, der er opnået.
Derefter har vi sammenlignet det med afkastet på en investering, som matcher den for Dansk Metal. De andre fagforeninger halter langt efter Danske Metal: Dansk Metals strejkekasse (2,6 mia. kr.) er vokset med 48 pct. de seneste fire år. Strejkekassen i 3F (5,1 mia. kr.) er i samme periode faldet i værdi, mens HK (1,7 mia. kr.) er steget 17 pct. – og NNF (700 mio. kr.) har leveret solide 43 pct.
Samlet set betyder det, at disse fagforeninger har 10,8 mia. kr. i strejkekassen i seneste årsrapport. Men den samlede formue havde været 14,1 mia. kr., hvis de andre fagforbund havde opnået samme værditilvækst som Dansk Metal.
Ved et salg af de nye AL Sydbank-aktier får de underskudsgivende fagforbund mulighed for at få genoprettet økonomien, og det vil sandsynligvis også indebære en bedre forvaltning af strejkekasse-milliarderne.
Hidtil har forvaltningen antageligt været styret af investeringsfolk i den gamle Arbejdernes Landsbank. Også selvom banken ikke ligefrem har været kendt for skarpe investeringskompetencer. Det vil heller ikke være oplagt blot at flytte milliarderne over til forvaltning i Sydbank: ”Vi har lavet analyse af tusindvis af danskeres opsparing sammen med Forbrugerrådet TÆNK, og jeg må sige, at Sydbank bestemt ikke ligger i den billige ende. Så det er ikke der, hvor vi sender flest kunder hen,” siger den uafhængige investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet.
10 Milliarder i udbud
Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål om den tidligere og fremtidige forvaltning af strejkekasse-milliarderne. Ingen af fagforbundene vil dog svare på om og hvor mange af deres strejkepenge, der har ligget diskret placeret uden for mediers, medlemmers og konkurrenters søgelys.
Det har altid været en prioritet for fagbevægelsen at oplyse så lidt som muligt om strejkekasserne, og hvor ligger hovedopgaven så bedre end hos ens egen private bank. Men det kan altså konstateres, at afkastet ikke har ligget i den høje ende – lige som det heller ikke gør i Sydbank. Derfor er det ikke sikkert, at det nye AL Sydbank nu automatisk overtager hovedopgaven med at forvalte de ti mia. kr.
Nu, hvor ideologien er væk og aktionærdrevne banker altså er kommet ind i varmen i fagbevægelsen, er det meget svært at se særligt HK, 3F og NNF ikke gå efter de højeste afkast til de laveste omkostninger – og sprede investeringsmandaterne rundt blandt flere kapitalforvaltere derefter. Der er i hvert fald ikke længere nogen argumenter tilbage imod det.
Næstformand i den nye bank, Claus Jensen, kan jo bare sige, at nye AL Sydbank meget velkommen til at byde ind på disse mandater, og det er da også muligt, de vil overtage dette mandat direkte fra den gamle AL Bank. BankInvest vil formentlig også løbe med mandater, for her er AL Bank med i ejerkredsen – lige som Sydbank. Så her står man nok rigtigt godt i en mulig fremtidig udbudsrunde af flere mandater.
Men vigtigst af alt vil en udbudsrunde give en test af markedet, som fagforbundene formentligt aldrig tidligere har fået lavet – andet end på det teoretiske plan. Og lige så vigtigt vil Claus Jensen kunne bruge sådan en udbudsrunde til at få presset prisen ned i Sydbank, som altså er en af landets dyreste banker, når det kommer til kapitalforvaltning. En livstid af skepsis mod aktionærdrevne banker forsvinder jo ikke lige over natten, fordi man selv bliver aktionær.
Claus Jensen & Co. kan jo bare skele til LD, der er Danmarksmestre i udbud af kapitalforvaltning, og her er det sjovt også nok fagbevægelsens egne folk, der sidder helt oppe i toppen af bestyrelsen.
Ingen af de fire fagforbund ønskede i sidste uge at svare på spørgsmål om ovenstående.
Carsten Vitoft
