Bearbejdet til dansk på basis af Goldman analyse
Goldman har forleden offentliggjordt en rapport med titlen ” Power Bottlenecks Could Slow the USA in the AI Race With China “, hvor banken kommer frem til en overraskende konklusion:
I 2030 vil Kina have en effektiv reservekapacitet svarende til over tre gange verdens forventede strømforbrug i datacentre (~400 GW vs. ~120 GW), hvilket positionerer landet til at sætte skub i hurtig udvidelse af datacentre. I mellemtiden vil USA stort set være uændret i forhold til, hvor det er nu!
Her er et overblik over finanshusets note, der beskriver problemet som følger:
- Det globale kapløb om kunstig intelligens (AI) intensiveres, med hård konkurrence centreret omkring chips, adgang til sjældne jordarter, energiforsyning, talent og AI-adoption. Da AI kræver massiv strøm, vil pålidelig og rigelig strømforsyning sandsynligvis være en nøglefaktor, der vil forme dette kapløb, især fordi flaskehalse i elinfrastrukturen kan være langsomme at løse.
- Selvom USA nu er førende (med 44 % af den globale datacenterkapacitet), vil flaskehalse i strømforsyningen sandsynligvis i det mindste midlertidigt bremse dens fremgang inden 2030, især på de regionale elmarkeder med den laveste uudnyttede kapacitet. Otte ud af de 13 amerikanske regionale elmarkeder er allerede på eller under kritiske niveauer af uudnyttet kapacitet. I modsætning hertil har Kina – verdens næststørste datacenterhub – allerede betydelig uudnyttet elkapacitet og planlægger at øge strømforsyningen på tværs af vedvarende energi, kul, naturgas og atomkraft.
Det siger sig selv, at medmindre matematikken ændrer sig – hurtigt – ville resultatet for USA være katastrofalt, og medmindre Trump straks annoncerer et eller flere massive “Manhattan-projekter”, der har til formål at kickstarte en ny guldalder for amerikansk energi og frigøre billioner af dollars i statsfinansierede energiprojekter, er AI-krigen så godt som tabt.
For det første fakta: USA fører an i det globale AI-kapløb og kræver mere strømforsyning. USA har i øjeblikket 44 % af den globale datacenterkapacitet eller over 50 GW (venstre side, bilag 1), hvilket stemmer overens med den samlede kapacitet for de næste fire største datacenterværter: Kina, EU, Japan og Korea samt Indien. Goldman anslår, at datacentre allerede står for 6 % af den amerikanske strømefterspørgsel (højre side, bilag 1), og bankens aktieanalytikere forventer, at denne andel vil stige til 11 % i 2030E.
Som vist i nedenstående diagram, er de amerikanske elmarkeder allerede ved at stramme til. Specifikt er den effektive reservekraftproduktionskapacitet i USA om sommeren, bankens opsummerende mål for strømtilgængelighed og pålidelighed, faldet markant fra 26 % for fem år siden til 19 % og nærmer sig dermed den kritiske tærskel på 15 % i elbranchen.
Efter fald i ledig kapacitet er otte ud af de 13 regionale elmarkeder i USA allerede på eller under kritiske niveauer for ledig kapacitet . Denne stramhed på det amerikanske elmarked har allerede udløst betydelige stigninger i både realtidspriser på el sidste sommer og priserne på elproduktionskapacitet på PJM-markedet, som inkluderer Virginia, som er verdens datacenterhovedstad.
I modsætning hertil har Kina allerede betydelig ledig kapacitet i sit elnet, som kun vil udvides yderligere.
Hvad forklarer denne divergens mellem en stramning af elmarkedet i USA og en lempelse i Kina?
I USA er der tre medvirkende faktorer til den opstramningstendens
- Solid vækst i strømefterspørgslen, som primært er drevet af væksten i datacentre (selvom Goldman forventer meget større stigninger i den kinesiske strømefterspørgsel, som er ~140 % større end det amerikanske marked, givet den hurtigere BNP-vækst i Kina).
- Underopbygning af kapacitet, hvilket resulterer i utilstrækkelig opbygning af vedvarende energi og naturgas til at opveje planlagte kuludfasninger.
- Energilagring og andre nyere teknologier er fortsat for begrænsede til at udfylde hullet.
Problemet er kort sagt, at selvom USA har en langt større samlet kapacitet, vil den langt mere begrænsede effektive reservekapacitet for strøm fungere som en flaskehals for yderligere udvikling af datacentre i USA, især i betragtning af den flerårige tidslinje på tværs af produktionsteknologier, der er nødvendig for at bringe strømkapaciteten i drift, som er blevet forlænget af den nuværende lange kø for naturgaskraftturbiner.
Selvom amerikanske politiske tiltag kan hjælpe, mener Goldman, at det er usandsynligt, at de vil vende den opstramte tendens i de næste par år. Bankens fremtidige elproduktionskapacitet er baseret på EIA’s elproduktionskapacitetsplaner, som kan ændres, især efter 2027.
Og selvom Goldman ikke forventer nogen yderligere gas- eller atomkapacitet ud over de nuværende planer inden 2030 i betragtning af byggeperioden og begrænsningerne i forsyningskæden, kan politiske tiltag incitamentere til flere tilføjelser af vedvarende kapacitet og/eller forsinke udfasningen af kulkraft op til tekniske grænser.
Kina har derimod øget den overskydende energikapacitet efter strømkrisen i 2021 ved at øge alle strømforsyningskilder betydeligt, især vedvarende energi og kul, men også naturgas og atomkraft, for at sikre energisikkerhed.
Og her, i ét (delt) diagram, er hvorfor USA allerede er ved at tabe AI-krigen med Kina.
I overensstemmelse med Kinas nye 15. femårsplan og langsigtede CO2-mål forventer Goldman, at Kinas effektive reservekapacitet for strøm vil stige yderligere til 25 % af sommerens spidsbelastning i 2030E, hvilket er tilstrækkeligt, men ikke for højt for energisikkerheden (figur 3). Med et elmarked, der er dobbelt så stort som det amerikanske, betyder en højere effektiv reservekapacitetsgrad i Kina endnu højere absolutte niveauer af effektiv reservekapacitet på omkring 400 GW i 2030E, hvilket svarer til mere end tre gange den forventede globale samlede strømforbrug i datacentre.
Derfor forventes Kinas ledige kapacitet at forblive tilstrækkelig til at imødekomme Kinas potentielle vækst i strømefterspørgslen efter datacentre, mens USA vil have betydelige problemer med at forsyne de snesevis af datacentre, der kommer i drift, medmindre der sker en revolutionerende omlægning af hele det amerikanske elsystem.
