Udsigt til blodbad for “gamle“ dyre investeringsafdelinger

For tiden sker der kæmpestore omvæltninger på markedet for investeringsforeninger, som samlet set oplever enorm indstrømning af ny investeringskapital. Fagredaktør Carsten Vitoft går sammen med eksperter om bag de nye tendenser og kortlægger, hvilke typer af produkter, danskerne vælger, og hvilke investeringsforeninger, der har været bedst til at ”læse markedet.” Udsigt til blodbad for ”gamle” dyre investeringsafdelinger, som oplever kapitalflugt, lyder vurderingen.

Overordnet synes mange danske privatinvestorer at være blevet trætte af at investere i enkeltaktier, blandt andet fordi det har været ekstremt vanskeligt at vælge de ”rigtige” danske aktier de seneste år. Det ellers sikre papir Novo Nordisk har vist sig at være alt andet end sikkert, og det har i år kostet milliardtab at eje aktier i Novo Nordisk, Så hvad er mere oplagt end at kigge mod investeringsfonden, hvor de efterhånden er mulighed for at investere billigt gennem ETF’er eller indeksfonde i investeringsforeningerne. Økonomisk Ugebrev har kortlagt hvilke banker og investeringsforeninger, som har været bedst til at afkode den nye investoradfærd. Hvad der også har givet mulighed for at tage store bidder af et nyt investeringsmarked.

Pengene flyder i rekordfart mod danske investeringsfonde, men de flyder ikke, som de plejer. Så selv om branchen forleden kunne slå fast, at rekorden allerede var blevet slået ved udgangen af oktober med indbetalinger på 82 mia. kr., er det ikke bestemt ikke alle i branchen, der har nydt godt af festen.

Flere af landets største banker og deres tilhørende investeringsforeninger har fuldstændig misset de nye tendenser. De har holdt fast i deres dyre aktivt forvaltede afdelinger, selvom de lidt mere bevidste investorer flygter fra dem. Undtagelsen er især Danske Invest, som har været en first mover i forhold til at forstå den nye investoradfærd.

”Interessen for at investere i enkelte aktier falder. Modsat ser vi en langt større interesse mod ETF’ere, der følger markederne og indeksfonde. Det er en billigere måde at investere på, og det synes at have sat sig fast i danskernes bevidsthed,” siger Henrik Frydenborg fra IndeksInvest og tidligere fondsanalytiker i Investering Danmark.

De største tabere under denne markedsændring har været flere højtprofilerede fonde som Formuepleje, Carnegie Worldwide, Stonehenge og BLS Invest. Mens investeringspengene er fosset ind i markedet, har Formuepleje mistet over fire mia. kr. under forvaltning. De andre ligger omkring en milliard hver.

Den aktive og dyre måde at forvalte penge på er nu yt, mens billige brede investeringer er in.

Tabere og vindere

Folk er trætte af at tabe penge – og betale høje summer for det, fortæller Karsten Engmann Jensen, der er stifter af og investeringsrådgiver i Pengeministeriet.

”Folkeaktier som Novo Nordisk og Ørsted har været en udløsende faktor. Så længe, man fik positive afkast, så betød risiko og omkostninger ikke så meget. Men når man begynder at tabe penge i stigende markeder, så går realiteterne op for folk. Mange har indset, at folkeaktierne slet ikke er så usårlige, som man har gået og troet. Så kunderne har skiftet adfærd, og nu må investeringsforeningerne skifte deres adfærd, hvis de fortsat vil have kunder,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Danske Bank og Danske Invest og Nykredits Sparinvest har været bedst til at udnytte den nye investoradfærd. Her skiftede man i god tid til billigere indeksfonde, og ifølge den seneste markedsstatistik fra branchen er 18 mia. kr. ekstra søgt til indeksfondene i Danske Invest.

Danske Invest Europa Indeks og Danske Invest Global Indeks er nogle af de mest populære fonde, viser markedsstatistikken. Også Nykredit-ejede Sparinvest, som i mange år har satset på billige indeksforeninger, har fået 14 mia. kr. ekstra i fondene.

”Alene i 2025 har vi udvidet produktpaletten med tre nye Sparindex-fonde. Vores ambition er at være Danmarks førende udbyder af indeksfonde,” siger Jørgen Søgaard-Andersen, adm. direktør i Sparinvest, der var en af de første i Danmark, der specialiserede sig i indeksinvestering.

Flere af de andre store banker er indtil videre ikke kommet med på vognen. Jyske Invest og Sydinvest får stadig gode penge ind grundet deres stærke distributionsnet, men dette inflow er faldet dramatisk de seneste år.

Netto flow til Jyske Invest har i år været lige over nimia. kr., men der er stadig langt op til guldårerne i 2021 og 2023 med inflow på 16 mia. kr. Der er røget seks mia. kr. ekstra til Sydinvest, men det var otte mia. kr. sidste år. Langt fra rekorden på 15 mia. kr. i 2021.

”Vi har set et stort positivt inflow i vores fonde i år, hvor det især er de blandede investeringsprodukter, der er populære. Ser vi på aktiefondene, er det fonde med klart regionalt eller tematisk investeringsfokus som vores aktivt forvaltede Europa Value og Megatrends såvel som Indeks Tyskland, der tiltrækker særlig stor interesse,” lyder det fra Fondschef Thomas Andsbjerg Amelung fra Sydinvest, der altså afblæser enhver krise i fondsudbuddet.

Pebernødder i fondsbranchen

Endelig har Nordea Invest mistet godt en mia. kr. i årets løb. Samme billede tegner sig for de mindre investeringsforeninger. Maj Invest fik også lanceret billigere ETFer i god tid, og her er man tæt på at vokse med godt en mia. kr.

Jyske Invest har netop lanceret en ny indeksfond Jyske Invest Aktier Indeks i september. I skrivende stund er der dog blot investeret 31 mio. kr., hvad der er meget lidt. Men det er pebernødder i fondsbranchen, og det rejser spørgsmålet, om man overhovedet sælger det aktiv, eller om det bare er noget, man for en sikkerhed skal have på hylderne.

”Jeg tror, indeksfondene er kommet for at blive. Så der sker vel snart det, at rigtigt mange investeringsforeninger skal rydde op i de fonde, der har klaret sig dårligt, og som de ikke længere kan sælge til kunderne. Så kan 2026 nemt gå hen og sætte ny rekord i antallet af fonde, der bliver lukket ned eller fusioneret ind i andre fonde,” slutter Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet.

Carsten Vitoft