Fra Danmarks Statistik:
Nationalregnskab 3. kvt. 2025
Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,5 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,7 pct. Medicinalindustrien bidrog samtidigt til en høj vækst i eksporten, hvis fremgang var 4,1 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller informations- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under Særlige forhold.
Stor stigning i eksporten – mindre importfald
Den samlede eksport steg med 4,1 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,7 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 3,1 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af bearbejdede varer mv. samt en stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter. Sidstnævntes fremgang skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Fremgangen i tjenesteeksporten skyldes pæn vækst i eksporten af søtransport samt turistindtægter forbundet med private rejser. På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,2 pct. og var hovedsagligt drevet af vareimporten, der faldt med 0,4 pct., mens tjenesteimporten havde nulvækst. Faldet i vareimporten blev især drevet af fald i import af køretøjer og fly. For tjenesteimporten var der er fremgang i søtransport, men et fald i data- og informationstjenester har en modsatrettet effekt.
Begrænset fremgang i investeringerne
I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,1 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt anlægsinvesteringerne, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 1,9 pct. og 2,5 pct. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,4 pct. og 2,0 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal.
En beskeden men positiv stigning i husholdningernes forbrug
Husholdningernes forbrug havde en svag fremgang på 0,1 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,5 pct. og 0,6 pct. Blandt vareforbruget træk køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Der var en fremgang i forbruget af varer og tjenester på dansk område på 0,5 pct., hvilket trækker væksten i husholdningernes forbrug op, mens en nedgang i turistudgifterne har en modsatrettet effekt og mindsker stigningen i det samlede forbrug.
Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed
Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,4 og 1,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra Industriens Produktion og Omsætning .
Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025
Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført mindre ændringer til BNP-væksten, som er opjusteret med hhv. 0,1 procentpoint 0,2 procentpoint i første og andet kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for første og andet kvartal 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er Nationalregnskab 2. kvt. 2025, revideret . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf) .
Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg
I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for tredje kvartal anvendes en foreløbig, intern version af Firmaernes køb og salg , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret , der offentliggøres 22. december 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger.
Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv.
Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for tredje kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal.
Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab.
Kilder og metode
Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i statistikdokumentationen . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder på www.dst.dk/nationlregnskab .
Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.
