Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Zealand Pharma kæmper sig tilbage mod toppen

Steen Albrechtsen

mandag 24. november 2025 kl. 11:15

Life Science Modelportefølje

Modelportefølje 01

Modelporteføljen halter denne gang noget efter begge benchmark, som ikke i helt samme grad blev ramt af den milde AI-uro på de finansielle markeder den seneste uges tid. Siden nytår ligger Modelporteføljen dog stadig foran health care indekset, men lidt efter Nordic-40, der med -7 % dog heller ikke kan siges at levere et godt afkast i år.

Zealand Pharma er sammen med Genmab og Camurus de positive indslag denne gang med stigninger på 5-7 %. Det er nok til at bringe Zealand Pharma op på 3. pladsen som næststørste position i Modelporteføljen efter lang tids fravær i toppen af porteføljen. At det også er en konsekvens af Modelporteføljens fortsatte værdifald, er en anden og mere pessimistisk side af den sag, som ikke må overskygge fremgangen til Zealand på 7 %.

Zealand afslørede i sit kvartalsregnskab, at man sætter en glp-1 kandidat på udviklingspause og demonstrerede dermed mådehold og prioritering trods en bugnende pengekasse. Tidligere i denne uge præsenterede CEO Adam Steensberg på den store Jefferies investorkonference i London og talte meget pænt om Zealand/Roches eget amylinprojekt i sammenligning med Eli Lillys tilsvarende projekt. Derudover må vi konstatere, at Zealand-aktien endelig har genfundet sin volatilitet – også på opsiden, og det er jo altid den bedste slags volatilitet.

Genmab er også steget pænt i perioden, men uden entydig forklaring. Regnskabet var uden overraskelser, men man fik dog i denne uge en ventet FDA-godkendelse mere til Epkinly i partnerskabet med AbbVie. Kurscomebacket er nok også en følge af den ret hårde korrektion ned fra den nylige top i kurs 2.100 DKK, ligesom man også i denne uge fik finansieringen til det store Merus-opkøb på plads i form af en række store låneudstedelser.

Camurus leverede et pænt comeback med nyheden om, at selskabets langtidsvirkende version af Wegovy (1 månedlig injektion) leverede et betydeligt højere vægttab i det afsluttede fase 1 studie ift. Wegovy ugentlig. CAM2056, som lægemidlet hedder, leverede et vægttab på 9,7 % efter 85 dage mod 5,2 % for den normale ugentlige version af Wegovy. Målt på en anden måde opnåede patienterne på CAM2056 det samme vægttab efter 3 måneder, som Wegovy-patienter var 5 måneder om at opnå. I et forventeligt fragmenteret fedmemarked, når Wegovy går af patent, giver det muligheder for Camurus, ligesom man naturligvis også kan spekulere i, at Camurus’ teknologi kan forbedre effektiviteten hos et lægemiddel som Wegovy, ja, så kan der måske ligge en eller flere partner- eller licensaftaler i fremtiden.

Vi ser i øvrigt frem til forhåbentlig at høre mere om CAM2056, når Camurus i den kommende uge præsenterer på ØU Life Science Investor Konferencen.

Infant Bacterial Therapeutics har haft det svært efter sit regnskab. Her blev man endelig mere konkret i sine formuleringer af vejen til en FDA-ansøgning, og det står klart, at vi potentielt skal helt hen til sommeren 2026, førend en ansøgning kan indleveres. Den nye – og endnu knapt så præcise formulering – lyder ”i løbet af 1. halvår 2026”. Alt andet lige betyder det også, at en godkendelse og lancering formentlig først kan ventes i 2027. Der er med andre ord fortsat noget ventetid, indtil vi ser IBT med et lægemiddel på markedet, og det er nok den ventetid, som investorerne har indpriset i aktien siden sidst. IBT er faldet 21 % og vægter nu lige under 4 %.

For Immunovia er det værd at bemærke, at et af de helt store cancer-testselskaber Exact Sciences torsdag blev købt af Abbott for ca. 21 mia. USD. Med egne ord tager Abbott nu lederskab på det 60 mia. USD store marked for cancer screening, og opkøbet positionerer “Abbott to transform cancer care, advancing earlier detection and optimizing treatment and monitoring to help millions more people live healthier lives”.

Det er ikke på nogen måde et forsøg på at sammenligne Immunovia med Exact Sciences, udover at vi kan konstatere, at Exact Sciences startede med et minimalt salg på 1,5 mio. USD i første kvartal efter lanceringen (4. kvartal 2014) af sin tarmkræft-test Cologuard. I løbet af en håndfuld år voksede den til at blive en blockbuster med salg, der krydsede en milliard allerede i 2019.

Et opkøb af den størrelse vil altid tiltrække opmærksomhed til markedet og de øvrige spillere på markedet for cancer-test. Immunovia-aktien kæmper nok selv med at lægge fortegningsemissionen bag sig, førend det kan blive til kursstigninger og spekulation i det fremtidige potentiale.

Alligator Biosciences fortsætter sin kursderoute forud for den kommende fortegningsemission, hvor aktiekursen i perioden 18.-24. november er med til at sætte tegningskurs og rabat. En helt igennem rædsom aktionæroplevelse at være vidne til nok engang. Desværre. Alligator vægter nu kun 1,1 %.

Ascelia Pharma meddelte, at FDA har accepteret ansøgningen og dermed også sat en PDUFA-dato den 3. juli 2026. Investorerne havde kun et skuldertræk til overs for den nyhed, selvom den også bør være startskuddet til de sidste og afgørende forhandlinger om en eller flere partneraftaler på Orviglance, hvis en partner skal kunne nå at få seriøs indflydelse på de mange pre-launch og pre-approval aktiviteter, for slet ikke at tale om lanceringsplanerne. Aktien vægter nu kun 6,5 % og vores salg på 3,50 SEK og 3,85 SEK tidligere ser nu ganske fornuftigt ud. Vi er ikke langt fra at overveje at øge positionen, hvis kursen fortsætter videre ned under 3,0 SEK.

Egetis Therapeutics er faldet noget efter nyheden om, at det amerikanske studie med FDA’s velvilje stoppes lidt før tid for at bane vejen for en indlevering af en rullende FDA-ansøgning begyndende i december. Vi ser frem til 3. kvartalsregnskabet i næste uge, der kan give et lidt klarere billede af situationen i USA og den kommercielle fremdrift i Europa ovenpå lanceringen i Tyskland i maj.

Vicore Pharma har rejst imponerende 455 mio. SEK hos en række internationale investorer siden sidst på kurs 9,70 SEK efter en relativt beskeden rabat på 5 %. Det understreger nok engang den store interesse for selskabets lægemiddelkandidat buloxibutid i IPF, selvom aktien siden vort indkøb har været ganske nyhedsfattig.

Kapitalen skal bruges til at udvide studiet og sikre mere robuste data, ligesom der også bliver gennemført forberedelser til et kommende fase 3 studie. Med emissionen bør der igen være ro på selskabets kapitalsituation (også selvom der principielt ikke har været uro), og det giver rum til, at aktien kan løbe i takt med, at vi i løbet af 2026 opnår fuld rekruttering i fase 2b studiet og begynder at kunne se frem til data i 2027.

Lundbeck leverede et pænt kvartalsregnskab, ligesom det også kom frem, at man er trådt ind i en budkrig om et irsk selskab, der kan være en vej til at lukke patentkløfthullet i omsætningen fra 2028-2030. Aktien vægter 10,6 %, og vi mener stadig, der er lidt mere at hente i den.

I det hele taget er vi ved at varme op til en lidt større omlægning i porteføljen inden nytår.

Kontantandelen på ca. 10 % skal sættes lidt mere i spil, ligesom vi også gerne vil tilføje et par nye mere spekulative emner.

Steen Albrechtsen

Modelportefølje 02

Modelportefølje 03

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank