Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

SP Group forventer at gentage rekordåret 2024

Bruno Japp

onsdag 26. november 2025 kl. 11:40

CEO Lars Bering – SP Group

SP Groups nedjustering i juli reducerede i løbet af få dage selskabets børsværdi med 20 pct. I det nye 3. kvartalsregnskab antydes, at der nu er lys for enden af tunnellen, men alligevel faldt kursen 2 pct. Investorerne fokuserer for kortsigtet.

En aktie i SP Group kostede 344 kr., da selskabet den 10. juli nedjusterede forventningerne. Selvom der siden har været markante kursstigninger, har de været kortvarige, og SP Group handles stadig med en rabat på mere end 20 pct. i forhold til før nedjusteringen.

En del af forklaringen ligger i den entusiasme, som prægede investorernes syn på SP Group i 2024. En entusiasme begrundet i en omsætningsvækst på 12 pct., og et resultat før skat, som steg 72 pct.

Det var med ledelsens egne ord ”SP Groups bedste resultater til dato”, og det belønnede investorerne ved at fordoble aktiekursen på seks måneder fra marts til september.

Set i det lys er det måske naturligt, at der kommer en markant reaktion, når omsætningen i de første tre kvartaler af 2025 falder med 3,3 pct., og driftsresultatet (EBIT) falder 8,9 pct. Men det betyder ikke, at det nu går nedad bakke for SP Group.

I 3. kvartalsregnskabet fortælles, at det primært er salget af egne produkter, som er gået ned i tempo, og eftersom egne produkter typisk har højere marginer end eksterne produkter rammer en afmatning i denne kategori hårdere på bundlinjen.

Her bør man dog bemærke dette afsnit i regnskabsmeddelelsen: ”SP Group generated lower-than-expected sales and earnings in Q3 2025 due to several orders and projects not being started up as expected. However, the situation has since improved, and the order book is growing again.

Det ser altså ud til, at der primært har været tale om en periodeforskydning i omsætningen. Man fastholder da også helårsforventningerne til omsætning samt både EBITDA og EBT-marginer på 2024-niveau. Som altså var SP Groups bedste år nogensinde.

Eftersom kursfaldet betyder, at aktien nu handles til en forventet Price/Earnings på ca. 12, kan den negative reaktion på 3. kvartalsregnskabet ikke begrundes ud fra en høj prissætning.

Heller ikke fremtiden begrunder kursfaldet: SP Group er i gang med at etablere en fabrik i USA, som på kort sigt belaster regnskabet med 20-22 mio. kr. Men den forventes at nå break-even allerede i 2026.

Ingen ved, hvordan amerikanske toldsatser udvikler sig, men det kan vise sig at være mere fordelagtigt at have ”indenlandsk” amerikansk produktion, end man var klar over, da etableringen blev besluttet.

Også SP Groups strategiske fokus på forsvarsindustrien kan vise sig at blive en bedre beslutning, end nogen forestillede sig for blot få år siden. Selskabet melder allerede nu om ”a number of new customers and projects.”

Selvom 2025 ”blot” bliver en gentagelse af 2024-rekordniveauet, ser vi SP Group som en attraktiv mulighed for den langsigtede investor.

Konklusion

Aktuel kurs 273,50

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 245,00

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

SP Group - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank