Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Politisk debat om inflationsrabat skyder ved siden af

Carsten Vitoft

tirsdag 02. december 2025 kl. 11:55

Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt påtaler med overvældende succes uhyrlige priser på oksekød

Højere priser og afgifter på kaffe, sukker, kød og andre dagligvarer står til at blive et altoverskyggende og måske afgørende politisk tema op til det kommende folketingsvalg i 2026. Men ifølge Konkurrencestyrelsen er det slet ikke det største problem for priser og inflation i Danmark. Tværtimod ligger Danmark godt på dagligvarer. Til gengæld er den helt gal med tjenesteydelser – og herunder særligt priserne på banklån, forsikring og andre finansielle produkter, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne analyse.

Politikerne har for tiden travlt med at skælde ud på supermarkederne over de stigende priser på kød og smør. Men de burde i stedet rette skytset mod sig selv og deres manglende indgriben mod høje priser i de finansielle virksomheder.

Meget tyder nemlig på, at danskernes høje betalinger på finansielle ydelser er den ægte synder, når det kommer til at udhule befolkningens købekraft.

Så mens Morten Messerschmidt (DF) – med overvældende succes – påtaler uhyrlige priser på oksekød, og regeringen lover lavere afgifter på en lang række dagligvarer, er det slet ikke her, det store problem ligger.

I hvert fald ikke ifølge den seneste analyse af prisniveauet fra Konkurrencestyrelsen.

”Det relativt høje danske prisniveau afspejler, at priserne på tjenesteydelser er ganske høje. I 2022 var tjenestepriserne godt 26 procent højere end i sammenlignelige lande. De danske varepriser er derimod ikke særskilt høje. Det gælder også de danske fødevarepriser, som ser ud til at være på niveau med eller lavere end gennemsnittet i de sammenlignelige lande, når der korrigeres for forskelle i moms, afgifter og velstand,” står der klart og tydeligt på side 1 i den ellers oversete analyse fra sidste år.

Men hvad dækker tjenesteydelserne egentlig over? For en stor dels vedkommende er det finansielle produkter fra banker, realkreditinstitutter, forsikrings- og pensionsselskaber. Altså langt hen ad vejen lovpligtige eller livsnødvendige produkter, hvor vi i mange år har vidst – og Konkurrencerådet flere gange har fastslået – at der ikke er velfungerende konkurrence.

Så i stedet for at skælde ud på supermarkedskæderne – og hinanden – kunne politikerne op til næste folketingsvalg måske med fordel rettet kritikken mod de finansielle supermarkeder – og gøre noget ved det, gratis, fremfor at betale for lavere afgifter.

Finansielle supermarkeder

I 2017 kom den første kritiske rapport fra Konkurrencerådet rettet mod realkreditten, som sidste år blev fulgt op af en ny, kritisk analyse. I 2019 kom turen til pension og mere end 20 anbefalinger, hvor Konkurrencerådet i flere omgange efterfølgende opfordrede politikerne til at reagere, men intet er sket. Ganske få af anbefalingerne – de mest ufarlige for branchen – er imødekommet.

I år kom turen til skadesforsikring, hvor Konkurrencerådets formand, professor Christian Schultz påviste, at skadesforsikringsselskaberne i årevis automatisk har hævet præmierne.

Ja, det er en del sværere at få de finansielle supermarkeder til at makke ret end supermarkederne. Og det er nemmere at kommunikere, at oksekød, smør og sukker er blevet dyrt. Men disse priser bliver altså bestemt på verdensmarkedet, hvor de både går op – men også kommer ned igen.

Det gør de finansielle produkter ikke. De stiger bare år for år.

De fleste finansielle produkter er endda lovpligtige – eller ofte livsnødvendige – så man kunne også argumentere for, at politikerne har et ekstra stort ansvar her. Oksekød og kaffe kan man jo begrænse eller helt vælge fra, når det bliver for dyrt. Det kan vi ikke med lån, forsikringer og pension.

Derfor burde politikerne støve konkurrencestyrelsens gamle rapporter af igen. De bliver endda løbende opdateret. Der er masser af vigtige indsatsområder, som helt er blevet overset.

De oversete problemer

Værre endnu er det måske, at vi ikke en gang aner, hvor store problemerne er med den manglende konkurrence i den finansielle sektor. Det overses næsten helt, hvor meget de finansielle produkter bidrager til inflationen i Danmark.

”Der er en del på det finansielle område, som ikke er med i forbrugerprisindekset. Rentebetalinger på eksempelvis banklån og boliglån. Gebyrer ved ejerbolig¬handler og bidragssatser til realkreditselskaber er heller ikke med. Det skyldes typisk EU-harmonisering, som skal sikre, at tallene bliver opgjort ens på tværs af Europa,” sagde Mads Birger Larsen, specialkonsulent i Priser og Forbrug hos Danmarks Statistik til Ugebrevet, da vi sidste beskrev problemet i 2022. Der er derfor også brug for bedre metoder til at beskrive, hvor meget vores købekraft udhules i disse år.

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank