Pensionsbranchen fortæller nu, at kunderne strømmer mod unit link-pension, hvor danskernes selv vælger de investeringsfonde, de vil investere i. Men fondene, kunderne kan vælge mellem på pensionsselskabernes menukort, er ofte dyre og dårlige. Og de er endda meget dyrere end pensionsselskabernes standardprodukter. Umiddelbart ser de billige ud, men det er de ikke, siger uafhængig ekspert. Fagredaktør Carsten Vitoft har gravet i unit link-ordningerne.
I PFA har 29.000 danskere valgt at investere deres opsparing selv i en slags ”gør-det-selv” pension, hvor man selv vælger fonde til sin pension. Det svarer til en stigning fra 14 mia. kr. til 28 mia. kr. – altså en fordobling på blot halvandet år. I andre pensionsselskaber melder man om samme udvikling. Særligt den yngre generation på under 50 år vil selv investere deres penge.
Det er PFA – og resten af pensionsselskaberne – der stiller fondene til rådighed for kunderne, men med et stærkt begrænset menukort af investeringsfonde på menukortet. Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at pensionsselskabernes fonde ofte leverer et meget dårligt afkast, og at de er meget dyre.
Og når de klarer sig dårligt på afkast, bliver de sjældent skiftet ud med andre fonde med en bedre track record. Konklusionen er baseret på en gennemgang af menukortene i de store kommercielle pensionsselskaber.
”Jeg vidste godt, at fondene ikke bliver udskiftet, selv om det går skidt for dem. Det skyldes nok, at de har gode provisionsaftaler med fondsudbyderne – altså kapitalforvaltere – som jo typisk er dem selv. Men eksterne fonde skiftes heller ikke ud, og det kan undre. Men også her kan man jo have gode kommercielle aftaler, som kunderne ikke kender til,” siger uafhængig rådgiver Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet.
I PFA omfatter valgmuligheden ”du vælger” 47 forskel- lige fonde på menukortet, og PFA leverer selv ni af fondene. På oversigten findes flere fonde med lave afkast og høje omkostninger.
Den første fond på listen leveres af BankInvest med navnet Højt Udbytte Aktier. Den har kun to ud af fem stjerne hos det uafhængige analysebureau Morningstar. Uanset om det er på tre, fem, syv eller 10 år ligger fondens afkast efter det det generelle benchmark, som afkastet måles op imod.
Omkostningerne er høje på 1,8 pct. i årlige omkostninger (ÅOP). Kunderne i PFA betaler altså mere end dobbelt så meget her end for PFA’s egne standardprodukter, og de får altså også lavere afkast og pensioner.
”Vi vurderer løbende alle fonde på platformen – både deres performance og om de fortsat passer til vores kunders behov. Hvis en fond ikke længere lever op til vores forventninger, fjerner vi den fra platformen, hvilket vi har gjort for nylig med to fonde. Det er vigtigt at understrege, at PFA ikke har økonomiske incitamenter til at favorisere bestemte fonde,” oplyser PFA i en mail.
De næste eksterne fonde på PFA’s menukort er BLS Danske Aktier, C Worldwide Asien og W Worldwide Globale Aktier. De har alle tre stjerner ud af fem hos Morningstar. BLS Danske aktier ligger i år blandt de fem pct. ringeste fonde i denne kategori. Og C Worldvide Asien blandt de 24 pct. ringeste.
Også på menukortene hos Velliv og Danica vælter det med den slags fonde, der ligger i den dårligste halvdel, når det kommer til at levere afkast og booste pensionen. Velliv har lige som PFA 49 fonde på menukortet, men 24 af dem er Vellivs egne fonde. 22 af dem stammer fra tiden under Nordea Bank, som Velliv var en del af tidligere – og må antages at have gode kommercielle vilkår. Danica har 51 fonde, hvor 18 enten er egne fonde eller koncernforbundne, og her går flere af de dårlige fonde fra PFA igen. Heller ikke her udskiftes særligt ofte. Kunderne bliver altså langt hen ad vejen overladt til sig selv.
”Vi justerer løbende vores udbud på Danica Link og har senest haft fokus på at udbrede vores indekstilbud med fem nye fonde i form af Danica Basic,” siger Danicas investeringsdirektør Poul Kobberup, som dog ikke fjerner alle fonde med svage investeringsafkast.
”Vi kender det fra bankerne, og pensionsselskaberne er også kommercielle selskaber, der skal tjene penge. Jeg er dog alligevel overrasket over, hvor slemt det står til, og hvor dyre gør-det-selv løsningerne i virkeligheden er. De bliver jo i alle tilfælde dyrere end pensionsselskabernes standard forvaltede produkter. Det er altså vildt meget anderledes end det billede, som pensionsselskaberne selv tegner,” siger Karsten Engmann Jensen.
Carsten Vitoft
