Dansk økonomi bliver mere selvbærende, hvis….

Regeringen fremlagde forleden en ny økonomisk redegørelse for udviklingen i dansk økonomi. Den viser, at BNP-vækst falder både næste år og endnu mere året efter. Men skræller man Novo Nordisks faldende vækstbidrag væk, og indregner man en lavere positiv effekt fra statens investeringer og udgifter, ser det ud til, at den indenlandske økonomi bliver mere selv- bærende. Altså hvis regeringens spådom om, at danskernes privatforbrug begynder at stige, holder stik, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

På papiret går det ned ad bakke for dansk økonomi de kommende år. Ifølge regeringens seneste skøn over BNP-udviklingen i dansk økonomi falder væksten fra 2,6 pct. i år til 2, 2 pct. næste år – og 1,6 pct. året efter. Umiddelbart ser det negativt ud. Men graver man ned i tallene, er der faktisk tale om en positiv historie. Den høje vækst i år er nemlig kunstig. Den kommer udelukkende fra Novo Nordisks produktion på udenlandske fabrikker, som ikke giver danske arbejds- pladser, og fra en kæmpe stigning i offentlige investeringer, som mest er militærbistand til Ukraine. Heller ikke noget, der skaber arbejdspladser herhjemme.

Når væksten forventes at falde næste år, er det især fordi, vækst i Novo Nordisk er gået i stå. De seneste estimater fra aktieanalytikerne viser, at de forventer samme overskud hos medicinalgiganten næste år som i år. Altså en voldsom opbremsning i den ellers buldrende vækst i salget af vægttabsmedicin. Også den anden byggeklods, der på papiret har løftet den officielle BNP-vækst i år, vil de kommende år bidrage mindre. Der forventes stadig markant vækst i de offentlige udgifter – med plus 3½ pct. og knap tre pct. de næste år – til store offentlige investeringer, især pga. forsvar, sundhed og grøn omstilling.

Det såkaldte vækstbidrag fra offentlige udgifter og offentlige investeringer er 0,8 og 0,5 procentpoint i år, altså samlet 1,3 procentpoint, og vækstbidraget herfra falder  i 2026 til 0,9 og i 2027 til omkring 0,8 procentpoint.

Det interessante er, at hvis man fratrækker vækstbidraget fra offentlige udgifter og investeringer samt vækst- bidraget fra Novo Nordiske salgseventyr, så havde BNP-væksten i år været negativ.

Når BNP-væksten de næste år alligevel er positiv, er det fordi, regeringen forventer, at danskerne vil øge deres privatforbrug trods en aktuel historisk lav forbrugertillid. Vurderingen lyder, at reallønnen igen er positiv, der er lave og stabile prisstigninger, og der er solide lønstigninger og regulering af overførsler.

Hertil kommer, at skatte- og afgiftslettelser (bl.a. lavere elafgift, fjernelse af chokolade/kaffeafgift, moms på bøger mv.) vil styrke købekraften. Det påpeges, at regeringen forventer, at husholdningerne også fremover er forholdsvis forsigtige, så forbrugskvoten kun stiger svagt – men privatforbruget vokser ca. to pct. om året.

En vigtig byggeklods

Regeringen skriver, at medicinalindustrien, der de sene ste år har givet ”meget store” vækstbidrag fortsat skønnes at bidrage positivt, men ”i mindre grad” på grund af skærpet konkurrence på bl.a. vægttabsmedicin og lavere vækst i eksporten til USA. Spørgsmålet er, om regeringens økonomer er helt fremme i skoene i forhold til de mere indsigtsfulde analytikervurderinger, som forventer nulvækst i overskuddet for Novo Nordisk næste år.

En anden vigtig byggeklods i de positive vækstforventninger er, at der også ses øget eksport fra andre sektorer end medicinalindustrien. Dette flugter rigtig godt med, at der er udsigt til en mere solid økonomisk vækst i Europa de kommende år i kølvandet på finanspolitiske lempelser i de fleste EU-lande. Risikoen er, at væksten vil blive fulgt op af stigende renter, som kan ødelægge noget af væksten.

I de store finanshuse er det dog også forventningen, at centralbankerne vil blive endnu mere politiseret af politisk indblanding, fordi staterne, især USA, ikke har råd til højere renter, fordi det vil få den i forvejen store stats- gæld til at eksplodere i en rentefælde.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at statens store investeringer i høj grad er indkøb af militærudstyr til at opruste det danske forsvar. I 2027 ventes de offentlige investeringer, mest i militærudstyr, at stige hele femten pct. Da den slags investeringer typisk har et meget højt import- indhold, er det ikke noget, der ventes at påvirke den indenlandske aktivitet – og altså ikke en dynamo for main street.

Det har man i regeringens økonomisk redegørelse kun delvist taget højde for ved beregningen af det samlede BNP-skøn.

Morten W. Langer