Status for 2025: Rebien havde ret med Novo Nordisk

Novo Nordisk står nu reelt bedre rustet til fremtiden end for et år siden. Jo, der var grund til skepsis over den omvæltning af magtforholdene i koncernen, der skete med afskedigelsen af tidligere topchef Lars Fruergaard Jørgensen i foråret. Virksomheden har fået et chok. Men det var måske lige, hvad den trængte til. Som det nu ser ud, er Novo Nordisks vigtigste formål ikke længere at forbedre verden – men at vinde på markedet, skriver journalist Morten A. Sørensen, som også er aktionær i Novo Nordisk.

Danske medier kunne hurtigt blive enige om, at udskiftningen af Novo Nordisks bestyrelse i efteråret 2025 var et chok og en ”bombe”. Udskiftningen kom imidlertid som en fuldstændig logisk følge af, at hovedaktionæren – ved formanden for ejerfonden Lars Rebien Sørensen – i foråret kuppede bestyrelsen og gennemtvang en afskedigelse af den tidligere topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

Dette udløsende første initiativ førte til kritik i Økonomisk Ugebrev: Vigtige governanceprincipper blev brudt, bestyrelsen og ikke mindst formanden var tilsidesat og pludselig blevet en lame duck og måtte derfor naturligvis træde tilbage. Novo Nordisks virksomhedskultur, der i hvert fald på overfladen har dyrket harmonisk human verdensforbedring, fik et grundstød.

Men set på nogle måneders afstand, må det indrømmes, at initiativet ser mere forståeligt ud. Det er nemlig blevet tydeligere, at koncernens problemer stikker dybt. Den er i stigende grad kommet til at ligne en taber på det boomende marked for fedmebehandling og er også presset på markedet for behandling af diabetes.

Det er selvfølgelig altid nemt at opregne, hvad en topleder og en bestyrelse burde have forudset på et tidligere tidspunkt. Men i et tilbageblik er det absolut rimeligt at spørge, om den tidligere Novo Nordisk-top kunne have været mere proaktiv.

En del af koncernens problemer er nok netop opstået på grund af virksomhedskulturen, herunder identiteten som særlig ”renfærdig”. Det hyggelige omtrent-duopol (med Eli Lilly som med-duopolist) på verdensmarkedet for diabetesbehandling har indtil for et par år siden givet mulighed for en behagelig selvforståelse. Kulturen indebar – som det ser ud i dag – en god del selvtilfredshed. Det er et almindeligt fænomen i succesfulde virksomheder.

På den baggrund virker Lars Rebien Sørensens nye topchef Mike Doustdars initiativer forståelige.

Det har i medierne været hævdet, at Lars Rebien Sørensen med sit drastiske indgreb i Novo Nordisk sætter virksomhedens egenkapital på spil. Og naturligvis: Meget er muligt, og den nye bestyrelse og topchef kan sagtens komme til at træde forkert.

Men hvor ofte er en virksomhed kommet alvorligt galt afsted, fordi den har skåret i stærkt stigende omkostninger, fordi den har fokuseret produktudvikling og salg – og derudover set kritisk på sin egen selvforståelse?

Der skal nok være et eksempel eller to, men jeg har svært ved lige at komme i tanke om noget.

Derimod er det ikke vanskeligt at komme i tanke om virksomheder, der har sat aktionærværdier, selvstændighed og måske overlevelse på spil ved for sent eller slet ikke at forholde sig til ændrede markedsforhold, kraftigt stigende omkostninger – og ikke mindst en stivnet og urealistisk selvopfattelse.

Den store pharmavirksomhed kan ikke længere lade som om det er vigtigere at gøre verden bedre end at sejre på markedet. De to ting kan selvfølgelig sagtens hænge sammen. Men det er afgørende, hvordan man vægter dem i virksomhedens selvopfattelse – og her har Novo Nordisk haft råd til den luksus, det er især at optræde som verdensforbedrer.

Udskiftningen af topleder og bestyrelse sender et vigtigt signal til omverdenen om, at vanskelighederne bliver taget alvorligt, og at virksomheden har forstået, at der er brug for nytænkning.

Men det efterlader naturligvis også den nye ledelse med en omfattende kommunikationsopgave. Begivenhederne i det seneste år har givet kulturen et grundstød. Novo Nordisk kan ikke bare vende tilbage til sin gamle selvopfattelse. Og det omdømme, virksomheden tidligere har haft udadtil, kan næppe genoprettes. Hvad skal træde i stedet?

Der er måske brug for, at en mere demonstrativ amerikansk handle- og gennemslagskraft bliver vigtigere i Novo-sfærens kultur. Måske kan virksomhedens top i virkeligheden allerede levere forbilleder, der kan måle sig med myter som for eksempel The Terminator og Kojak?

Morten A. Sørensen