Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Ugens grafik 1: Nobelpristagere flytter til USA

Steen Albrechtsen

fredag 26. december 2025 kl. 11:00

Ugens grafik er i dag kraftigt inspireret af Andrea Backlunds artikel om årets nobelprismodtagere i medicin. Derudover har den også en række mere geopolitiske implikationer ift. Det, vi i europæisk sammenhæng kan kalde arbejdskraftens frie bevægelighed, og det, der i Amerikansk sammenhæng måske blot kan koges ned til immigrationslovgivning og åbne/lukkede grænser, som jo bestemt er et højaktuelt og højeksplosivt emne i det amerikanske samfund.

Grafikken har vi set her hos en af vore næsten ”faste bidragsydere” til Ugens Grafik, men den stammer oprindeligt fra en artikel i Nature. Det er en opgørelse over de 63 videnskabsfolk, der siden årtusindskiftet har modtaget en Nobelpris i medicin, fysik eller kemi, OG samtidig ikke boede i det land, hvor de blev født. Altså er det en tilnærmelsesvis indikation af, hvor dygtige videnskabsfolk flytter hen for at forske, hvis deres eget fødeland ikke tilbyder det rette miljø, finansielt, videnskabeligt, socialt, etc.

Det er her, det bliver interessant i en nutidig sammenhæng og diskussion af immigrationslove. Grafen viser fødelandet i venstre side, og i højre side vises prismodtagerens bopælsland på tidspunktet for pristildelingen. Meget tydeligt er det, at USA har været i stand til at tiltrække dygtige videnskabsfolk, idet hele 41 modtagere har været bosat i USA på prismodtager-tidspunktet. De 41 modtagere i USA kommer fra en række lande, med UK og Tyskland som de største ”donorer”. USA har kun selv ”afgivet” 3 nobelprismodtagere (til henholdsvis Australien og UK).

Det store spørgsmål er naturligvis, om den amerikanske styrkeposition er ved at smuldre qua udviklingen i amerikansk politik, herunder konflikterne med det amerikanske universitetsmiljø og ikke mindst stramningen af immigrationslovgivningen. Ligesom det har taget mange årtier at opbygge den stærke position, så vil den heller ikke smuldre overnight. Det vil tage tid at se de mulige konsekvenser udspille sig, hvis det bliver tilfældet. Som altid er grafikken ikke nogen facitliste, men blot lidt stof til eftertanke og overvejelse i en stille stund.

Det er vigtigt at huske på, at grafikken ikke viser alle Nobelmodtagere (i medicin, fysik og kemi) i det nye årtusinde, men blot dem, der er flyttet fra deres fødeland. I runde tal er det cirka en tredjedel af alle modtagere, der er flyttet, og statistikken viser derfor intet om nationaliteten for de 2/3 af modtagerne, der er blevet i deres fødeland.

Kilde: New England Journal of Medicine https://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa2514663 via Dr. Vincent Rajkumar (https://x.com/VincentRK/status/1998389896529006876)

Steen Albrechtsen

Ugens Grafik 01

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank