Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Analyse: Historisk aftale på vej mellem USA, Grønland og Danmark?

Morten W. Langer

fredag 09. januar 2026 kl. 11:55

Staten har sendt alle kryolitpengene tilbage til Grønland

Fra søndagens udgave af ØU Finans:

Historisk aftale på vej mellem USA, Grønland og Danmark?

Kære læser

Det er vist ingen underdrivelse at påstå at panikken i denne uge bredte sig omkring Grønlands-spørgsmålet, efter USA’s tilfangetagelse af Venezuelas præsident Maduro. Mainstream medierne har hurtigt brygget videre på historien: Er Grønland det næste land, der angribes af USA, og er præsident Trump klar til at ofre Nato alliance for at få Grønland?

Helt glemt synes Trumps velkendte brugtvognsforhandler retorik med verbale trusler for at opnå det bedste udgangspunkt i forhandlinger, inden han om 20 dage muligvis fremlægger et historisk højt tilbud til Grønland og Danmark om at købe hele eller dele af Grønland.

USA’s præsident Donald Trump har med god bistand fra medierne i denne uge lagt et massivt pres på Danmark og Grønland. Uden overhovedet at nævne muligheden for at militær overtagelse af Grønland, er det, hvad han har fået alle til at tænke. Også selvom hans udenrigsminister afviser militær indgriben, og det afvises også af alle andre, der er ædruelige og saglige.

Så – Tv2 og TV-avisen – drop al det sludder om, at USA sender tropper til Grønland. USA vil selvfølgelig ikke udfordre NATO-alliancen med Europa som den vigtigste globale allierede.

Men nu får medierne og statsministeren 20 dage mere til at svede over tanken, før USA’s præsident igen vil tale om emnet. Elles måske endnu kortere tid, fordi udenrigsminister Rubio forleden afslørede, at han har et møde med danskerne om en uge.

Det er et smart træk af USA’s præsident at stille det værst tænkelige scenario op for modstanderen før en forhandling. Oveni købet uden at præsidenten selv kommer med truslerne, men lader verdens hysteriske medier og kommentatorer selv udlede et skræmme scenarie, som ikke har nogen gang på jorden.

Mette Frederiksen fik de europæiske ledere til at deltage i forhandlingsspillet. Resultatet blev en fælles udtalelse fra de største europæiske lande, som de sikkert følte sig tvunget til at udsende, da Trump direkte adspurgt teoretisk ikke ville afvise en militær aktion mod Grønland. Nu kan den danske statsministeren igen høste politiske point på at vise handlekraft i en tænkt og teoretisk krisesituation.

Blandt de amerikanske politikere på begge fløje er det blevet kategorisk afvist, at USA kunne tage Grønland med magt. Alligevel nåede frygten i Europa – og særligt i Danmark og Grønland – nye højder i denne uge – indtil kogepunktet var nået og udenrigsminister Marc Rubio blev sendt i byen for at tale situationen ned igen. USA vil blot købe Grønland – og ikke invadere det, lød det fra ham onsdag aften.

Det hele ligner oplægget til en snarlig forhandling, hvor Danmark og Grønland er blevet møre: USA kommer ikke til at indlemme Grønland i USA. Men Trump forventer at få en masse andre indrømmelse, For Trump handler det om national sikkerhed og adgang til at udvinde sjældne metaller.

Hvad vil Trump så konkret have? Han vil have vetoret til at sige nej til kinesiske og russiske kommercielle interesser i Grønland. Det er det allerede optræk til med delkinesisk ejerskab af et australsk minefirma, Energy Transition Minerals (ETM) (tidligere Greenland Minerals), som via et datterselskab har arbejdet med det omstridte Kvanefjeld/Kuannersuit-projekt i Sydgrønland.

Opsigtsvækkende er den danske ex-politikere Jeppe Kofoed og tidligere diplomat Friis Arne Petersen for nylig blevet rådgivere for selskabet.

Trump vil også have mulighed for at udvinde sjældne metaller, med de fordele og ulemper, det giver for Grønland. Minedrift kan give enorme forureninger, men det kan også skabe arbejdspladser og velstand til den skrantende grønlandske økonomi. Et forhandlingspunkt bliver uden tvivl en begrænsning på antallet af amerikanere, der arbejder i Grønland, og at arbejdskraften så vidt muligt skal findes blandt lokale grønlændere.

I den nuværende aftale mellem Danmark, Grønland og USA, kan USA allerede oprette militærbaser. Men denne aftale kan blive udvidet med, at USA måske får lov til at opstille missiler, og at den amerikanske flåde får lov til at sejle frit i det grønlandske farvand. Vil alt dette betyde, at Grønland og Danmark indirekte afgiver suverænitet. Ja da. Især hvis aftalen er uopsigelig.

Nu vil amerikanernes mødes med Danmark i næste uge, og så vil der sikkert blive lagt tal på bordet. Trump spås at ville betale rundhåndet direkte til grønlænderne. I denne uge var der tal ude omkring 50 mia. dollar, som vil gøre hver eneste grønlænder til dollarmillionær. Vil grønlænderne tage mod det tilbud? Måske ikke – måske, og så vil sagen være ud af hænderne på Mette Frederiksen.

Under alle omstændigheder synes oplagt, at Danmark og Grønland kommer til at give sig, hvis der skal findes en aftale om USA’s fremtidige tilstedeværelse i Grønland. Mest oplagt er det, at der indgås en ny aftale om militær tilstedeværelse og om amerikanske råstofudvinding.

Hvad betyder det så: det kan skabe et nyt vækstboom i Grønland. Og det spekuleres der allerede massivt i på børen. På aktiemarkedet inddiskonteres en aftale med markant amerikansk øget militær og kommerciel tilstedeværelse i Grønland. Børsnoterede Grønlandsbanken er siden nytår steget over 30 procent, uden konkrete nyheder. Det understøtter vores vurdering: der kommer en vidtgående aftale mellem USA; Danmark og Grønland.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør

—————————————————–

Vil Trump tilbyde hver grønlænder én mio. US dollar?

Sådan skrev det internationale finanshus Rabobank forleden: ”Historisk set gjaldt Monroe-doktrinen for Mellem- og Sydamerika, men dens geografiske grænser blev aldrig eksplicit defineret. Trump-administrationen er dog muligvis ved at blive kreativ med grænserne og antyder, at doktrinen snart kan udvides til Grønland (som teknisk set stadig ligger på den vestlige halvkugle).

Grønland dukkede først op som et samtaleemne under Trumps kampagne. Dette er dukket op igen i weekenden, hvor Trump annoncerede, at USA “har brug for Grønland ud fra en national sikkerhedssituation”, og at ” vi vil håndtere Grønland om cirka to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage .” Hvad vi præcist vil tale om, når det kommer til Grønland, er endnu ikke klart, men Danmark – og EU – tager dette som en trussel.

Den danske statsminister  Mette Frederiksen  har sagt, at “hvis USA vælger at angribe et andet NATO-land militært, så stopper alt, inklusive NATO og dermed den sikkerhed, der er blevet etableret siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank