Sådan ser Forsvarets Efterretningstjeneste på truslen mod Grønland fra Rusland og Kina

Rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udfordrer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens vurdering ved mødet med den amerikanske vicepræsident onsdag om, at der ikke er kinesiske eller russiske trusler omkring Grønland. Vi bringer her et resume fra FE’s 60 siders rapport “INTELLIGENCE OUTLOOK 2025 – An intelligence-based assessment of the external conditions for the security of the Kingdom of Denmark.”

Stormagtsrivalisering gør Arktis (og Grønland) til en sikkerhedspolitisk front. Rapporten slår fast, at sikkerhedsspændingerne mellem Rusland, Kina og USA nu “har spredt sig til Arktis”   Det beskrives, at USA i de senere år har øget sit fokus på Arktis, mens Rusland fortsætter militær opbygning, og Kina udvikler kapacitet til at operere både overfladeskibe og ubåde i regionen.

Samtidig fremhæves det, at den stigende stormagtskonkurrence har øget opmærksomheden på Arktis – “particularly with the growing US interest in Greenland and its implications for US national security” . Denne opmærksomhed øger også risikoen for spionage og påvirkningsoperationer mod hele Rigsfællesskabet (inkl. Grønland) .

Rusland: Den mest direkte militære udfordring omkring Grønland – især i Nordatlanten og via “hybrid” adfærd ligger omkring GIUK-gabet: Grønland er central i Ruslands adgangs- og operationslogik. Rapporten peger på, at farvandene mellem Grønland–Island–Færøerne–Storbritannien (GIUK Gap) er Ruslands vigtigste maritime “gateway” til og fra Arktis

I en NATO-konflikt vil Rusland søge at forstyrre forsyningslinjer mellem USA og Europa ved at bruge angrebsubåde, der kan passere uopdaget, hedder det. Citat (GIUK-gabet): “the GIUK Gap is vital for Russia in the event of an armed conflict with NATO.”

Rusland har systematisk overvågning og forberedelse – også mod undervandsinfrastruktur: Rusland beskrives som systematisk overvågende i GIUK-området: landet “systematically monitors NATO activities and charts the waters of the GIUK Gap” via både militære og civile platforme (inkl. fiskefartøjer), samt fly og satellitter

Det understreges, at informationen bruges til at finpudse operationsplaner, og at Rusland i optakten til og under en konflikt vil søge at “sabotage or attack critical undersea infrastructure” Citat (undervandsinfrastruktur): “sabotage or attack critical undersea infrastructure.”

Brug for hårdere linje i Arktis: Mere uforudsigelig og konfrontatorisk adfærd fra Rusland. Rapporten vurderer, at Rusland vil tage en hårdere linje og forsøge at afskrække vestlig militær tilstedeværelse tæt på russisk arktisk territorium.

Det kan ske gennem “hazardous navigation or simulated attacks” og endda chikane/tilbageholdelse af vestlige fiskefartøjer. Ligesom USA nu har tilbageholdt russiske olietankere. Citat “increasingly unpredictable and confrontational manner.”

Specifikt om Grønland: lavere sandsynlighed for “klassisk invasion”, men højere risiko for aggressive handlinger/hybrid pres. Et centralt punkt er, at truslen mod Rigsfællesskabet ikke er ens i Arktis/Nordatlanten vs. Danmark: Rapporten siger, at den militære trussel fra Rusland mod Rigsfællesskabet vil stige, men at “the threat of a regular military attack against Greenland or the Faroe Islands is different from the threat against Denmark.”

Rusland vurderes “highly likely” at se Grønland/Færøerne i en nordamerikansk kontekst, og vil derfor ikke nødvendigvis inddrage dem i en europæisk konflikt. Omvendt kan Rigsfællesskabet møde mere aggressive russiske handlinger i Nordatlanten og Arktis, og Ruslands risikovillige “hybrid”-adfærd kan også udspille sig her.  Citat (Grønland i nordamerikansk kontekst): “Russia highly likely sees Greenland … in a North American context.”

Nærvær tæt på Grønland: periodiske deployeringer + civile fartøjer som statslige “værktøjer”. Rusland beskrives som periodisk deployerende ubåde, overfladefartøjer og fly nær Grønland og Færøerne samt i farvandene mellem dem , og anvender civile skibe til opgaver som overvågning på statens vegne

Kina: En voksende (men mere indirekte) trussel mod Grønland – via kapacitetsopbygning, forskning og langsigtede interesser. Kina vil kunne operere militært i Arktis inden for 5–10 år. Rapporten vurderer, at Kina pt. ikke har militær tilstedeværelse i Arktis, men at landet sigter mod en “independent capability” til at operere både overfladeskibe og ubåde i Arktis inden for fem til ti år. Citat (tidslinje): “within five to ten years.”

Strategisk ubådsdimension: Målet er missilubåde under isen. Rapporten beskriver Kinas langsigtede mål: at kunne deployere missilubåde under isen for at opnå en nuklear “second-strike” kapacitet på linje med Rusland og USA. Senere uddybes rationalet: Arktis er fordelagtigt for nukleare missiler (korte flyvetider), og ubåde kan skjule sig under iskappen; Kina er “determined” på at få denne evne. Citat (intent): “China is determined to acquire this capability too.”

Forskning/isbrydere som adgangsbillet – dataindsamling til militære ambitioner. Kina har fået adgang til Arktis via forskningsisbrydere og gennemfører årlige ekspeditioner, der indsamler data, som bl.a. understøtter ambitionen om at operere både overfladeskibe og ubåde i arktiske farvande. Der nævnes også en markant opskalering af isbryderflåden og samtidige operationer med flere isbrydere.

Grønland i Kinas langsigtede arktiske interesser – især via forskning og kommercielle spor. Rapporten konstaterer, at kinesiske selskaber har vist interesse i investeringer i Grønland, men uden håndgribelige resultater indtil nu. Men den understreger samtidig: “China’s long-term Arctic interests include Greenland”, og at Kina forventes at fortsætte med at søge samarbejde – især om forskning, men også kommercielt. Citat (Grønland indgår): “China’s long-term Arctic interests include Greenland.”

Rusland–Kina samarbejde: Potentiel militær dimension og større kinesisk adgang via russisk afhængighed. Rapporten vurderer, at Rusland og Kina vil udbygge arktisk samarbejde, selv om de har modstridende interesser, og at Rusland egentlig ikke ønsker, at Kina får militært fodfæste i Arktis. Men fordi Rusland er svækket og ramt af sanktioner, kan det tvinges til at give Kina større indflydelse og adgang.

Der peges også på, at Kina vil søge at trække på russisk ekspertise i Arktis som militært operationsområde, og at landene kan gennemføre fælles øvelser i den russiske Arktis i 2026. Fælles øvelser ses som strategisk signalering mod USA og Vesten

Samlet vurdering ift. Grønland: Rusland udgør den mest akutte og konkrete sikkerhedsudfordring omkring Grønland gennem Nordatlanten/GIUK-logikken, militært nærvær, overvågning med civile og militære platforme samt risiko for hybrid handling (inkl. pres, chikane og angreb på undersøisk infrastruktur).

Kina udgør en mere langsigtet og kapacitetsdrevet udfordring: ambition om ubådsoperationer under isen, dataindsamling via forskning/isbrydere og vedvarende interesse i Grønland via samarbejde (især forskning) og kommercielle spor.  Rusland–Kina dynamikken kan forstærke udfordringen, fordi russisk afhængighed kan give Kina større adgang, og fordi fælles aktiviteter/øvelser kan få en militær dimension (strategisk signalering).