Statsinstitution: Anbefaler bederum og kønsneutral omklædning

Kære læser

I denne udgave af ØU Ledelse ser redaktør for ØU Samfundsansvar, Claus Strue Frederiksen, nærmere på en ny rapport fra Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder. Den handler om diversitet og inklusion – med nogle stærkt opsigtsvækkende anbefalinger til danske virksomheder.

Rapporten anbefaler blandt andet virksomheder at oprette kønsneutrale omklædningsrum og bederum – gøre brug af kønsneutral kommunikation, hvor ordet ’hustru’ skal udluges af sproget til fordel for ’partner’ samt sende medarbejdere til diversitetstræning.

Det er dog ikke det mest opsigtsvækkende.

Rapporten er nemlig baseret på et ekstremt enøjet fagligt grundlag, hvor der kun fokuseres på analyser og undersøgelser, der understøtter rapportens glade diversitetbudskab: Diversitet er godt for virksomheders bundlinje, basta.

Der findes imidlertid masser af uafhængig forskning, som konkluderer noget andet. Store metastudier, som finder, at sammenhængen mellem demografisk diversitet og økonomisk performance er svag eller ikke-eksisterende, nævnes slet ikke. Forskning, der sår alvorlig tvivl om effekten af diversitetstræning – og i visse tilfælde peger på direkte negative effekter – ignoreres.

Ingen kommentarer

Økonomisk Ugebrev har gjort Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder opmærksom på disse studier, men de klapper bare i – ingen kommentarer.

Økonomisk Ugebrev har også spurgt Dansk Erhverv og Institut for Menneskerettigheder om deres dokumentation for, at den slags tiltag vil skabe bedre arbejdspladser og mere tilfredse medarbejdere. Ingen af de to organisationer har ønsket at stille op og forsvare rapportens anbefalinger.

Det virker ikke som en tilfældighed. Det ligner et bevidst valg.

Det, der gør anbefalingerne, analysegrundlaget og afvisningen af dialog ekstra kontroversielt, er dog, at rapporten er finansieret af statspenge. Staten finansierer nemlig direkte og indirekte Institut for Menneskerettigheder med over 150 mio. kr. om året. Det er ikke en marginal bevilling. Det er en massiv offentlig investering, som netop skal sikre faglighed, uafhængighed og metodisk redelighed.

Subjektivt og sjusket

Derfor bør rapportens konklusioner og anbefalinger hvile på et solidt og afbalanceret vidensgrundlag. Det gør de ikke. Rapporten henviser i vid udstrækning til konsulentrapporter og policy-papirer, mens omfattende fagfællebedømt forskning, der peger i en anden retning, konsekvent er udeladt.

Når en institution, der modtager over 150 mio. kr. årligt fra stat og offentlige kilder, vælger at fremføre stærkt normative anbefalinger under dække af forskning, er det ikke længere blot en faglig diskussion.

Det bliver et spørgsmål om institutionelt ansvar, og det er helt klart en sag, som regeringen og politikerne bør tage op. Skal vi virkelig anvende 150 mio. kr. af skatteydernes penge på noget, som er så subjektivt, sjusket og misforstået woke-agtigt?

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør