Tema: Globale corporate tendenser – CEO-fokus i 2026: Kommer europæisk økonomi op i gear?

Europæisk økonomi har i flere år ligget underdrejet med en økonomisk vækst lige omkring nulpunktet. Chefredaktør Morten W. Langer ser på finanshusenes aktuelle analyser på, hvad der kommer til at ske i det nye år. Noget, der vil få stor betydning for mange danske virksomheder og topledere, der skal forsøge at udnytte de nye muligheder.

BNP Paribas – Pressures on public finances in advanced economies.

Analysen gennemgår de voksende, men fortsat håndtérbare udfordringer for de offentlige finanser i de store vestlige økonomier.

Efter mange år med ultralave renter er den strukturelle rente nu højere, og effekten på statsfinanserne vil for alvor slå igennem mod slutningen af dette årti, når den gennemsnitlige rente på statsgæld konvergerer mod den nominelle BNP-vækst.

Det vil tvinge de fleste lande til at skabe overskud på statsbudgetterne for at stabilisere gælden. Samtidig øges omkostningspresset fra demografi, sundhed, pensioner, forsvar og den grønne omstilling. Euroområdet nyder fortsat godt af lange løbetider på gælden, mens USA og UK fortsat holdes oppe af relativt høj inflation.

Vækstudsigterne er derfor afgørende: højere vækst kan stabilisere gældsdynamikken, mens negative vækstchok hurtigt kan underminere staternes konsolideringsplaner for at håndtere statsgælden. AI, oprustning og grønne investeringer udgør potentielle positive vækstbidrag, men usikkerheden er betydelig.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Fordelen ved lave renter på statsgælden forsvinder gradvist i alle store økonomier.
2. Overskud på de offentlige finanser bliver nødvendige i de fleste lande.
3. Aldring og forsvar presser de offentlige udgifter strukturelt op.
4. Vækst er den vigtigste stabilisator for gældsdynamikken.
5. AI og grønne investeringer kan forbedre det langsigtede billede.

BNP Paribas – Eurozone: Domestic demand to drive growth in 2026. Euroområdets vækst ventes at tage til i 2026, primært drevet af indenlandsk efterspørgsel og et investeringsopsving med Tyskland som omdrejningspunkt.

Inflation forventes at ligge under ECB’s 2 procentmål i 2026, hvilket giver mulighed for en længere pause i pengepolitikken. Finanspolitikken er samlet set neutral, idet tysk ekspansion opvejes af stramning i bl.a. Frankrig og Italien.

Kreditforholdene stabiliseres, boligmarkedet viser bundtendenser, og arbejdsmarkedet forbliver robust. Inflationen ventes at stige moderat igen i 2027 i takt med højere lønninger og kapacitetsbegrænsninger, især i servicesektoren. Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Væksten i eurozonen løftes af hjemlig efterspørgsel.
2. Inflation falder under 2 pct. i 2026.
3. ECB ventes at holde renterne i ro længe.
4. Finanspolitikken er samlet set neutral.
5. Arbejdsmarkedet forbliver stramt, især i servicesektoren.

BNP Paribas – Germany: The country launches its new growth cycle. Tyskland står foran en ny vækstperiode, drevet af markant højere offentlige investeringer og et strategisk skifte væk fra eksportafhængighed. Offentligt forbrug og investeringer løfter væksten i 2026-27, mens privatsektoren gradvist følger med.

Inflation er faldende, men forbliver over eurogennemsnittet, især i servicesektoren. Arbejdsmarkedet nærmer sig fuld beskæftigelse, hvilket øger lønpresset og understreger behovet for reformer, der øger arbejdsudbud og produktivitet. Den offentlige gæld stiger, men vurderes fortsat håndtérbar.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Offentlige investeringer driver et nyt tysk vækstforløb.
2. Privatsektoren følger med forsinkelse.
3. Inflation falder, men forbliver relativt høj.
4. Arbejdsmarkedet er tæt på fuld kapacitet.
5. Gældsstigningen er midlertidig og kontrollerbar.

Commerzbank – Germany: Early Bird in full decline.

Commerzbanks ledende indikator “Early Bird” er faldet markant og signalerer, at den tyske økonomi nu ligger klart under normal kapacitet. Forværringen skyldes især svækket global efterspørgsel, stærkere euro og pres på eksporten, mens pengepolitikken ikke længere yder samme støtte som tidligere.

Finanspolitikken fremstår som det eneste reelle lyspunkt, men dens effekt fanges ikke fuldt ud i indikatoren. Eksportdrevet opsving vurderes usandsynligt på kort sigt, hvilket øger afhængigheden af indenlandsk stimulus.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Ledende indikator peger klart nedad.
2. Eksporten er under kraftigt pres.
3. Pengepolitikken giver begrænset støtte.
4. Finanspolitikken er afgørende for stabilisering.
5. Risikoen for vedvarende svaghed er betydelig.

Deutsche Bank – Fiscal outlook 2026+: Germany’s big spending plan. Analysen kortlægger Tysklands markante finanspolitiske vending med kraftigt øgede udgifter til forsvar og infrastruktur frem mod 2029. EU’s gældsloft omgås via særlige fonde, hvilket giver betydelig kortsigtet vækststimulans, men også øger de strukturelle udfordringer fra 2027 og frem.

Den offentlige gæld stiger, men forbliver under kontrol. Risikoen ligger især i implementeringen, kapacitetsbegrænsninger og fremtidige konsolideringsbehov, når vækstimpulsen aftager.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Tyskland gennemfører historisk finanspolitisk lempelse.
2. Væksten løftes markant i 2026-27.
3. Gældsbremsen udhules via særfonde.
4. Konsolideringsbehovet vender tilbage efter 2027.
5. Implementering er den største risiko.

UniCredit – Where’s the boost? A guide to Germany’s fiscal bazooka. Finanshuset analyserer Tysklands såkaldte finanspolitiske “bazooka”, der kombinerer massiv offentlig investering i infrastruktur med kraftigt øget forsvarsforbrug.

Potentialet for højere strukturel vækst vurderes betydeligt, men effekten indfinder sig gradvist fra 2026 og frem. De største risici ligger i bureaukrati, flaskehalse i bygge- og forsvarsindustrien samt risikoen for fortrængning af privat aktivitet. Lykkes implementeringen, kan væksten løftes til 1-1¼ pct.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Finanspolitikken skifter varigt gear.
2. Effekten på væksten er gradvis, ikke øjeblikkelig.
3. Infrastruktur og forsvar er de centrale kanaler.
4. Implementering og kapacitet er afgørende.
5. Potentialvæksten kan løftes markant.

Deutsche Bank – Deutschlandfonds: a booster for private investment. Deutschland-fonden skal mobilisere private investeringer gennem garantier og målrettede finansieringsinstrumenter, især inden for energi, industri, deep tech og forsvar.

Staten bidrager med ca. 30 mia. euro, primært som garantier, med henblik på at udløse op mod 130 mia. euro i samlede investeringer. Initiativet adresserer klare finansieringshuller, men kan ikke erstatte bredere strukturreformer. Effekten afhænger i høj grad af, om fonden formår at tiltrække privat kapital i stor skala.

Læs hele analysen her

Fem hovedkonklusioner

1. Fokus er på at mobilisere privat kapital.
2. Garantier er vigtigere end direkte udgifter.
3. Energi og transformation er i centrum.
4. Effekten afhænger af crowding-in.
5. Strukturreformer er fortsat nødvendige.

Morten W. Langer