Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Efter bankernes rekordår: Pres fra øget priskonkurrence?

Per Grønborg

torsdag 22. januar 2026 kl. 11:55

Carsten Egeriis
Største fremgang har der været hos Danske Bank og Jyske Bank. Her ses Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank.

Hvad kommer der til at ske i 2026? Såfremt Nationalbanken hæver renten, skal analytikernes indtjeningsforventninger nok få et nøk mere op ad. Men med uændrede centralbankrenter kommer vi nok til at se et mere synligt marginpres på både ind- og udlån. Hidtil har det underliggende konkurrencepres været overdøve af nationalbankens rentebevægelser. I år kommer vi til at se mere konkurrence i banksektoren, og det kan meget vel komme til at påvirke bankernes overskud negativt, skriver finansanalytiker Per Grønborg.

Allerede i regnskaberne efter årets tredje kvartal var der flere af de store banker, som meldte om øget konkurrencepres, særligt om at kapre SMV-erhvervskunder og mere velhavende private kunder. Både Nordea og Danske Bank har varslet initiativer, som bl.a. skal stoppe strømmen af kunder, der trækker over mod lokalbankerne og de billigere realkreditlån fra Totalkredit-samarbejdet.

Ud over denne ubekendte påvirkning af særligt storbankernes indtjening, ser 2026 umiddelbart godt ud for bankerne. Som det fremgår af grafikken over analytikernes revisioner af bankernes 2026-overskud, har estimaterne overordnet ligget flade de seneste måneder.

Største fremgang har der været hos Danske Bank og Jyske Bank, bl.a. på grund af positive effekter fra obligationsporteføljer-til-udløb, der påvirker nettorenteindtægterne positivt. Specielt for Danske Bank kan det godt fortsætte i 2026. For Jyske Bank har troværdigheden om den udmeldte opbremsning i omkostningerne også bidraget. Til gengæld har der ikke været den store medvind til forventningerne til overskuddene fra Nordea og Ringkjøbing Landbobank.

Det overordnede billede er ellers, at kredittabene fortsat forventes at blive lave, om end analytikerne som altid lægger forventninger om en gradvis normalisering ind i deres forecasts og derfor forventer højere kredittab end i 2025, mens omkostningerne til personale nok bliver sværere at tøjle på grund af overenskomster.

Gebyrindtægterne vil have medvind fra værdipapirhandel, realkredit-indtægter og ikke mindst kapitalforvaltning, herunder private banking og investeringsforeninger. Spørgsmålet er, om fremgangen herfra vil kunne absorbere omkostningsstigningerne.

Så reelt er der ikke så meget at være optimistisk over, altså ud over hvad der kommer fra den volumenvækst, specielt nogle af de mindre banker har opnået.

Bankers rekordår 01

Mindre risikobetonede

Spørgsmålet er, om multiple-ekspansionen – det at markedet vil betale en højere pris for en fremtidig indtjeningskrone – endnu engang vil komme i fokus? Men hvor bankerne var lavt prisfastsat i et historisk perspektiv for et og for to år siden, er billedet nu et andet.

Spørgsmålet er, om vi kommer til at se bankerne overshoote deres historiske værdiansættelse på samme måde, som store dele af det øvrige marked har gjort? Det stærkeste argument for fortsatte multiple ekspansioner er, at bankerne, siden Basel III-reglerne begyndte at blive rullet ud efter Finanskrisen, er blevet markant mindre finansielt gearet.

Det burde alt andet lige gøre bankaktier mindre risikofyldt og derved retfærdiggøre en højere værdiansættelse. En sang der blev sunget mange gange i 2010erne, mens det modsatte faktisk skete i aktiemarkedet: Afkastkravet steg.

Samlet set er jeg noget mindre komfortabel ved bankerne i 2026 end i de foregående 2-3 år. Ikke at jeg ser de store faretegn. 10-12x indtjeningen svarer til, at bankerne kan forrente markedsværdien med 8-10 pct. For de større banker vil udbytter og aktietilbagekøb forsat være aktiekurskatalysatorer, men den store re-prisning af sektoren skal man nok ikke sætte næsen op efter. Men en otte-10 pct. i afkast fra indtjeningen plus to-tre pct. vækst i forretningsomfanget er da heller ikke at kimse ad, selv om det naturligvis er langt fra de 60 pct. eller mere afkast, bankerne gav i 2025.

Per Grønborg

Bankers rekordår 03

Bankers rekordår 02

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank