Fra Danmarks Statistik:
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) november 2025
Lønmodtagerbeskæftigelsen steg i november med 1.700 personer. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I november havde 3.074.000 personer et lønmodtagerjob. I sektoren virksomheder og organisationer , som primært består af private virksomheder, var antallet af lønmodtagere 1.300 personer højere end i oktober, svarende til en stigning på 0,1 pct. I sektoren offentlig forvaltning og service steg antallet af lønmodtagere i november med 400 personer. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
38.600 flere lønmodtagere på et år
I november var der 38.600 flere lønmodtagere sammenlignet med 12 måneder tidligere. Det svarer til en stigning på 1,3 pct. I sektoren virksomheder og organisationer var der 30.200 flere lønmodtagere, svarende til en stigning på 1,4 pct. I sektoren offentlig forvaltning og service var antallet af lønmodtagere i november 8.700 højere sammenlignet med 12 måneder tidligere, hvilket svarer til en stigning på 1,0 pct.
Største stigninger i Handel og i Offentlig administration, forsvar og politi
I november var der i branchen Handel en stigning på 400 lønmodtagere i forhold til måneden før. Det svarer til en stigning på 0,1 pct. I branchen Offentlig administration, forsvar og politi steg antallet af lønmodtagere ligeledes med 400 personer i november, svarende til 0,2 pct. I Industri faldt antallet af lønmodtagere med ca. 100 personer i november måned.
Revision i forhold til seneste offentliggørelse
I forhold til seneste offentliggørelse er antallet af lønmodtagere planmæssigt revideret for oktober 2025. Antallet af lønmodtagere er inden sæsonkorrektion opjusteret med 800 personer for oktober 2025. Revisionerne er normale for statistikken og skyldes, at datagrundlaget er blevet mere fuldstændigt.
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.
Hurtige nyheder er stadig i beta-fasen, og fejl kan derfor forekomme.


