Selv om præsident Donald Trump under sin tale i Davos midlertidigt lagde militær magtanvendelse over for Grønland til side, peger udviklingen mod et hårdt diplomatisk opgør mellem USA og EU. Forud for en mulig ny handelseskalation fra Trump-administrationen har EU’s ledere nu skærpet deres position og ønsker, at Europa-Kommissionen forbereder sit mest vidtgående handelspolitiske redskab mod USA, hvis Trump ikke trækker sine trusler mod Grønland tilbage.
Ifølge Politico, der citerer fem diplomater med indgående kendskab til forløbet, har Tyskland sluttet sig til Frankrig i ønsket om at bede Kommissionen undersøge muligheden for at aktivere EU’s Anti-Coercion Instrument (ACI). Spørgsmålet ventes rejst på et ekstraordinært topmøde blandt EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles torsdag aften.
Det tyske kursskifte bringer EU tættere på en mere offensiv linje. Trumps stadig skarpere retorik om det danske territorium Grønland – og mod Europas regeringer – har fået flere centrale hovedstæder til at indtage en hårdere holdning til, hvordan EU bør reagere.
”Beslutsomheden har været der i nogle dage,” siger en af diplomaterne. ”Vi har mærket det i de bilaterale samtaler. Der er meget bred opbakning til, at EU må forberede sig på alle scenarier – og det indebærer, at alle instrumenter er på bordet.”
Davos-tale afgørende
Politico skriver samtidig, at det konkrete mandat, som medlemslandene vil give Kommissionen på mødet torsdag, i høj grad afhænger af indholdet i Trumps Davos-tale onsdag. Her fastholdt den amerikanske præsident et maksimalt pres for at få Europa til at give USA kontrol over Grønland.
Talen faldt sammen med, at flere europæiske ledere forsøgte at arrangere møder med Trump i Davos for at få ham til at afstå fra at indføre nye toldsatser mod EU.
Ud over anti-coercion-værktøjet – ofte omtalt som EU’s ”handelsbazooka” – har EU-lederne også drøftet at tage et tidligere forberedt gengældelsespakke i brug, som vil pålægge told på amerikansk eksport til en værdi af 93 mia. euro. To EU-diplomater oplyser, at det er muligt først at indføre disse toldsatser, mens Kommissionen parallelt gennemfører den mere tunge proces med at aktivere ACI.
Hvad er EU’s Anti-Coercion Instrument?
ACI giver EU en bred værktøjskasse med i alt ti mulige tiltag rettet mod både varer og tjenesteydelser. Blandt mulighederne er:
Begrænsninger på import eller eksport af varer, eksempelvis via kvoter eller licenskrav.
Restriktioner på adgang til offentlige udbud i EU, som årligt har en samlet værdi på omkring 2.000 mia. euro. Her kan EU enten udelukke bud – fx inden for byggeri eller forsvar – hvis amerikanske varer eller tjenesteydelser udgør mere end 50 pct. af kontrakten, eller pålægge amerikanske bud en strafpointjustering.
Tiltag rettet mod tjenesteydelser, hvor USA har handelsoverskud over for EU, herunder digitale tjenester fra virksomheder som Amazon, Microsoft, Netflix og Uber.
Begrænsninger på amerikanske direkte investeringer i EU, hvor USA i dag er den største investor.
Indgreb i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, adgang til finansielle markeder samt salg af kemikalier og fødevarer i EU.
Formålet er at vælge de foranstaltninger, der mest effektivt kan bringe et tredjeland til at ophøre med økonomisk pres og eventuelt kompensere for den skade, der er påført.
Lang og tung beslutningsproces
ACI blev foreslået i 2021 som reaktion på intern kritik i EU af, at både Trump-administrationen og Kina anvendte handel som et politisk presmiddel. Ifølge EU-lovgivningen har Europa-Kommissionen op til fire måneder til at undersøge, om der foreligger økonomisk tvang. Finder Kommissionen, at der er tale om tvang, sendes sagen til medlemslandene, som har yderligere otte til ti uger til at bekræfte vurderingen.
Godkendelse kræver et kvalificeret flertal blandt medlemslandene – en højere tærskel end ved almindelige gengældelsestoldsatser. Herefter vil Kommissionen normalt forsøge at forhandle med det pågældende land. Slår det fejl, kan ACI-tiltag iværksættes, igen efter afstemning blandt medlemslandene, og skal formelt træde i kraft inden for tre måneder.
I praksis betyder den europæiske beslutningsstruktur, at processen kan tage alt fra nogle få måneder til op mod et år. Til den tid kan Trumps planer i forhold til Grønland allerede være realiseret.
