I en tilsynsredegørelse skriver Finanstilsynet: ”Eksponeringsgennemgangen viste en række bevillingsgrundlag, hvor der var fejl og mangler, herunder fejl i opgørelsen af rådighedsbeløb og formue-forhold samt analyse af kundens økonomiske forhold. Fejl og mangler i bevillingsgrundlag indebærer en risiko for, at andelskassen bevilger boligfinansiering på et forkert grundlag. Det er desuden afgørende, at andelskassen i alle tilfælde kommenterer på kundens nøgletal i bevillingsgrundlaget. Nøgletallene – herunder rådighedsbeløb, gældsfaktor, formue og gearing – giver et kvantitativt og dokumenterbart billede af kundens økonomiske robusthed og modstandskraft over for ændringer i rente, indkomst eller udgifter. Når sådanne oplysninger udelades eller ikke kommenteres, eller indeholder fejl, kan andelskassen ikke sikre sig, at kreditgivningen hviler på et betrygget og velunderbygget grundlag. På grund af manglerne i bevillings-/dokumentationsgrundlaget, er det svært at afgøre, om alle bevillinger er forsvarlige.”
Morten W. Langer






