Vestas steg mandag med 7,3 pct. efter gode nyheder vedrørende ny grønenergiaftale. Ti nordsølande har forpligtet sig til betydelige investeringer i havvindmølleparker i Nordsøen, der skal kobles direkte til flere nationer. Aftalen, der sigter mod en kapacitet på 100 GW i 2040 – svarende til 12 gange Danmarks energiforbrug, skal styrke Europas energiuafhængighed og grønne infrastruktur. I dag er omkring 58% af EU’s energi importeret, og ved denne nye aftale forventes det både at Europa kan spare omkring 520 milliarder (på lavere elpriser) samt reducere CO2 udledningen i Europa med 15%.
Denne nyhed er derved ikke kun godt for Vestas, men for flere danske virksomheder som Ørsted, CIP og NKT, der står til at drage stor fordel af den langsigtede investeringsplan. For selve vindmølleproduktionen ser det også lovende ud for Vestas, der formodelig vil være blandt favoritleverandørerne for vindmøllerne, på grund af ønsket om en europæisk produktion. Stigningen mandag medfører en samlet stigning for Vestas i den sidste måned på over 12,6 pct.





