Kære læser
Den amerikanske dollar er i gang med en markant svækkelse, og euroen er de seneste uger brudt op gennem niveauet omkring 1,20 over for dollaren. Ifølge finanshuset ABN AMRO er bevægelsen i høj grad dollar-drevet og ikke et udtryk for en pludselig europæisk styrkehistorie.
Banken forventer endda, at EUR/USD kan bevæge sig mod 1,25 i løbet af 2026 og muligvis 1,30 i 2027 – primært på ryggen af en fortsat svag dollar.
For europæisk erhvervsliv er dollarens fald ikke blot en valutanyhed. Det har direkte konsekvenser for konkurrenceevne, importpriser, inflation og investeringsstrømme.
En stærkere euro betyder, at europæiske eksportvirksomheder får sværere ved at konkurrere på dollarmarkeder – især i USA, men også i store dele af verdenshandlen, hvor priserne ofte sættes i dollar.
Det rammer især industri, maskinproduktion, luksusvarer og bilsektoren, hvor marginerne allerede er under pres. Torsdagens USD-svækkelse udløste også øget nervøsitet på det europæiske aktiemarked.
Importen bliver billigere – og inflationen dæmpes
På den positive side bliver energi og råvarer billigere målt i euro, fordi de typisk handles i dollar. ABN AMRO vurderer dog, at effekten på inflationen i euroområdet er relativt begrænset – måske kun omkring 0,3 procentpoint over to år. Det betyder, at eurostyrken næppe alene ændrer ECB’s kurs drastisk med hensyn til den korte rente.
Dollarens fald hænger sammen med en stigende global afdækning af dollareksponering. Finanshuset ING fremhæver, at markedet i stigende grad betvivler dollarens traditionelle safe haven-status, og at bevægelserne i øjeblikket er delvist “afkoblet fra makro og renter”. Det kan føre til større kapitaltilstrømning til Europa og en strukturel ændring i investorernes valutapræferencer.
Dollarens fald skyldes en kombination af flere faktorer:
1) Politisk signal om accept af en svagere dollar. SEB peger på, at Donald Trump igen har mindet markederne om, at han ikke har noget imod en svagere dollar – hvilket straks udløste yderligere fald i dollaren. Valutamarkeder reagerer kraftigt på politiske signaler, fordi de påvirker forventningerne til fremtidig amerikansk politik.
2) Mistillid til dollarens rolle som sikker havn. ING understreger, at risikoen for endnu et “major leg lower” i dollaren fortsat er forhøjet, og at pessimismen endnu ikke er afviklet. Markedet handler i stigende grad på temaet om “USD debasement” – altså en strukturel udhuling af dollarens værdi.
3) Federal Reserve mister kortsigtet gennemslagskraft. Normalt ville en mere høgeagtig Fed støtte dollaren, men ING konstaterer, at dollarens reaktion på renteforventninger i øjeblikket er meget begrænset. Det betyder, at dollaren i højere grad drives af kapitalstrømme og politisk risiko end af renteudsigter.
ABN AMRO forventer en fortsat gradvis stigning i EUR/ USD over de kommende år, men understreger også, at det primært skyldes dollarfaktorer snarere end euroens fundamentale styrke. En fortsat svag dollar vil være en strukturel udfordring for europæisk eksport – og også for en stribe danske eksportvirksomheder med et stort salg i USD.
Den udfordring bør topcheferne begynde at forholde sig til, hvis de ikke allerede har gjort det.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





















