Ifølge amerikanske kilder arbejder Trump-administrationen med en strategi, der skal føre til et politisk skifte på Cuba inden udgangen af året. Planen beskrives som et forsøg på at udnytte den voksende økonomiske og politiske svækkelse af det cubanske styre, som i stigende grad vurderes at stå over for et muligt kollaps.
Baggrunden er bl.a. udviklingen i Venezuela, hvor USA tidligere på måneden gennemførte en operation mod præsident Nicolás Maduro. Ifølge oplysninger refereret i Wall Street Journal ser Det Hvide Hus den som en model, der kan gentages i andre latinamerikanske lande. Cuba nævnes som næste mål i en bredere strategi om at reducere kommunistisk indflydelse i regionen.
Administrationens fokus skal ifølge kilderne især være rettet mod at identificere personer inden for den cubanske magtelite, som kan være villige til at indgå aftaler og bidrage til et lederskifte. Cubas præsident Miguel Díaz-Canel nævnes som en central figur i det nuværende system.
Samtidig beskrives Cuba som økonomisk hårdt ramt. Landets turisme og landbrugssektor er presset af mangel på basale fornødenheder, medicinmangel, strømafbrydelser og sanktioner. Turismen er faldet siden COVID-19, og Cuba har i senere år mistet en stor del af sin økonomiske støtte fra Venezuela, tidligere en vigtig handelspartner.
Trump har udtalt, at Cuba i mange år har levet af store mængder olie og økonomisk støtte fra Venezuela, men at denne støtte nu er ophørt. Ifølge ham bør cubanske ledere derfor indgå en aftale, mens der stadig er tid.
Inden for Trump-regeringen forsøger man også at adskille den nuværende linje fra tidligere amerikanske regime change-strategier. Ifølge en central kilde handler det i højere grad om at udnytte muligheder, efterhånden som de opstår, end at gennemføre direkte militære indgreb.
Alligevel fremhæves det, at risikoen for yderligere militær eskalation ikke kan udelukkes. USA’s operation i Caracas tidligere på måneden kostede både soldater og efterretningsfolk livet, og nogle observatører advarer om, at et sammenbrud i Cuba kan udløse en større humanitær krise med flygtningestrømme mod USA.
Cuba kan bryde sammen
En afgørende forskel i forhold til Venezuela er, at Cuba ikke har en stærk opposition, som hurtigt kan overtage magten. Det gør et muligt magtskifte mere uforudsigeligt og øger risikoen for ustabilitet.
Udviklingen understreger, at Cuba igen er blevet et centralt geopolitisk fokuspunkt i USA’s Latinamerikapolitik. Spørgsmålet er, om presset vil føre til reformer eller til en ny periode med konfrontation – og hvilke konsekvenser et eventuelt sammenbrud kan få både for Cuba og regionen som helhed.
Den amerikanske senator Ted Cruz vurderede for nylig, at verden kan stå over for et geopolitisk vendepunkt, som ikke er set siden Sovjetunionens sammenbrud. I et interview på programmet Sunday Morning Futures udtalte Cruz, at de politiske regimer i Iran, Venezuela og Cuba potentielt kan bryde sammen inden for de næste seks måneder.
Ifølge Cruz sker der i øjeblikket globale forandringer i et tempo, der overstiger, hvad man har oplevet i årtier. Han pegede på, at uroen i Iran kan udvikle sig hurtigt og få konsekvenser langt ud over landets grænser. Cruz mente, at der er en reel mulighed for, at de tre lande kan bevæge sig i en ny politisk retning, herunder gennem demokratiske valg af nye ledere.
Senatoren beskrev et muligt regimeskifte som en udvikling med vidtrækkende betydning for både USA og resten af verden. Han sammenlignede situationen med afslutningen på Den Kolde Krig. Cruz placerede en stor del af ansvaret for global ustabilitet hos Iran og betegnede Iran som en ledende sponsor af terrorisme. Han fremhævede Irans finansielle støtte til grupper som Hamas og Hizbollah og hævdede, at Iran også har sendt terrorister til andre regioner, herunder Venezuela.
Cruz mener, at Trump følger en strategi, der minder om Ronald Reagans tilgang under Den Kolde Krig, hvor man ikke så kommunistiske diktaturer som legitime samtalepartnere. I Cruz’ optik kan de næste måneder derfor blive afgørende for magtbalancen i flere autoritære stater.
Læs også i dette tema journalist Øjvind Kyrøs ”rejsebeskrivelse” fra Cuba, hvor de lokale for tiden tydeligvis mærker konsekvenserne af bruddet med Venezuela. Øjvind Kyrø har i mange år tilbragt en stor del af året på Cuba som rejseleder. Han er tidligere Latinamerika-korrespondent for blandt andet Weekendavisen og Berlingske.
Morten W. Langer
