For de fleste selskaber nærmer vi os tidspunktet for generalforsamlingen, hvor ledelsen får fornyet bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier. Der er derfor begrænset aktivitet på dette område i januar. Dog med et par undtagelser.
I januar afsluttede således Netcompany, Jyske Bank, Danske Bank og Norden aktietilbagekøbsprogrammer, som sammenlagt har sendt 7814 mio. kr. tilbage til aktionærerne gennem tilbagekøb af egne aktier. Samtidig åbnede Schouw, Tryg og Bavarian Nordic aktietilbagekøbsprogrammer for sammenlagt 1390 mio. kr. En lang række aktietilbagekøbsprogrammer udløber i februar, og med generalforsamlingens godkendelse må de fleste forventes at blive fornyet.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tilbagekøb af egne aktier er en måde at sende en del af selskabets overskud tilbage til aktionærerne. Altså en form for indirekte udbytte. Bestyrelsen bemyndiges traditionelt på generalforsamlingen til at iværksætte tilbagekøb af egne aktier på op til 10 pct. af aktiekapitalen.
Teoretisk set har aktietilbagekøb ikke nogen praktisk betydning for aktionærernes samlede afkast af deres investering, da der blot flyttes kapital mellem to kasser, som aktionærerne begge ejer. Nemlig selskabet og aktionærens bankkonto. Men i praksis kan virkeligheden være anderledes. Specielt når der er tale om store tilbagekøb af egne aktier, kan det påvirke aktiekursen positivt, da det sender et positivt signal til aktiemarkedet. Budskabet om, at et selskab producerer så meget fri kapital, at det kan undvære en væsentlig del heraf, medvirker til at gøre selskabet – og dermed aktien – attraktiv for investorerne. Konsekvensen vil ofte være, at kursen ikke falder så meget, som den teoretisk set burde gøre.
I ovenstående tabel er linjerne sorteret efter, hvor stor en procentdel af den daglige omsætning i aktien selskabet selv står for, hvis den finansielle ramme for det aktuelle aktietilbagekøbsprogram skal udfyldes indenfor programmets tidsfrist. Det fortæller, hvilken del af efterspørgslen efter aktien, som er kunstigt skabt, og som derfor forsvinder, når aktietilbagekøbsprogrammet udløber.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her














