Eksperter: Tvivlsom valutaafdækning på pensioner koster dyrt

Alle pensionsselskaber – og deres medlemmer og kunder – betaler for valutaafdækning af dollar på deres USD-investeringer. Men det koster dyrt og giver et tvivlsomt – ofte negativt – bidrag til afkastet. Branchen erkender nu selv, at det ikke har været en fordel med valutaafdækning over de seneste ti år. Men ingen af pensionsselskaberne tør gå enegang ved at være de første til at stoppe en dårlig tradition. Eksperter kritiserer praksis med automatisk valutaafdækning, der koster kunderne milliarder, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Investeringsafkastet i de danske pensionsselskaber halter ofte efter det generelle markedsafkast, og det skyldes, at pensionsforvalterne hvert år velvilligt betaler op mod to pct. af kundernes pensionskroner for at afdække valuta.

Eksperterne mener ikke, at det kan betale sig at afdække risikoen på f.eks. US-dollar. Emnet er blevet aktuelt efter, at eksperter fra CBS i flere omgange har stillet kritiske spørgsmål til den måde, pensionssektoren afdækker valuta på. Først lød det fra CBS, at ingen af pensionsselskaberne har været i stand til at slå markedsafkastet, som de ellers tager sig godt betalt for.

Så stillede CBS-forskerne spørgsmålet om, hvorfor man i årevis har betalt dyrt for at afdække dollar, når det åbenbart er en del af årsagen til, at man får lavere afkast. Og det er ikke det hele, forklarer professor Ken L. Bechmann fra CBS.

”Det er svært at få en forklaring på, hvorfor man afdækker valuta i pensionsbranchen. Og selskaberne har også svært ved at forklare den måde, det gøres på. Eksempelvis forklares det ikke, hvorfor det lige er 70 pct. af dollareksponeringen, der i gennemsnit afdækkes i pensionsselskaberne, og hvordan afdækningen evt. varierer på tværs af selskaber.”

Videre siger han: ”Spørger man rundt, lyder forklaringen nogle gange lidt i stil med, at det plejer vi at gøre. Man kan her godt være lidt bekymret, hvis forklaringen skyldes en tradition, som ingen rigtigt tør at bryde med, da de måske så kan komme til at fremstå isoleret rent afkastmæssigt. Det er heller ikke altid klart, hvorfor en afdækning skulle hjælpe pensionskunderne til et højere langsigtet afkast.”

”Det virker mærkeligt med den store grad af dollarafdækning for markedsrenteprodukterne. Først efter, at vi påviste en betydelig underperformance i forhold til benchmark, blev dollarafdækningen fremhævet som en årsag. Men markedsrenteprodukterne er netop konstrueret, så kunderne kan bære en ekstra risiko, så hvorfor tegne alle disse dollarforsikringer,” siger tidligere mangeårig direktør i Danica og formand for Finanstilsynet, Henrik Ramlau-Hansen.

Når US-dollaren pludselig dukker op i samtaler om sektorens afkast, skyldes det, at det var den forklaring, som sektoren kom med i forhold til ikke at levere det afkast, man har stillet kunderne i udsigt.

Stiger og falder på næsten uforudsigelig vis

Heraf nye diskussioner af dollarafdækningen, men ifølge professor Ken L. Bechmann har tiderne og produkterne også ændret sig.

”Pensionsprodukterne er generelt ikke længere garanteret som i gamle dage, og så er det ikke længere så klart, hvorfor det skulle være en fordel med valutaafdækning – bl.a. da det jo er forbundet med omkostninger,” siger professoren, der netop har behandlet emnet grundigt i tidsskriftet Finans Invest.

Sidste år var det måske bedste år for de pensionsselskaber, som afdækkede dollaren, der gav en gevinst på 12 pct. Det betyder, at man sidste år ”fik penge tilbage fra forsikringen” af dollarafdækning.

Men i de fleste år er det altså gået modsat, og det handler basalt set om omkostningerne, men også om at dollar stiger og falder på næsten uforudsigelig vis. I et moderne markedsrenteprodukt er der efterhånden over 90 pct. aktier, og cirka 60 pct. af dem er i amerikanske dollar. Så den enkelte kunde betaler omkring 0,7 til 0,8 pct. af sit samlede afkast til afdækning hvert år. Det bliver til mange penge over tid og renters rente, hvor effekten altså er tvivlsom på sigt og decideret negativ de seneste ti år.

”I de traditionelle pensioner med en garanti kunne jeg godt forstå, at branchen ville betale disse omkostninger, da kundens afkast netop var garanteret, og pensionsselskabet havde brug for en vis sikkerhed – eller mindre usikkerhed – over afkastene. I de nye markedsrenteprodukter kan jeg slet ikke forstå det, men jeg tror, det handler om en eller anden form for lemmingeeffekt, hvor man er bange for at afvige fra de andre,” siger managing partner Karsten Hannibal, Optimal Invest.

Carsten Vitoft