Tema om CEO-skift i Top 250 i 2025: Flere CEO-fyringer, sværere job, kort lunte hos bestyrelser

Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlægger hvert år profilen på den nye CEO, baseret på en analyse af samtlige CEO-skift i de 250 største erhvervsvirksomheder det foregående år. Årets tendens er bemærkelsesværdig: Siden 2020 er antallet af årlige CEO-skift i de store virksomheder steget alle år frem til 2024, fra 20 skift i 2020 til rekordhøje 41 forrige år. Det rekordhøje antal CEO-skift er næsten fastholdt med 36 nye topchefer sidste år. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her årets resultater, og søger at tegne profilen af den nye CEO.

Opsigtsvækkende har der de seneste år været markant flere CEO-skift end i et tidligere normalt år. Over de ti år Økonomisk Ugebrev har gennemført denne analyse, har der typisk været ca. 30 skift i de 250 største virksomheder, altså ca. 12 pct. af populationen.

Det laveste antal CEO-skift var der i corona-året 2021, med kun tyve. Men siden er omfanget af udskiftninger steget hvert eneste år. Fra 26 i 2022 til 36 i 2023 og endelig 41 sidste år, svarende til hele 16 pct. af populationen.

Den høje udskiftningsfrekvens er altså fastholdt med 36 sidste år. Det svarer til en gennemsnitlig ”levetid” for en adm. direktør på 6-7 år, næsten det halve af for fem år siden. Med andre ord har der været rigtig meget gang i svingdøren i direktionslokalerne, og altså mere end tidligere år.

Tidligere år har det ofte været uklart, hvad der lå bag de fleste CEO-skift. Men det bliver mere og mere almindeligt, at både CEO og bestyrelsen melder klart ud, når der har været tale om en klar fyring.

Der er også en klarere erkendelse af, at en adm. direktør ikke nødvendigvis er udygtig, fordi han bliver fyret. Der kan være behov for andre fagkompetencer, eller simpelthen en ny forretningsmæssig og strategisk retning for virksomheden.

Det er også klart, at CEO’ens job er blevet meget vanskeligere de seneste år, med en tsunami af omverdensforandringer eksempelvis geopolitisk med ændret tænkning om logistikkæder, anvendelse af AI til at effektivisere, men også til at øge kundeforståelse, optimere markedsføring og produktudvikle mere intelligent.

Se blot hvad smykkevirksomheden Pandora har været ude for det seneste år, med først kæmpe told på produktion i Thailand til eksport til det største marked i USA, og dernæst en eksplosion i sølvpriser, og endelig mere træthed hos kunderne omkring de traditionelle smykkekoncepter.

I den aktuelle situation er der ikke noget at sige til, at den tidligere meget succesfulde CEO Alexander Lacik har overladt roret til en ny brandingstærk intern afløser, som netop har fremlagt en stor plan for fremtidens Pandora. Se også artikel herom i denne udgave.

Blandt topcheferne i Top 100-universet, som er blevet direkte fyret, er Novo Nordisks topchef Lars Fruergaard Jørgensen, Ørsteds Mads Nipper og Coloplasts Kristian Villumsen. De er alle tre blevet afløst af interne indtil videre, idet Coloplasts Lars Rasmussen, både er tidligere CEO og bestyrelsesmedlem, og nu midlertidig CEO indtil en ny adm. direktør er fundet.

Den korte historie omkring Lars Fruergaard Jørgensens exit er, at han ikke formåede at ekspandere produktionskapaciteten i samme tempo, som efterspørgslen accelererede, og det åbnede, med myndighedernes accept, for, at kopiproducenter væltede ind over markedspladsen. Oveni kom så, at konkurrenten Eli Lilly kunne fremvise bedre vægttabsdata, og senere kom Trumps tvungne prisnedsættelser.

Som det fremgår af aktiekursen på Novo Nordisk, synes der ikke at være noget quick fix for Novo Nordisks udfordringer, og analytikerne ser aktuelt ikke noget boom forude, trods et markedsforspring til Eli Lilly på de nye vægttabspiller.

Raid på Novo Nordisks bestyrelse

Historien om fondsbestyrelsen med fondsformand Lars Rebiens raid på bestyrelsen i Novo Nordisk er velkendt, og det er og bliver en meget opsigtsvækkende historiefortælling, når den engang kan skrives færdig.

Spørgsmålet vil ikke mindst være, om Lars Rebien og den nye CEO Mike Doustdar blev de redningsmænd, som Novo Nordisk tydeligvis har brug for. Indtil videre har aktieanalytikerne ikke den store tro på, at det er tilfældet – med forventede fortsatte fald i omsætning og driftsoverskud i år.

Hos Ørsted var tidligere CEO Mads Nipper tydeligvis på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ulykkerne var væltet ned over selskabet, mest dog baseret på ændrede omverdensvilkår, som havde placeret Ørsted et meget vanskeligt sted.

Selvom striben af negative nyheder kunne føres tilbage til før Mads Nipper, blev han alligevel for belastet af ”historien”. Det er tydeligvis også det, der lå mellem linjerne i pressemeddelelsen i forbindelse med udnævnelsen af den nye CEO:

”De vanskelige forhold, som havvindindustrien står over for lige nu med flaskehalse i forsyningskæden, rentestigninger og ændringer i det regulatoriske landskab, har påvirket vores forretning på en sådan måde, at vores fokus har ændret sig. Derfor har bestyrelsen i dialog med Mads Nipper besluttet, at det er det rigtige tidspunkt for ham at træde tilbage”, siger Lene Skole, bestyrelsesformand i Ørsted.

Hos DLG blev det meddelt, at bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen og Group CEO Kristian Hundebøll løbende havde haft drøftelser om, hvornår der skulle gennemføres et generationsskifte på CEO-posten for at sikre den langsigtede ledelseskraft i koncernen.

Konklusionen lød, at ”det rette tidspunkt er nu, hvor selskabet er godt i gang med en ny strategiperiode og står overfor at skulle tage de næste vigtige skridt i udviklingen af selskabet. Derfor har de indgået en aftale om, at Kristian Hundebøll stopper i DLG-koncernen den 31. august”, hed det.

DLG kom ud af 2024 med det ringeste driftsresultat i mange år, og efter store finansielle omkostninger på den ni mia. kr. store rentebærende gæld var der minus på bundlinjen.

Optræk til krise hos Coloplast

Hos ellers meget stabile Coloplast har der nærmest været optræk til krise efter længerevarende svaghed i forretningen. Tidligere CEO Lars Rasmussen, som var avanceret til bestyrelsen efter indsætning af den nye CEO Kristian Villumsen, overtog selv tøjlerne, næsten samme historie som i Novo Nordisk, og Kristian Villumsen blev sat fra bestillingen.

Det skete i maj sidste år, og her gik Lars Rasmussen så tilbage som midlertidig CEO. Efter ni måneder er der fortsat ikke fundet en ny CEO, og heller ikke her har ”redningsmanden” formået at rette op på skuden.

I hvert fald har analytikerne lige siden maj sidste år fortsat med at nedjustere deres forventninger til Coloplasts fremtidige driftsoverskud. Faktisk så meget, at estimaterne løbende er sat ned, oveni købet med en accelererende nedtrend den seneste måned. Så analytikerne ser fortsat en usikker fremtid for Coloplast, ligesom de gør for Novo Nordisk – og i øvrigt også for Pandora, som vi gennemgår i denne udgave af ØUL.

I Top 100 universet var der ni andre chefskift: Hos børsnoterede Matas rykkede Gregers Wedell-Wedellsborg til et internationalt topjob, og han overlod styrepinden til tidligere CFO Per Johannesen Madsen, som altså var en intern midlertidig rekruttering.

Fra maj overtages CEO posten af Mette Uglebjerg, der kommer fra en canadisk koncern, der blandt andet opererer Circle K. Hun kommer til Matas midt i ekstra udfordringer med den tilkøbte svenske forretning, som har været ramt af svag forbrugertillid i Sverige.

Hos Orifarm blev CEO også udskiftet til fordel for CFO: Erik Sandberg blev afløst af Mads Fink Eriksen, der skal forsøge at rette skuden op. Oprindeligt skulle han være midlertidig, men efter knap et år på posten kunne det godt se ud, som om det bliver permanent.

Medicinalimportøren har de seneste år leveret pæne driftsoverskud, men næsten det hele er de seneste år blevet spist af stigende renteudgifter på den milliard-store rentebærende gæld. Gælden blev dog i 2024 nedbragt med ca. halvanden milliard kroner, hvorefter den dog fortsat er over tre mia. kr.

To tredjedele af de nye CEO-er i Top 250 er blevet hentet internt. Så det ser ud til, at bestyrelsen i disse år satser meget på det sikre, hvor afløseren ikke skal bruge en lang indkøringsperiode til at lære virksomheden af kende, og derefter måske udstikke en ny vej.

Ofte er bestyrelserne i dag så meget involveret i forretningen, at de i højere grad end tidligere hurtigt – med den nye CEO – kan sætte den nye retning for selskabet.

Et kendetegn er også, at en stigende andel af de nye CEO’er er tidligere CFO’er i samme virksomhed, og de har dermed i forvejen stor fokus på data, som uden tvivl udgør et stadigt vigtigere grundlag for forretningsudviklingen og udviklingen af interne processer.

Kun fire af de 36 nye CEO’er i universet er kvinder: Nemlig hos Pandora, Toyota Danmark, Energi Fyn og Færch. Det svarer til hver niende nye adm. direktør, hvilket befæster billedet af, at meget få kvinder formår at komme til tops i de store danske erhvervsvirksomheder.

Morten W. Langer