NKT: Massiv ordrebog og strategisk eksekvering i volatilt marked

Siden sin udnævnelse i maj 2023 har CEO Claes Westerlind sat turbo på NKTs ”Charging Forward”-strategi. Kabelselskabet befinder sig nu i de største investeringsår i selskabets historie med et forventet investeringsprogram på to mia. euro frem mod 2028. Dette investeringsprogram skal cementere NKT som en “pure-play” virksomhed inden for energi-infrastruktur – en transformation, der blev fuldendt med frasalget af NKT Photonics i 2023, skriver analytiker Carsten Dehn.

De finansielle 2030-målsætninger er ambitiøse: En årlig organisk vækst på over 7 pct., et EBITDA-driftsoverskud på over 900 mio. euro og en afkastningsgrad (RoCE) på 22 pct. Lykkes eksekveringen vil det generere et frit cash flow på over 500 mio. euro i 2030.

Westerlind betragtes som en mand fra “maskinrummet”. Han kom til NKT i 2017 efter en lang karriere hos ABB, hvor han arbejdede indgående med kabelsystemer. Hans detaljerede kendskab til tekniske risici og produktionsprocesser ses som en væsentlig fordel, når gigantiske offshore-kontrakter skal styres sikkert i mål uden økonomiske skred.

Markedets dobbelte ansigt: Volatilitet og vækst

Markedet for elproduktion gennemgår et fundamentalt skifte. Det gamle system med få, centrale kraftværker erstattes af et “smart grid”, hvor strøm fra fjerntliggende kilder som havmølleparker i Nordsøen skal transporteres over enorme afstande. Hertil kommer et eksplosivt behov for strøm til AI-datacentre.

Markedsmulighederne i Europa ses som enorme, og spørgsmålet er mest, hvor hurtigt energikapaciteten og infrastrukturen kan udbygges. Westerlind vurderer, at det europæiske marked er præget af modstridende tendenser på kort sigt: ”Hvis man ser på den kortsigtede udvikling, ser vi store udsving. Havvindsauktioner kan mislykkes og blive omlagt, før de lykkes. Den franske stat annoncerede f.eks. for nylig en energiplan, der reducerer målene for havvind fra 18 til 15 gigawatt.”

Modvægten findes i lande som Danmark og Storbritannien, der presser på for hurtigere udbygning.

Han henviser til Nordsø-topmødet, hvor nordsøstaterne forpligtede sig til at etablere ny kapacitet på 300 gigawatt frem mod 2050. Denne politiske opbakning skaber ifølge Westerlind en uundgåelig efterspørgsel, selvom vejen dertil er brolagt med volatilitet.

Energisuverænitet som geopolitisk motor

Udover det grønne fokus er sikkerhedspolitik blevet en afgørende vækstdriver. Europas konflikt med Rusland og de usikre handelsforhold til USA har gjort energisuverænitet til en topprioritet. I dag dækker Europa kun 40 pct. af sit eget energiforbrug, mens 60 pct. importeres – herunder næsten 100 pct. af olien og 90 pct. af gassen.

”Det er indlysende, at hvis vi vil have energisuverænitet, skal vi blive uafhængige og udbygge produktionen her i Europa. Sol er billigst, dernæst landvind og havvind. Sol er måske ikke baseload-alternativet i Nordeuropa, hvilket gør havvind og netforbindelser til en absolut nødvendighed for at håndtere den naturlige ustabilitet”, lyder det fra Westerlind.

Han påpeger, at det, der er logisk rigtigt, og det, der er politisk besluttet, ikke altid følger samme takt, men at behovet for uafhængighed gør ham endnu mere fortrøstningsfuld omkring de langsigtede udsigter i dag end for blot to år siden.

Konkurrencebilledet: Paradokset i kabelbranchen

NKT er ikke alene om at navigere i dette terræn. Den primære konkurrent, franske Nexans, fremviste en indtjeningsvækst på 27 pct. for 2025, men har – præcis som NKT – meldt om en flad indtjening for 2026.

Begge selskaber kæmper med at omsætte den enorme efterspørgsel til bundlinje her og nu, fordi de massive kapitalinvesteringer æder af overskuddet på kort sigt.

Det viser et tydeligt paradoks i branchen: Markedet er lukrativt som aldrig før, men overgangen til storstilet produktion kræver enorme summer og indebærer operationelle risici.

Investeringerne for begge selskaber er ikke uden fare; tildelingen af projekter er underlagt politiske luner. For NKT, der er eksponeret mod få, men ekstremt store projekter, bliver præcis eksekvering det absolutte nøgleord i de kommende år.

NKT lander et fjerde kvartal præget af timingudfordringer og en forsigtig guidance for 2026, der sender analytikerne tilbage til regnearkene. Mens massive investeringer og kortsigtet politisk volatilitet skaber modvind, holder CEO Claes Westerlind kursen mod 2030-målene.

Midt i en historisk efterspørgsel og skærpede sikkerhedspolitiske spændinger står kabelgiganten i en afgørende eksekveringsfase, hvor fremtidens energisuverænitet skal bygges på fundamentet af en rekordstor ordrebog.

Regnskabet for 4. kvartal og udfordringerne i 2026

Tallene for fjerde kvartal afspejler en virksomhed i overgang. Omsætningen landede på 643 mio. euro, hvilket svarer til en negativ organisk vækst på 8 pct. På driften blev det til et EBITDA på 85 mio. euro mod 90 mio. euro i samme periode året før.

Den negative vækst stammer primært fra højspændingsdivisionen Solutions, hvilket dog var ventet i markedet.

Det skyldes timingen af store projekter; efter et år med rekordhøj aktivitet faldt indtægtsførelsen i kvartalet grundet færre milepælsbetalinger og det naturlige skifte mellem afsluttede og nye ordrer i bogen.

Omvendt viste de mindre divisioner styrke. Applications (lav- og mellemspænding) og Service & Accessories leverede fremgang i det operationelle EBITDA med en organisk vækst på henholdsvis 9 pct. og 31 pct.

Dette var drevet af en solid efterspørgsel i elnet segmentet, hvor behovet for opgraderinger til ladestandere og varmepumper vinder frem.

EBITDA faldt dog samlet set i et marked, hvor flere analytikere havde forventet en flad indtjening. Afvigelsen skyldes primært for optimistiske estimater for både Solutions og Applications.

På trods af dette står den kommercielle fremgang stærkt med en ordrebeholdning inden for højspænding på 10,2 mia. euro. Hertil kommer reservationer for yderligere 2 mia. euro, som blev konverteret til endelige ordrer i januar.

Ledelsens guidance for 2026 har dog skabt røre. Med en forventet omsætning på 2,7 mia. euro og et EBITDA på 385 mio. euro indikerer det en nedjustering af analytikernes konsensus på omkring 6 pct. CEO Claes Westerlind forsvarede den forsigtige tilgang på analytikermødet:

”Vi har naturligvis risiko- og hensættelsesmidler (contingency) knyttet til specifikke risici, som forventes at blive afklaret i løbet af året, samt generelle hensættelser, der skal støtte projekternes forskellige faser. Jeg mener, at forventningerne til vores portefølje i forhold til brugen af risiko- og hensættelsesmidler svarer til det, vi også så sidste år.”

Carsten Dehn