Baseret på artikel i blandt andet Washington Post
Den uafhængige senator Bernie Sanders (Vermont) lancerer endnu et ambitiøst – og kontroversielt – skatteudspil rettet mod USA’s rigeste. Ifølge Washington Post vil Sanders fremsætte et lovforslag om en årlig formueskat på 5 pct. for landets cirka 1.000 milliardærer. Tiltaget anslås at kunne indbringe omkring 4.400 mia. dollar over en tiårig periode.
Lovforslaget ventes fremsat i Repræsentanternes Hus af demokraten Ro Khanna (Californien), der var medformand for Sanders’ præsidentkampagne i 2020 og en markant fortaler for øgede skatter på de mest velhavende.
Finansiering af progressive mærkesager
Ifølge omtalen skal provenuet finansiere en række klassiske progressive mærkesager:
Kontante udbetalinger på 3.000 dollar til amerikanere med en årlig indkomst under 150.000 dollar
En minimumsløn på 60.000 dollar til alle offentlige skolelærere
Udvidelse af Medicare til også at omfatte tand-, syns- og hørebehandling
Øvrige udvidelser af velfærds- og sundhedsordninger
Sanders begrunder forslaget med, at USA’s økonomi er “rigget” til fordel for de få.
“I et demokratisk samfund kan vi ikke længere tolerere en økonomi, hvor så få har så meget, mens så mange har så lidt,” udtaler Sanders og fremhæver, at indtægterne skal bruges til at forbedre levevilkårene for almindelige amerikanere og adressere “store kriser for arbejdende familier”.
Han går samtidig retorisk hårdt til landets milliardærer og sammenligner dem med historiske oligarker, konger og zarer, som efter hans opfattelse ser sig selv som hævet over demokratisk kontrol.
Gentagelse af 2020-kampagnen
Forslaget ligger i forlængelse af Sanders’ præsidentkampagne i 2020, hvor han fremlagde en progressiv formueskat, der startede ved 1 pct. for formuer over ca. 32 mio. dollar (for ægtepar) og steg til 8 pct. for formuer over 10 mia. dollar. Dengang blev det anslået, at modellen kunne rejse omkring 4.350 mia. dollar over ti år til finansiering af “Medicare for All”, boliginitiativer og udvidede sociale ydelser.
Det nye udspil markerer imidlertid et mere markant og ensartet greb med en fast årlig sats på 5 pct. for milliardærer.
Californien som laboratorium
Debatten om formueskat er ikke kun føderal. I Californien diskuteres i øjeblikket et særskilt forslag om at beskatte milliardærer – herunder også urealiserede kursgevinster. Forslaget har allerede udløst kraftige reaktioner i teknologisektoren.
Flere prominente tech-profiler har forladt delstaten til fordel for Florida, som markedsfører sig som mere erhvervsvenlig. Blandt dem nævnes Googles medstiftere Larry Page og Sergey Brin samt Meta-stifter og CEO Mark Zuckerberg.
Også LinkedIn-medstifter og mangeårig demokratisk donor Reid Hoffman har offentligt kritiseret forslaget og kaldt det en “forfærdelig idé”, der risikerer at accelerere udflytningen af tech-iværksættere og investorer.
Californiens guvernør Gavin Newsom (D), der ofte nævnes som potentiel præsidentkandidat i 2028, har ligeledes distanceret sig fra forslaget og udtalt, at han forventer, at det vil blive stemt ned.
Økonomisk og politisk realisme
Sanders’ forslag vil formentlig møde betydelig modstand – ikke kun fra republikanere, men også fra moderate demokrater. Kritikere peger typisk på:
Risiko for kapitalflugt og skatteundgåelse
Forfatningsretlige udfordringer ved føderal formueskat
Værdiansættelsesproblemer, særligt for unoterede aktiver
Mulige negative effekter på investeringer og iværksætteri
Tilhængere fremhæver omvendt, at formuekoncentrationen i USA er historisk høj, og at eksisterende skattesystem i vid udstrækning favoriserer kapitalindkomst frem for arbejdsindkomst.
Med forslaget positionerer Sanders sig igen som bannerfører for den amerikanske venstrefløjs omfordelingsdagsorden. Spørgsmålet er imidlertid, om der i den nuværende Kongres – og i et polariseret USA – findes politisk flertal for en så vidtgående reform.
Debatten om milliardærskat er dermed ikke blot et spørgsmål om provenu, men om selve balancen mellem marked, stat og demokrati i verdens største økonomi.
