En ny makroanalyse fra Limus Capital peger på, at konflikten omkring Iran potentielt kan blive en langt større økonomisk faktor end markederne i øjeblikket indregner. Ikke mindst fordi energimarkeder, centralbankpolitik og geopolitik pludselig igen hænger tæt sammen. Men analysens mest interessante pointer ligger i de fem overraskende konklusioner, som bryder med den gængse fortælling om geopolitisk uro og finansmarkeder.
1. Markederne kan være for pessimistiske
Det første overraskende budskab er, at den største risiko ifølge analysen ikke nødvendigvis er selve konflikten – men at investorerne reagerer for negativt. Markederne er allerede i gang med en klassisk ”risk-off”-reaktion med de-risking og deleveraging, hvor investorer reducerer risiko og gearing. The Iranian Chaos
Historisk har sådanne perioder ofte ramt et punkt, hvor frygten topper netop før markederne vender. Analysen peger derfor på, at investorernes defensive positionering i sig selv kan skabe grundlag for en modreaktion, hvis konflikten ikke eskalerer yderligere.
2. Et lukket Hormuzstræde er ikke det mest sandsynlige scenarie
En klassisk frygt i forbindelse med Iran er en blokering af Hormuzstrædet, hvor omkring en femtedel af verdens olie transporteres. Analysen vurderer dog, at det mest sandsynlige scenarie ikke er en langvarig blokade, men snarere kortvarige forstyrrelser eller militær kontrol over ruten. The Iranian Chaos
Det betyder, at energipriser godt kan stige kraftigt kortvarigt uden nødvendigvis at skabe en længerevarende energikrise.
3. Oliechok giver ikke nødvendigvis recession længere
Et tredje overraskende punkt er historisk. Mange investorer forbinder automatisk oliechok med recession. Men analysen viser, at kun tre ud af de fem største oliechok de seneste 50 år førte til recession i USA. The Iranian Chaos
Samtidig er verdensøkonomien i dag langt mindre energiintensiv end tidligere. Energiforbruget pr. BNP-enhed er faldet markant siden 1970’erne. Det betyder, at selv store energiprisstigninger har mindre makroøkonomisk effekt end tidligere.
4. Inflationen kan falde – selv med geopolitisk uro
Den måske mest kontraintuitive pointe er, at inflationen i USA faktisk kan falde kraftigt trods krisen. Analysen fremhæver, at flere inflationsindikatorer peger mod inflation tæt på 1 procent allerede i 2026. The Iranian Chaos
Forklaringen er, at svagere global vækst og faldende efterspørgsel kan opveje energiprisernes effekt. Hvis det scenarie holder, kan markedets frygt for en ny inflationsbølge vise sig at være overdrevet.
5. Centralbankerne bevæger sig i hver sin retning
Endelig fremhæver analysen et usædvanligt pengepolitisk billede. Normalt bevæger centralbanker sig nogenlunde i samme retning i en global krise. Men lige nu peger forventningerne i forskellige retninger.
Markedet priser blandt andet:
rentenedsættelser fra Bank of England,
mulig renteforhøjelse fra Bank of Japan,
og en amerikansk centralbank, der sandsynligvis holder igen med ændringer i en periode. The Iranian Chaos
Det understreger, at den globale økonomi er i en usædvanlig fase, hvor nationale forhold spiller større rolle end de klassiske globale konjunkturcykler.
Et nyt geopolitisk regime for markederne
Samlet peger analysen på, at markederne kan stå over for et nyt regime, hvor geopolitik igen spiller en større rolle for økonomien. Men samtidig viser historien, at finansmarkeder ofte overvurderer de langsigtede økonomiske konsekvenser af militære konflikter.
Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvor alvorlig konflikten bliver, men også hvor hurtigt investorerne justerer deres forventninger.
Hvis historiske mønstre gentager sig, kan den største overraskelse i sidste ende blive, at markederne igen overvurderer krisens økonomiske effekt.