Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Ugens grafik: Overvægt og GLP-1 brug

Steen Albrechtsen

fredag 13. marts 2026 kl. 11:00

Zealand Pharma

Ugens Grafik

Ugens grafik er hentet hos Zealand Pharma i deres præsentation af årsregnskabet i februar. Den er ikke helt ny, for den blev også brugt på kapitalmarkedsdagen i december. Den taler naturligvis ind i Zealand Pharmas syn på markedet, nemlig at de nuværende GLP-1 mediciner ikke er helt tilstrækkelige, og at Zealands eget førende projekt kan blive ”the backbone” på det fremtidige marked. Altså en slags basis fedme-medicin, som ”alle” patienter skal have. Flere skal have medicinen, og de skal blive på den for at opnå et vedvarende vægttab.

Det er vigtigt at bemærke, at den er illustrativ, som der også står med småt under grafikken. I praksis betyder det, at den ikke skal tages 100 % bogstaveligt, og at man ikke direkte kan aflæse konkrete værdier ud af søjlerne eller drage præcise konklusioner på tværs af de 3 datasæt illustreret i grafen.

Grafen viser fordelingen af indbyggerne målt på BMI. Det gøres ved hjælp af søjlerne, som hver især repræsenterer et givent BMI ud af x-aksen, og denne BMI-gruppes andel af befolkningen vises på y-aksen. Jo højere, jo større andel. Uden at vi kan sætte præcise tal på kan vi se gruppen af overvægtige (BMI 25-30) og fede (BMI > 30).

Næste datasæt, det mørkeblå areal i bunden lige over x-aksen, illustrerer antallet af personer, der i dag bliver behandlet med GLP-1 medicin. Som det angives, er det ca. 3 % af de egnede ”patienter”, hvilket tydeligt indikerer, hvor lille en del af markedet for fedmemedicin, som GLP-1’erne har penetreret indtil nu.

Det lyseblå areal ovenover viser antallet af patienter (12 %), der har prøvet et GLP-1 lægemiddel på et tidspunkt, men hvor en stor del altså er droppet ud relativt hurtigt. Og i hvert fald ikke er blevet på medicinen.

Det samlede billede er groft sagt, at kun en begrænset del af den overvægtige/fede del af befolkningen har været eksponeret for eller prøvet GLP-1 medicin, og af dem er det kun en lille del, der er blevet på medicinen.

Samlet set taler det for, at der stadig er et enormt marked for fedmemedicin i takt med, at penetrationen øges, hvis man måler på volumen. Om værdien af markedet bliver lige så høj, vil i sidste ende være et spørgsmål om, hvilke priser der kan opnås. Og det er et meget større og komplekst spørgsmål, og det bringer vi nok en grafik om en anden dag.

Kilde: https://www.zealandpharma.com/media/asyp3uvi/zealand-pharma-fy-2025-presentation.pdf

Steen Albrechtsen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Udløber snart
Økonomichef til Danmarks førende online havecenter
Økonomichef
Region Midtjylland

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank