Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Bruno Japp

mandag 09. marts 2026 kl. 7:00

Aktuelle aktier, der bør holdes øje med

Her gennemgår vi de aktier, som lige nu vækker opmærksomhed ud fra en teknisk synsvinkel. Det kan være ved en stigning op gennem en modstandslinje, et fald ned gennem en støttelinje, udbrud fra en trendkanal, en tilstand af overkøbt eller -solgt som følge af en hurtig stigning eller et hurtigt fald etc.

Demant
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 187,50

Demant arbejder sig stadig opad efter det store kursskred, som blev udløst af årsregnskabet 2025 for en måned siden. Det reviderede kursmål fra 18 analytikere siger 232, og deres overordnede bedømmelse af Demant siger Outperform.

Coloplast
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 461,50

Coloplast har i ti måneder været uden permanent erstatning for CEO Kristian Villumsen, som blev fyret i maj 2025. Men i torsdags blev søgningen endelig afsluttet, og den nye topchef hedder Gavin Wood. Om det er et godt valg vil tiden vise. Men det fjerner et minus fra Coloplasts karakterbog, at man nu har en leder af selskabets strategiske retning og udvikling.

Schouw
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 634,00

Schouws årsregnskab 2025 sendte aktiekursen endnu et skridt nedad på den nedtur, som startede midt i februar. Når vi alligevel siger Hold, skyldes det, at en børsnotering af datterselskabet BioMar kan løfte kursen væsentligt. Den er ikke garanteret, men det oplyses i årsregnskabet, at Schouws ledelse forventer en børsnotering af BioMar i første halvdel af 2026. Vi er dermed tæt på en afgørelse.

Torm
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 184,50

Torm har været en af de store vindere på krigen i Mellemøsten, men nu ser det ud til, at investorerne begynder at tage gevinst hjem. Det kan presse kursen ned til niveauet 175-180, før næste stigning.

Scandinavian Tobacco Group
Anbefaling: Køb
Aktuel kurs: 66,20

STG’s årsregnskab 2025 udløste i denne uge et styrtdyk, som man skal lede længe efter. Kursen faldt 29 pct. torsdag, og fortsatte nedad fredag. Årsregnskabet og forventningerne til 2026 var bestemt ikke imponerende, men det var STG’s forventede frie pengestrøm i 2026 til gengæld. Den forventes at ligge omkring 1 mia. kr., og det er exceptionelt højt i forhold til selskabets nye markedsværdi på ca. 6 mia. kr.

Pandora
Anbefaling: Hold
Aktuel kurs: 493,60

Pandora ramte støttelinjen ved kurs 485 for anden gang i år. Første gang udløste det en stigning på 15 pct., inden kursen faldt tilbage igen. Den risikovillige investor kan satse på, at der igen ligger et vendepunkt for Pandora på dette niveau.

Zealand Pharma
Anbefaling: Sælg
Aktuel kurs: 399,70

Selvom torsdagens kursfald på 29 pct. til STG var bemærkelsesværdigt, så blev det overgået dagen efter af Zealand Pharma med et fald på 34 pct. De annoncerede torsdag aften positive fase 2 resultater for et fedmeprodukt, men investorerne var ikke enige. De barberede en tredjedel af selskabets værdi, da børsen åbnede fredag morgen.

Bruno Japp

Tidshorisont for anbefalinger: Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Ovenstående anbefalinger kan pga. den korte tidshorisont afvige fra vores anbefalinger med en længere tidshorisont andetsteds i ØU Formue. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en aktie kan være købs- eller salgsegnet på kort sigt uden at være det på længere sigt. Bemærk endvidere, at købs- og salgsanbefalingerne kun er vejledende.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Udløber snart
Økonomichef til Danmarks førende online havecenter
Økonomichef
Region Midtjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank