Mens de store erhvervsdrivende fonde har en høj kvalitet i rapporteringen om god fondsledelse, halter det gevaldigt med de mindre fonde. Over 30 procent af de 1360 fonde lever ikke op til basale lovpligtige oplysningskrav. Og det vil Erhvervsstyrelsen sikkert slå ned på om nogle år.
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan Erhvervsstyrelsen har givet påbud til 381 fonde, som ikke har givet en sammenhængende redegørelse om fondens selskabsledelse og efterlevelse af anbefalingerne. Det svarer til 28 procent af de i alt 1360 erhvervsdrivende fonde. I en ny compliance undersøgelse, som Komiteen for God Fondsledelse netop har offentliggjort, viser det sig ved, at otte ud af 48 undersøgte mindre fonde ikke har udarbejdet en samlet redegørelse. Det svarer til ca. 17 procent af universet. Læs her interview med advokat Marianne Philip, formand for Komiteen for god Fondsledelse.
ØU: Hvorfor er der stadig mange fonde, der ikke har offentliggjort en samlet redegørelse, når der er givet påbud fra Erhvervsstyrelsen?
MP: Man skal huske på, at Erhvervsstyrelsen har givet pålæg om, at fondene udarbejder en redegørelse, hvis de ikke tidligere har gjort det. Der kan stadig være fonde, som ikke har været opmærksom på de nye regler. Men jeg forventer, at disse fonde senest til foråret 2018, sammen med de kommende årsrapporter, fremlægger de nye redegørelser for god fondsledelse. Og på den baggrund forventer vi, at langt flere fremover vil offentliggøre de lovpligtige redegørelser om god fondsledelse.
Det ser ud til, at billedet i jeres compliance undersøgelse svarer meget til en tidligere kortlægning i Økonomisk Ugebrev af de 100 største fondes fondsledelse, nemlig at de store fonde har en meget høj kvalitet i deres rapportering?
Ja, af de 66 fondes rapportering, vi har undersøgt, indgår 18 store fonde, heraf de ti allerstørste fonde. Resultaterne i undersøgelsen (bilag 2, side 8. red) viser med al tydelighed, at der er næsten fuld efterlevelse hos de 18 største fonde. Kun rapportering om de enkelte bestyrelsesmedlemmers vederlag, samt i mindre grad andelen af uafhængige bestyrelsesmedlemmer og fastlæggelse af evalueringsprocedure kan forbedres lidt.
Jeres undersøgelse viser også, at af de 58 undersøgte fonde, der har udarbejdet en redegørelse, forholder 30-40 procent af dem sig ikke til de enkelte anbefalinger, eller også oplyser de, at de ”ikke følger” anbefalingen, uden at forklare hvorfor. Hvordan tolker du det?
Grundlæggende synes jeg, at der er en positiv udvikling i gang. Men resultaterne viser også, at der er noget at arbejde med, og at der absolut er rum for forbedring. Mange fonde har et stykke arbejde foran sig.
Nogle af de anbefalinger, som der er mindst efterlevelse på, er blandt andet redegørelse for sammensætningen af bestyrelsen, herunder mangfoldighed, og fastsættelse af en aldersgrænse og en evalueringsprocedure?
Gennemsnitsalderen i fondsbestyrelserne er betydeligt højere end i aktieselskabers bestyrelser. Når vi har valgt at fastholde aldersgrænse som en anbefaling, er det netop for at sikre en vis fornyelse. Og vi følger altså ikke EU’s anbefalede vej med at afvikle aldersgrænser. Til gengæld vil vi på et tidspunkt se på anbefalingerne om bestyrelsesevaluering, hvor vi sikkert vil lade os inspirere af Komiteen for God Selskabsledelses ændringer. Vi synes, at bestyrelsesevalueringen er meget vigtig, ikke mindst fordi der ikke er nogen ejere til at lægge pres på bestyrelsen, omkring eventuel fornyelse. Men eventuelle justeringer er ikke programsat. Nu skal vi først have indarbejdet de anbefalinger, vi har nu.
Der er rigtig mange af de mindre og mellemstore fonde, der hverken oplyser om proces for udpegning af bestyrelsesmedlemmer eller om individuelt vederlag, enten ved at de ikke oplyser, om de følger anbefalingen eller hvorfor de ikke gør det. I virkeligheden lever de ikke op til lovens krav, hvorved Erhvervsstyrelsen har mulighed for at give pålæg og i sidste ende bøder?
Med de sanktionsmuligheder, Erhvervsstyrelsen har, har de mulighed for at komme efter de fonde, som hverken oplyser det ene eller det andet. Vi tror dog, at der fortsat er en læreproces i gang, og at manglende overholdelse i de fleste tilfælde skyldes manglende forståelse for reglerne. Så vi tror ikke, at det vil være den rigtige vej med sanktioner – endnu, men at vejledning har den største effekt. Men det er klart, at hvis nogle fonde ikke lever op til oplysningskravene, så har Erhvervsstyrelsen mulighed for at gribe ind.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
