Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Købstilbud på H+H International udskudt

Bruno Japp

onsdag 25. marts 2026 kl. 11:40

Jörg Brinkmann - H+H
Jörg Brinkmann – H+H International

Ved årets start udnævnte vi H+H International til en potentiel vinderaktie i 2026. Det gælder stadig, men der er to forhold, som gør et kortsigtet køb af aktien spekulativt.

H+H International (H+H) har mistet en femtedel af sin værdi siden årets start, og offentliggørelsen af årsregnskabet 2025 i starten af marts standsede ikke nedturen. Tværtimod ligger kursen nu på det laveste niveau i fire måneder.

Forklaringen kan findes i en enkelt sætning i det 141 sider lange årsregnskab 2025: ”As we do not anticipate a significant market upturn in the near term, we will continue to manage the business with rigorous financial discipline and a strong focus on cash management.

Sætningen findes i bestyrelsesformand Miguel Kohl­mann og CEO Jörg Brinkmanns ledelsesberetninge, og kan groft sagt oversættes til, at det bliver ved med at gå dårligt et stykke tid endnu, men vi gør vort bedste.

Man lægger vægt på, at selskabet er klar til at levere attraktive afkast, når markedet vender, og behovet for billige boliger overalt i Europa medfører stigende efterspørgsel efter H+H’s produkter. Det er ganske givet rigtigt, og ved den aktuelle kurs ser vi da også H+H som en god langsigtet investering.

Det betyder bare ikke, at aktien er attraktiv på kort sigt. For igen at citere de to nævnte ledere i H+H: ”We are confident that we are entering 2026 with a clearer structure, stronger foundations, and a renewed focus on delivering long-term value.

Det lyder umiddelbart som en sætning fra den skuffe med klichéer, alle selskabsledere har i deres skrivebord, men H+H’s fortid demonstrerer, at man sætter handling bag sine ord. F.eks. skilte man sig i 2019 af med den russiske forretning, hvilket et par år senere viste sig at være en særdeles god idé.

Når selve forretningen ikke kan begrunde et køb på kort sigt, er der en anden mulighed for den spekulative investor. Nemlig at satse på et købstilbud fra hovedaktionæren.

Finanshuset SEB hævede den 27. maj 2025 kursmålet for H+H til 180 med begrundelsen, at der var høj sandsynlighed for et snarligt købstilbud fra storaktionæren Solbet SP. Z O.O. (Solbet). Det skete efter Solbet havde øget sin ejerandel af H+H til over 25 pct.

Siden er presset på byggesektoren i Europa øget, og H+H’s aktiekurs er faldet. Det gør en overtagelse billigere, men ”varen” er også blevet mindre værd.

SEB har da også løbende nedjusteret sit kursmål, og for to uger siden blev det reduceret til 114. Det er i den høje ende af finanshusenes kursmål, og eksempelvis siger Danske Bank kurs 88.

Vi forventer stadig en overtagelse, men tidshorisonten kender kun Solbet. Det betyder, at H+H-aktier vil være et godt køb for den tålmodige investor, og at et købstilbud kan betragtes som en joker.

Det mener CEO Jörg Brinkmann tilsyneladende også. Han købte H+H-aktier for 1,5 mio. kr. i forbindelse med årsregnskabet.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      78,20

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  78,10

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

H+H - aktuelle signaler

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Datastærk akademiker til økonomi- og styringsopgaver i Sundhedsdatastyrelsen
Region Hovedstaden
Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank