A.P. Møller-Mærsk topper endnu engang listen over analytikernes hævede forventninger til Earnings Per Share i 2026. I den anden ende af listen skiller Bavarian Nordic sig markant ud.
De store procenttal for analytikernes hævede forventninger til A.P. Møller-Mærsks Earnings Per Share (EPS) i 2026 skal tages med et gran salt.
Forventningerne er inden for den seneste måned gået fra at være negative til idag at være positive, og det betyder, at selv en beskeden ændring kan fremstå som meget stor målt i procent.
Det ændrer dog ikke ved, at krigen i Mellemøsten har hævet forventningerne til rederiets indtjening betydeligt.
Den samme positive udvikling gælder ikke for Bavarian Nordic, som i sidste uge offentliggjorde årsregnskabet 2025. Det fortalte om en betydelig tilbagegang i både omsætning og EBITDA-margin i 2026.
Trods en reduktion i forventet EPS fra 8,45 til 7,39 er kursen alligevel steget i denne uge, så måske var Bavarians forventninger alligevel bedre, end kursen på regnskabstidspunktet lagde op til.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: EPS står for Earnings Per Share, og angiver hvor meget en virksomhed tjener per aktie i fri handel. Første og anden spalte viser ændringer i analytikernes forventninger seneste uge og seneste måned. Tredje spalte viser den aktuelle forventning til selskabets EPS i indeværende regnskabsår. De følgende fire spalter viser hvordan analytikernes forventning har været uge for uge gennem den seneste måned.
EPS bruges især i forbindelse med værdiansættelse. Når man dividerer aktiekursen med EPS, får man nøgletallet Price/Earnings (normalt forkortet P/E), der siger noget om, hvordan markedet vurderer fremtiden for selskabets indtjening.
Selvom EPS er et vigtigt nøgletal, bør det altid ses i sammenhæng med andre oplysninger. F.eks. er det relevant om væksten i EPS er bæredygtig, eller om den skyldes en enkeltstående begivenhed.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






