Godt hver tiende af de 100 rigeste danske familier bor i udlandet, og det er det samme som for ti år siden, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af Top100-rigelisterne fra 2025 og for ti år siden. Skatteforhold er utvivlsomt en vigtig drivkraft bag mange af flytningerne, men ikke for alle, skriver fagredaktør Ejlif Thomasen. Hovedparten af udenlandsdanskerne har fortsat erhvervsaktiviteter i Danmark. Sverige og Schweiz er de mest populære exit-lande for de danske velhavere. De to lande står fortsat øverst på listen over de foretrukne lande for danske skatteflygtninge.
Danmark har nogle af de højeste skatter for milliardærer og andre velhavere med høje skattesatser på både indkomstskat og kapitalindkomst. Men det har ikke accelereret bølgen af flytninger til andre lande med lavere skatter.
En gennemgang af den aktuelle rangliste over de 100 rigeste familier i Danmark viser, at der i 2026 er 11 ud af 100 med formel bopæl uden for Danmark. Listen viser også, at det foretrukne land – ikke overraskende – er Schweiz. Her har fem fra Top100-listen bopæl.
En af udenlandsdanskerne er Lars Seier Christensen, der er nr. 96 på rigelisten. Han flyttede til Zug-området i Schweiz tilbage i 2014, efter at han solgte sin ejerandel i Saxo Bank. Dengang lød nogle af argumenterne for flytningen, at det var en god placering i forhold til en international base for investeringer – og naturligvis også af skattemæssige årsager. Han er dog fortsat meget aktiv som investor i dansk erhvervsliv, bl.a. restauranter, caféer, Parken Sport & Entertainment og meget andet.
Også listens meget hemmelige milliardær, Ib Hegelund Nymark, der er nr. 33, flyttede til Schweiz efter salget af sin enzymvirksomhed omkring 2010. Han har siden holdt sig helt uden for offentligheden.
Hans efterfølgende regnskaber tyder på, at hans investeringer med stor sandsynlighed i høj grad er Novo-aktier, idet egenkapitalen i hans investeringsselskab har fulgt kursudviklingen i Novo gennem mange år. Det har tidligere givet meget store gevinster, men Novos nedtur det seneste halvandet år har omvendt medført store fald i Ib Hegelund Nymarks egenkapital. Ved opgørelsen i slutningen af 2025 var hans formue opgjort til 6,1 mia. kr. Fra toppene er den bogførte formue antageligt nu nede på fire mia. kr. mod 16 mia. kr. for to år siden.
Den højest placerede formuemæssigt – nr. 30 – med bopæl i Schweiz er Martin Møller Nielsen. Han har sin formue fra delsalg af flyudlejningsvirksomheden Nordic Aviation før virksomhedens kollaps som følge af corona.
Hans formue er anslået til lidt over syv mia. kr. Dermed er der tre formuende personer, der har afhændet deres oprindelige virksomhed og nu driver investeringsvirksomhed for midlerne fra virksomhedssalget.
Mest populære land
De to sidste fra listen med bopæl i Schweiz er begge aktive virksomhedsejere. Lægeægteparret Bente og Claus Christiansen – nr. 43 – står bag den succesfulde biotekvirksomhed Nordic Bioscience. De har boet i Schweiz i mange år. Den aktive erhvervsperson er en af de tre personer bag energihandelsvirksomheden Incomas, nemlig Jesper Severin Johanson, som er nr. 84 på Top100-listen.
Det næstmest populære land er Sverige, hvor Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla – nr. 8 – har boet i mange år. En væsentlig forklaring kan være, at hun siden 1971 har været gift med den nu afdøde svensker Peder Uggla. Også de to hovedaktionærer i 3Shape bor i Sverige. Det er Tais Clausen, nr. 11, og Nikolaj Hoffmann Deichmann, nr. 17.
Endelig er der én fra rigelisten med bopæl i England, nemlig Peter Rosholm, nr. 95, der kom med efter salget af sit ejerskab i medicinalvirksomheden Albumedix. Her var han CEO i virksomheden, som var hjemhørende i England, hvilket meget vel kan være forklaringen på bopælen. Han er ikke efter afhændelsen flyttet tilbage til Danmark.
Herudover har listen en enkelt med bopæl i De Forenede Arabiske Emirater. Det er Anders Østergaard, nr. 46, der er ejer af virksomheden Monjasa, som primært handler med bunkerolie til skibe. Gennem holdingselskabet Endeavour har han flere andre danske aktiviteter, primært omkring Fredericia.
Ud over de ti nævnte er der Johan og Oddvor Jacobsen, som er nr. 85. De er fra Færøerne og driver virksomheden Bakkafrost på Færøerne.
Samlet havde de 11 personer med bopæl uden for Danmark en formue på knap 80 mia. kr. Det svarer til 6,5 pct. af den samlede formue på 1.225 mia. kr. for de 100 rigeste.
Andelen har ikke ændret sig i ti år
En gennemgang af listen over de 100 rigeste for ti år siden, nemlig i 2015, viser, at det er præcis den samme andel, der havde bopæl i udlandet – altså 11 ud af listens 100 rigeste. Det var ikke præcis de samme som i dag, da der undervejs har været rokader på listen, hvor nogle er forsvundet og andre er kommet til.
Men fordelingen mellem de foretrukne bopælslande ligner i høj grad den, vi ser i dag.
Fire havde dengang valgt Schweiz, hvoraf to stadig er på listen og fortsat bor i Schweiz, nemlig Lars Seier Christensen og Ib Nymark Hegelund. Sverige var også dengang det næstmest populære land med tre fra listen, og det er de samme, som stadig er på listen i dag. Dengang var der herudover to i USA, én i Thailand og én i Luxembourg.
Ejlif Thomasen
Halvdelen af formueskatten skal komme fra Top100-milliardærer
Socialdemokraterne forventer at hente 6,5 mia. kr. om året, hvis deres forslag til en formueskat bliver gennemført. Økonomisk Ugebrevs beregninger på baggrund af opgørelsen over de 100 rigeste – og med de korrektioner, der foreløbigt er kommet frem – viser, at hvis forslaget gennemføres, vil de 100 rigeste skulle bidrage med omkring halvdelen af det samlede provenu.
Det gælder, når der tages hensyn til de korrektioner, Socialdemokraterne selv har fremlagt, nemlig at beregningsgrundlaget lægger sig op ad bogførte værdier. De henviser til beregninger i Skatteministeriet, som læner sig op ad Danmarks Statistik.
Det viser sig imidlertid, at der ikke er tale om rene bogførte værdier, men bogførte værdier med to korrektioner: dels en opskrivning ved at gange den indre værdi med 1,44 og derefter et fradrag for illikvide aktier på 10 pct. Det svarer i runde tal til ca. 1,3 gange den indre værdi, altså den bogførte egenkapital.
Herudover har statsminister Mette Frederiksen flere gange udtalt, at det ikke skal være formuen ”på papiret”, men i kroner og øre. Hun skelner dermed mellem værdiansættelse og realiserbare midler. Om en kapitaludvidelse med tilførsel af ny kapital fra en ekstern investor er ”kroner og øre” eller ”på papiret”, er dog uklart.
Ser man bort fra de mange usikkerheder og alene regner videre på tallene fra Danmarks Statistik, viser Økonomisk Ugebrevs beregninger – baseret på de 25 rigeste og opskaleret til hele listen – en bogført egenkapital for Top100 på omkring 510 mia. kr. Fratrækkes den andel, der ejes af personer med bopæl uden for Danmark, er tallet omkring 480 mia. kr.
Ganges dette med 1,3, lander man på ca. 620 mia. kr. Det svarer til en formueskat på omkring 3,1 mia. kr. og dermed tæt på halvdelen af det provenu, Socialdemokraterne har nævnt. Hertil kommer ekstra udbytteskat på 2,2-2,3 mia. kr.
Der er således med forslaget lagt op til, at de 100 rigeste familier skal bære en meget stor del af den ekstra skattebyrde.
Virksomhedernes skattebidrag er steget voldsomt
Bidraget til de offentlige kasser i form af selskabsskat er steget ganske voldsomt over de seneste 30 år. Det gælder, uanset om man ser på selve beløbene, på hvad de udgør i forhold til BNP, eller på deres andel af de samlede skatter.
For 30 år siden var selskabsskatteprocenten 34 mod 22 i dag. Dengang var det årlige provenu fra selskabsskat omkring 25 mia. kr. Siden er den sænket flere gange, men hver gang har det været med stigende skatteindtægter til følge.
Så selv om skatteprocenten er sænket fra 34 til 22, er provenuet steget fra 25 mia. kr. til 112 mia. kr. i 2024.
Måler man i stedet i forhold til BNP, udgjorde selskabsskatten for 30 år siden 1,0-1,3 pct. af BNP, mens niveauet de seneste år har været 3,5-4,0 pct. Den vejer dermed omkring tre gange så meget som for 30 år siden.
Endelig kan man sammenligne med de samlede skatter. Her var andelen for omkring 30 år siden på 5-6 pct. af de samlede skatter. Nu udgør selskabsskatterne 10-11 pct. af de samlede skatter. Omkring finanskrisen dykkede selskabsskatterne midlertidigt, men kom hurtigt op igen









