Fra Danske Bank:
Generelle tendenser på aktiemarkedet
I går oplevede markederne en betydelig stigning, efter at præsident Donald Trump meddelte, at USA og Iran havde haft produktive samtaler. Dow Jones steg med 1,4 pct., S&P 500 steg med 1,2 pct., og Nasdaq Composite steg med 1,4 pct. Indekserne toppede med stigninger på over 2 pct. tidligere på dagen. Trumps udtalelser, hvori han annoncerede en midlertidig standsning af militære angreb på Iran, gav håb om en løsning på konflikten i Mellemøsten, der havde skabt stigende oliepriser og frygt for en global recession.
Som reaktion faldt oliepriserne markant, hvor West Texas Intermediate dykkede 10,3 pct. til 88,13 USD pr. tønde, og Brent faldt 10,9 pct. til 99,94 USD pr. tønde. Aktier inden for cykliske sektorer, teknologi og luftfart klarede sig godt, med virksomheder som JPMorgan Chase, Caterpillar og Nvidia, der steg over 1 pct., mens flyselskaber som Delta og United Airlines steg henholdsvis over 2 pct. og 4 pct. Det brede europæiske Stoxx 600-indeks, som begyndte dagen med tab, var også påvirket af præsidentens udmeldinger og vendte til en stigning på 0,6 pct. Der er dog stadig usikkerhed i markedet omkring en varig løsning på konflikten og dens konsekvenser for energimarkedet.
Selskabsspecifikke nyheder – Danmark
Krigen i Mellemøsten fortsætter med at dominere aktiemarkedernes fokus. Trods en generel negativ start mandag morgen adskilte Pandora sig positivt ud i det morgenrøde C25-indeks. Smykkeaktien fik støtte af et fortsættende fald i sølvpriserne, der har betydelig indflydelse på omkostningerne virksomheden har. Samtidig fik virksomheden dog justeret kursmålet fra til DKK 575 fra tidligere DKK 600 af et finanshus, mens anbefalingen forblev uændret. Trods justeringen viser markedsreaktionen, at investorerne fortsat ser potentiale i aktien. Aktien endte med i et plus på hele 9,2 pct.
En intern magtkamp har skabt uro hos Huscompagniet, hvor stifter og tidligere direktør Steffen Baungaard har trukket sit kandidatur til bestyrelsen. Baungaard, der ledede virksomheden i 11 år, meldte i januar sit kandidatur som reaktion på utilfredshed med selskabets retning og et markant værditab siden børsnoteringen i 2020. Huscompagniets markedsværdi er faldet med omkring 70pct. Situationen er eskaleret yderligere med udskiftninger i bestyrelsen. Baungaard spekulerer i en mulig afnotering af Huscompagniet, hvilket kan give strategisk mening, men han advarer om risikoen for minoritetsaktionærerne, hvis processen ikke sikrer en fair værdiansættelse. Huscompagniet har endnu ikke kommenteret muligheden for afnotering. Selskabet endte mandag i et fald på 2,5 pct.
Øvrige nordiske markeder
Boozt AB offentliggjort i går årsrapporten for 2025, som også inkluderer selskabets rapport om selskabsledelse og bæredygtighedserklæring. Nettoomsætningen for 2025 nåede SEK 8.287 mio., hvilke er en stigning på 1 pct. sammenlignet med 2024. Non-fashion kategorier som Kids, Sport, Beauty og Home udgjorde 44 pct. af omsætningen på Boozt.com, hvilket markerer en stigning fra 42 pct. i 2024. På bæredygtighedsområdet fastholdt Boozt sin MSCI AAA-rating for tredje år i træk og øgede andelen af genanvendt affald på sit Fulfillment Centre. Markedet reagerede først positivt på nyhederne og Boozt aktiekurs var oppe med 3 pct. i løbet af dagen, men den faldt tilbage hen over eftermiddagen og endte mandagen i samme pris som den lukkede i fredags på 88 SEK.
Øvrige markeder
I USA var der også positive stigninger til de fleste aktier. Særligt flyselskaberne oplevede stigninger, hvor bl.a. Delta Airlines, American Airlines og Southwest Airlines steg hhv. 2,7 pct., 3,6 pct. og 2,4 pct.
Omvendt stod det til for schweiziske høreapparatproducent Sonova, som er konkurrent til danske GN Store Nord. Sonova var mandag ude og nedtone forventningerne til 2025/2026, hvor resultatet nu forventes at lande i den lave ende af tidligere udmeldt. Derudover forventer selskabet en salgsvækst på 5-10 pct. Aktien faldt med 5,9 pct.





