Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Boganmeldelse: Erhvervskoryfæ giver gode råd om bestyrelsesarbejde

Ole Borch

tirsdag 24. marts 2026 kl. 11:23

 

 Boganmeldelse: Den bedste danske bog nogensinde om samarbejdet imellem en bestyrelse og en direktion – og om det at være bestyrelsesmedlem? Sådan skriver professionelt bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand Ole Borch i denne anmeldelse af bogen ”Virksomhedsledelse for bestyrelse og direktion/Vejen til bestyrelseslokalet,” skrevet af den erfarne erhvervsmand Waldemar Schmidt. Bogen kan indtil videre kun købes på Amazon.  

 Det var tilfældigt, jeg opdagede, at den danske erhvervsmæssige sværvægter, Waldemar Schmidt, i denne måned har udgivet en erhvervsbog med titlen ”Virksomhedsledelse for bestyrelse og direktion.”

Men det var svært at finde ud af, hvor bogen kan købes: Jeg søgte i nogen tid forgæves. Hverken boghandlere eller AI gav nogen hjælp. Men på Amazon fandt jeg den. Og jeg må sige: Jeg er begejstret.

Det er den bedste bog om bestyrelsesarbejdet, direktionsarbejdet og samarbejdet imellem bestyrelse og direktion, jeg har læst. Den bedste – endda med afstand.

Men faktisk er det to bøger i én, som forsiden også angiver. For undertitlen Vejen til bestyrelseslokalet er en selvstændig bog om netop det emne. Indledningen er en dedikationen:” Til alle i bestyrelseslokalet. Og til alle som gerne vil derind”.

Min anmeldelse indledes med at bekræfte, at det indfries til overmål. Jeg opfordrer alle – uden undtagelse – der arbejder i eller med bestyrelser til at læse bogen (altså bøgerne) og tænke over de mange, mange anbefalinger.

Opbygningen i de to bøger er ens: Forord, Introduktion og så en række korte kapitler – 54 i den første og 32 i den anden. Alle kapitlerne er bygget ens op: Introduktion, analyse og anbefalende konklusion. Alle kapitlerne er korte – to til tre sider. Tilsammen ca. 230 sider.

Men prøv ikke at komme det hele hurtigt igennem. En af bogens flere fremragende egenskaber er, at Waldemar Schmidt ikke alene går direkte til stålet, men også skriver koncentreret og uden omsvøb. Kapitlerne er stringente analyser af de opgaver, udfordringer og muligheder, Waldemar Schmidt har ønsket at belyse i samspillet imellem en bestyrelse og en direktion.

At skrive så meget på i sammenhængen så få sider, må have kostet talløse timer. For det er jo at skrive kort, der kræver tid jf. Blaise Pascal.

I bogens sidste fire sider beskriver Waldemar Schmidt sig selv. Ordene ”Global forretningsmand med betydelig erfaring som CEO, bestyrelsesmedlem og bestyrelsesleder” efterfølges af et CV, der er second to none.

Det gamle danske ordsprog ”Erfaren mand er god at gæste” betyder, at når man har brug for råd, er erfaring det, man skal søge. Sjældent præcist at nævne her. Når den erfarne mand samtidigt er brillant til at formulere sig, bliver resultatet en bog, der som sin forfatter er second to none.

Sine steder skal men lige tænke ind, at rådene refererer til koncernledelsen i selskaber. Der er en del trin – for ikke at sige en trappe – over det, som de fleste af os kommer i nærheden af. I første bogs kapitel 20, om CEOens eksterne aktiviteter, bemærkes, at en CEO i en global virksomhed må forvente 3.000 arbejdstimer om året.  Altså 60 timer i gennemsnit alle årets uger, også jul og sommerferie.

Selv om man også andre steder kan mene, at det er en reference til kæmpe-koncerner, så er min opfordring, at man tager alle rådene til sig. Basalt set er problemstillingerne de samme også i meget mindre selskaber/koncerner.

Kapitel 22 i første bog hedder: Hvorfor ødelægger så mange succesfulde CEO’er deres egen karriere? Flot at tage emnet op. Læs selv bogens skarpe analyse.

Headhuntere vil nok ikke rose bogen, som jeg gør – for selv om Waldemar Schmidt absolut anerkender behovet for headhuntere, så indeholder begge bøger nogle skarpe kommentarer og argumenter for behovet for at præcisere mandatet og udfordre de konkrete søgninger.

Jeg sidder med en stor lyst til at nævne og kommentere nærmest alle kapitlerne. Dels har jeg ikke pladsen til det, men dels giver det heller ikke mening at prøve at sammenskrive det i forvejen tætskrevne.

Undlade kan jeg dog ikke at nævne et af rådene til bestyrelsesmedlemmer: ”Det stærkeste non-executive bestyrelsesmedlem leder ikke igennem at give svar, men gennem spørgsmål, som får andre til at tænke klarere”.

Med reference til Anbefalingerne for god selskabsledelse, er mine afsluttende ord: Hvis jeg var i toppen på en stor koncern med flere lag i form af både selskaber og ledelser, ville jeg udlevere et eksemplar til hver og en af dem. Kræve at de læste og forholdt sig til den. Og herefter meddele, at fra nu er reglen: Følg eller forklar!

”Virksomhedsledelse for bestyrelse og direktion/Vejen til bestyrelseslokalet,” Waldemar Schmidt, Forlaget Editora Val de Mar, 236 sider, kan købes på Amazon.de 

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Datastærk akademiker til økonomi- og styringsopgaver i Sundhedsdatastyrelsen
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank