Derfor er Nationalbankens analyse ubrugelig

Kære læser

Nationalbanken kom forleden med sit syn på dansk økonomi og fremtidsudsigterne. Ikke overraskende var der vage meldinger om risiko for stigende inflation og lavere vækst.

Nationalbanken har aldrig været særlig skarp i sine økonomiske prognoser, og det er åbenlyst hvorfor: Hvis banken tegner et dystert billede af fremtidsudsigterne kan det blive en selvopfyldende profeti, fordi bankens vurderinger kan påvirke både erhvervstilliden og forbrugertilliden.

Så – derfor – se bort fra Nationalbankens vurdering. Vi har dykket ned i de aktuelle vurderinger fra store europæiske finanshuse, og her tegnes et meget mere dystert billede af det aktuelle økonomiklima og fremtidsudsigterne.

Krigen i Iran har udviklet sig til et alvorligt energichok for international økonomi, som får store negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Den korte version er, at når Hormuzstrædet lukkes, rammer det ikke blot oliehandlen. Det rammer hele kæden af energi, transport, gødning, plast, kemi, logistik, inflation og renter.

For Danmark er sårbarheden åbenlys. Vi er en lille, åben økonomi med stor eksport, energifølsom industri, international shipping, fødevareproduktion og virksomheder, der er dybt integreret i europæiske og globale værdikæder.

Når olie, gas og diesel stiger, forplanter det sig hurtigt til fragtpriser, emballage, produktion og finansieringsomkostninger. Rabobank peger på, at højere energipriser rammer hele værdikæden fra landbrugets marginer til papir-, glas- og plastemballage, mens længere sejlruter og højere forsikringspræmier øger omkostningspresset yderligere.

Særligt alvorligt er det, at dette energichok kommer på et tidspunkt, hvor mange danske virksomheder først nu har fået vejret tilbage efter inflation, lønpres og højere renter. ABN AMRO understreger, at ECB meget vel kan blive tvunget til yderligere renteforhøjelser for at holde inflationsforventningerne nede.

For dansk erhvervsliv er det den værst tænkelige kombination: højere inputpriser og risiko for strammere pengepolitik samtidig. Den danske fødevare- og agroindustri rammes via gødning, diesel og fragt. Rabobank vurderer, at 25-30 pct. af den globale eksport af kvælstofgødning går gennem Hormuz, og at stigende gødningspriser presser landbrugets økonomi.

Samtidig er plast og petrokemiske produkter en central akilleshæl for europæisk industri. Europa er strukturelt afhængig af importerede polyolefiner fra Mellemøsten, og selv moderate prisstigninger i polymerer kan forværre marginerne hos emballageproducenter og forarbejdningsvirksomheder. Det er med andre ord ikke kun energiselskaberne, der mærker krigen. Det gør hele den producerende økonomi.

Men krigen rammer også finansmarkedet dér, hvor dansk erhvervsliv er mest sårbart: i usikkerheden. Deutsche Banks globale markedsundersøgelse viser, at flertallet forventer en våbenhvile relativt snart, men også at mange investorer tror, at Hormuz først normaliseres i tredje kvartal eller senere.

Det betyder, at markederne ikke alene priser en krig ind, men en længere periode med forstyrrede energistrømme, højere inflation og større geopolitisk risikopræmie. Når usikkerheden bliver mere langvarig, bliver kapital dyrere, investeringslysten mindre og kursudsvingene større.

Her ligger den egentlige fare for Danmark. Ikke blot i dyrere benzin eller et kortvarigt hop i olieprisen, men i at krigen forlænger den europæiske økonomis svaghedstilstand. Hvis virksomhederne igen mødes af stigende energiudgifter, forsinkede leverancer, dyrere kredit og svagere efterspørgsel, så udskydes investeringer, ansættelser og grøn omstilling. Og hvis centralbankerne samtidig må reagere på ny inflation, kan det sende en ny chokbølge ind over obligations- og aktiemarkederne.

Derfor må danske virksomheder og investorer droppe forestillingen om, at Iran-krigen blot er endnu et fjernt mellemøstligt opgør. Den er en stresstest af Europas økonomiske robusthed og af dansk erhvervslivs modstandskraft. Denne gang er truslen ikke kun militært. Den er også monetær, industriel og finansiel. Og regningen kan blive langt større, end markederne endnu har indregnet.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør