Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Roche-Zealand Pharma partnerskab: Det kan blive stort

Lars Hatholt

tirsdag 31. marts 2026 kl. 11:00

adm. direktør i Zealand Pharma, Adam Steensberg. FOTO: Stine Bidstrup
adm. direktør i Zealand Pharma, Adam Steensberg. FOTO: Stine Bidstrup

Zealand Pharma indgik for nylig en attraktiv samarbejdsaftale med big pharma selskabet Roche om fedmeproduktet petrelintide. Selskaberne er 50/50 fælles om den kliniske udvikling og kommercialisering i USA og Europa, og Zealand Pharma får udover en stor upfront betaling også potentielle milepælsbetalinger. Petrelintide er stadig i den tidlige fase, så succesen er langtfra sikker, skriver farma-analytiker Lars Hatholt.

Der er grøde i fedmesektoren, og Zealand Pharma-Roche samarbejdsaftalen er en tiltrængt støtte til investeringscasen, som på det seneste har fået nogle skrammer. Ikke mindst en manglende FDA-godkendelse af glepaglutide imod korttarmssyndrom og dasiglucagon mod medfødt hyperinsulinisme (CHI) hos børn.

Samarbejdsaftalen kommer kort tid efter Gubra-Abb­Vie licensaftalen på fedmeproduktet GUBamy. Samarbejdsaftalen med en stærk partner som Roche har enorme perspektiver, da den åbner mulighed for, at Zealand Pharma kan få en betydelig bid af det store og kraftigt voksende fedmemarked.

Det er nærliggende at sammenligne med Novo Nordisks succes på fedmemarkedet. I Novo Nordisks 2024 regnskab udgjorde GLP-1 produkternes salg 149 mia. kr. svarende til 51 pct. af selskabets totalsalg. Novo Nordisks markedsværdi på 2.354 mia. kr. indikerer, at Zealand Pharma om nogle år kan være langt mere værd.

Men dynamikken i fedmemarkedet er under forandring – og petrelintide vil, hvis det lykkes at nå til markedet som det måske fjerde fedmeprodukt i rækken, få konkurrence fra flere nye fedmemidler.

Aktien steg med over 40 pct. på dagen, nyheden blev annonceret og Roche aktien fik også opmuntring med en stigning på 4 pct. Zealand Pharma aktien har dog efterfølgende tabt halvdelen af den kursgevinst. At konkurrencen intensiveres indenfor fedmebehandling, var Novo Nordisk aktiens reaktion et eksempel på.

Med udsigten til en stærk konkurrent i Roche mistede Novo Nordisk aktien fire pct. samme dag. Novo Nordisk bliver nu udsat for konkurrence, som selskabet ikke tidligere har været vant til. Novo Nordisk var tidligere overvejende en diabetesvirksomhed, som delte markedet med Eli Lilly. Men fedmemarkedet er så stort og med så markante vækstudsigter, at mange selskaber søger lykken her.

Udover petrelintide bringer Roche også deres eget fedmepræparat CT-388 med i samarbejdet. Hvis Roche og Zealand Pharma lykkes med at få petrelintide/CT-388 på markedet, kan det blive begyndelsen til ”next level”, hvor Zealand Pharma bliver et fuldt integreret biopharmaselskab.

Zealand gik på forhånd efter et partnerskab, som nu er lykkedes, og endda med en kompetent partner. Roche er noget nær en ideel partner med en stærk R&D infrastruktur, et globalt salgs- og distributionsnetværk og en stærk produktions- og supply chain platform.

Skal man pege på en svaghed, er det selskabets begrænsede erfaring inden for stofskiftesygdomme.

Et partnerskab frem for en licensaftale betyder, at Zealand Pharma tager en større risiko mod til gengæld at få muligheden for at høste gevinsten via en større andel af indtægterne.

Samarbejdsaftalens vilkår afspejler pharmaselskabernes interesse i at få del i festen på fedmemarkedet. For det er tankevækkende, at Roche betaler 1,4 mia. USD up-front og to år senere yderligere 250 mio. USD for et lægemiddel, som trods alt kun har gennemgået relativt begrænsede kliniske tests i et 48 patienter stort studie.

Men fase 1b MAD data viste, at petrelintide er meget attraktiv, og formentlig kan gøre sig i forhold til andre amylin analoger. Bivirkninger er vigtige, og her tyder det på, at petrelintide klarer sig bedre end GLP-1 præparaterne, som har notoriske problemer med bivirkninger.

Novo Nordisks amylinanalog amycretin viste i et fase 1b/2a studie noget højere vægttab ved de højeste doser, men også efter længere tids behandling. Gubra-AbbVies GUBamy kan dog også blive en vigtig konkurrent, da stoffet har vist meget positive tidlige SAD fase 1 data.

Der er ingen tvivl om, at Roche er parat til at satse stort på fedmebehandling efter købet af Carmot Therapeutics for 2,7 mia. USD, hvor de bl.a. fik fingre i GLP-1/GIP-receptor modulator fedmestoffet CT-388.

Det ligger i kortene, at Roche og Zealand Pharma satser stort med et omfattende klinisk program for de to stoffer. Da de begge har en lovende klinisk profil, er det oplagt med monoterapistudier på dem begge. Derudover ligger kombinationsbehandling tilsyneladende også i planerne.

Lars Hatholt

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Datastærk akademiker til økonomi- og styringsopgaver i Sundhedsdatastyrelsen
Region Hovedstaden
Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank