Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Er han redningsmanden for et hensygnende NNIT?

Steen Albrechtsen

torsdag 09. april 2026 kl. 8:00

Claus Rydkjær er blevet udnævnt til administrerende direktør i NNIT
Claus Rydkjær er blevet udnævnt til administrerende direktør i NNIT

NNIT meddelte forleden, at Claus Rydkjær er blevet udnævnt til administrerende direktør og tiltræder virksomheden den 7. april 2026. Claus Rydkjær efterfølger Pär Fors, som i januar meddelte sin beslutning om at træde tilbage efter næsten fem år i rollen. Overskriften på meddelelsen var, at ”Ny CEO skal føre NNIT ind i næste vækstfase”, og det er hårdt tiltrængt efter en årrække med svage resultater, omstruktureringer og frasalg.

Selskabets bestyrelsesformand Carsten Dillings kommentar var: “NNIT går ind i en vigtig ny fase i eksekveringen af vores strategi med et stærkt fokus på at udvide vores tilstedeværelse inden for life sciences internationalt og den offentlige sektor i Danmark.”

Videre hed det: ”Claus bringer mere end 25 års ledelseserfaring fra store konsulentforretninger og teknologibaserede servicevirksomheder. Hans dybe forståelse for strategi og væksteksekvering samt værdibaseret rådgivning gør ham til den rette person til at føre NNIT til næste niveau.”

NNIT har vitterligt været i hård modvind i en årrække, hvor det har været vanskeligt at skaffe solid vækst og højere lønsomhed. Men der er måske nye positive vinde på vej: I hvert fald har NNIT-aktien den seneste måned præsteret bedre end de nærmeste store konkurrenter, som eksempelvis canadiske CGI, franske Sopra Steria og finske Tietoevry  (se graf).

Medvinden på aktiemarkedet har været overraskende, dels fordi der kan været negativ fokus på softwarekonsulenter – og udsigterne til, at AI kan overtage meget af forretningen. Oveni kommer den generelle risk-off hos de professionelle investorer, som er fulgt i kølvandet på krigen i Iran. Hvis man skal finde de positive briller omkring selskabets udvikling de kommende år, er følgende værd at bemærke:

For det første opkøbte kapitalfondens Polaris Publics Equitys en aktiepost i sensommeren 2024. Og det sker ikke, fordi man som aktiv ejer vil lade stå til, men deltage aktivt i selskabets udvikling. Enten i form af en skærpet strategi eller et helt eller delvist frasalg. Så noget kommer til at ske.

For det andet understøttes M&A-scenariet af, at NNIT fortsat kontrolleres af Novo Nordisk og Novo Holdings, der har mere end halvdelen af stemmer og aktiekapital.

Det synes åbenbart, at de enten vil skabe en stærk aktør eller sælge virksomheden helt eller delvist.

For det tredje synes særligt den specialiserede fokus på lifescience sektoren at være en styrkeposition, da AI næppe vil kunne gøre meget her på grund af særlige krav til complience, datasikkerhed og sektor-unikke løsninger.

For det fjerde er det ikke lige meget, at den nye CEO har bred erfaring med konsulentopgaver rettet mod lifescience, blandt andet hos BCG, Capgemini og Accenture. Dermed kender han branchen særdeles godt, og personlige forretningsforbindelser kan muligvis bane vejen for M&A eller partnerskaber.

For det femte synes Novo universet nu igen at understøtte NNIT med mere forretning efter en mangeårig neddrosling. Koncernen stod for 231 mio. kr. eller 14 pct. af NNITs omsætning i 2025 mod 212 mio. kr. eller 12 pct. i 2024. Går vi tilbage til 2023 og 2022 var tallene henholdsvis 178 og 183 mio. kr. Billedet er dog fortsat et selskab i hård modvind, så den nye CEO står foran noget af en opgave: Trods fremgangen i Novo-forretningerne blev 2025 endnu et år til glemmebogen efter to nedjusteringer.

Året startede med en forventning om 7-10 pct. omsætningsvækst, men endte med minus 3 pct. Det ramte også EBIT, om end man formåede at holde sig på et nogenlunde niveau med en margin på 5,3 pct. mod den oprindelige forventning på 7-9 pct. Til gengæld var der endnu engang store ekstraordinære omkostninger på hele 82 mio. kr. i 2025 (67 mio. kr. i 2024), som i praksis slugte hele driftsindtjeningen.

Life Science forretningen sluttede 2025 virkelig dårligt med et omsætningsfald på 11-27 pct. i de tre regioner (Europa, US, Asien) i 4. kvartal. Indregner man den faldende dollar blev det til en omsætningsnedgang på hele 32,5 pct. i USA i 4. kvartal, hvilket meget tydeligt illustrerer den opbremsning hos kunderne, som NNIT har talt om pga. usikkerheder om bl.a. told, medicinpriser, m.v.

Den svage udvikling i forretningen fortsætter ind i 1. kvartal, hvor NNIT i regnskabet varsler midt-encifret negativ vækst, men dog et moderat positivt EBIT-resultat.

Hen over året ventes en gradvis bedring fra dels life science kunderne, men også en effekt fra allerede indgåede større offentlige kontrakter i koncernens anden hovedsegment, som er den danske forretning.

Steen Albrechtsen

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank