Chefredaktøren har ordet – Markedet tror ikke på fred: Stor risiko for aktienedbrud

Kære læser

Markedet begynder nu at inddiskontere en langvarig krig i Iran med et vedvarende energichok og stor risiko for stagflation eller recession. De seneste dage er optimismen på finansmarkederne om en snarlig afklaring skrumpet. Fredag aften i USA lignede starten på et kommende aktiesammenbrud, som hurtigt kan blive selvforstærkende.

Det mest sandsynlige scenarie nu er et langstrakt forløb præget af skiftende deeskalation og fornyet optrapning, hvor olie, gas, renter og aktier bliver ved med at reagere voldsomt på hver ny overskrift.

Deutsche Banks nye investor survey viser, at et flertal forventer en våbenhvile inden udgangen af april, men samtidig venter 41 pct., at Hormuz først normaliseres i tredje kvartal eller senere. Det er i sig selv et bud på markedets hovedscenario: ikke apokalypse, men en lang periode med forstyrret energiflow og høj geopolitisk risikopræmie.

Det billede bliver faktisk bestyrket af aktuelle rapporter fra toneangivende amerikanske medier. Ét skitserer, at Washington overvejer en række “final blow”-muligheder – fra blokade eller beslaglæggelse af Kharg Island til kontrol over øer ved indsejlingen til Hormuz og i yderste fald nye landoperationer.

Samtidig fremgår det, at USA har udskudt nye angreb på iranske energianlæg med ti dage, mens indirekte diplomati fortsætter. Det peger ikke på afklaring, men på et konfliktforløb, hvor markedet hele tiden skal prise sandsynligheden for både forhandling og militær eskalation ind på samme tid.

Det er præcis derfor, olieprisen er blevet markedets vigtigste styresignal. Rabobank kalder Hormuz verdens mest kritiske energiflaskehals, og i bankens hårde scenarie vil Brent nærme sig 110 USD, mens TTF-gas stiger mod 100 euro pr. MWh. Det er en ny inflationsimpuls ind i hele det finansielle system.

Olieprisen i WTI var oppe omkring 95 USD, mens aktierne fortsatte nedturen, og obligationsinvestorerne begyndte at indregne højere renter igen. Den mest sandsynlige kortsigtede markedsdynamik er derfor ikke et klassisk flight-to-safety, hvor renter falder, men et ubehageligt stagflationsmønster, hvor energichok presser både inflation og risikopræmier op samtidig.

ABN AMRO peger på, at Europa denne gang står over for et nyt energichok, men et anderledes et af slagsen. Gaspriserne er steget kraftigt, mens elpriserne i gennemsnit har reageret mindre, fordi udbygningen af vedvarende energi og et mere normalt fransk atomkraftsystem dæmper smitten.

Til gengæld er forskellene mellem europæiske lande blevet større, og banken vurderer nu, at ECB sandsynligvis må hæve renten to gange for at forhindre, at inflationsforventningerne løber løbsk.

På aktiemarkedet er konsekvensen klar: en fortsat rotation væk fra højt prissatte vækstaktier og mod mere defensive eller råvarefølsomme lommer af markedet. Store dele af markedet afstår fra at tage risiko, fordi ingen tror på en hurtig og smertefri løsning.

Hvis olieprisen forbliver høj, bliver aktiemarkedets problem ikke kun lavere vækst, men også pressede marginer, højere diskonteringsrenter og mindre tro på centralbanklettelser.

Det næstmest sandsynlige scenarie er, at der opnås en form for våbenhvile relativt hurtigt, men uden at Hormuz vender tilbage til normal drift med det samme. Det er også det scenarie, Deutsche Banks survey antyder. Men markedet vil stadig indregne en vedvarende krigspræmie i energi, shipping, forsikring og inflation. Det vil være nok til at holde renterne højere og aktiemarkedet mere selektivt og nervøst.

Det mindst sandsynlige, men klart farligste, scenarie er en egentlig militær kamp om selve flaskehalsen: Beslaglæggelse af øer, blokade af iranske olieeksportpunkter eller bredere angreb på energiinfrastruktur.

Her bliver markedskonsekvensen ikke bare højere olie, men risiko for finansiel stress på tværs af aktivklasser: en stærkere USD, stigende fundingpres, svagere kreditmarked og kraftig korrektion i aktier.

Rapporter peger allerede på gryende dollar-knaphed, stigende realrenter og mere spændte fundingmarkeder, som er klare advarselssignaler.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør