Analyse fra Rabobank bearbejdet til dansk:
Analysen beskriver en dramatisk vending i den geopolitiske og økonomiske situation omkring krigen med Iran, efter at tre engelsksprogede regeringsledere – Australiens premierminister Anthony Albanese, Storbritanniens premierminister Keir Starmer og USA’s præsident Donald Trump – holdt tv-transmitterede taler til deres befolkninger inden for ét døgn. Markederne håbede først, at talerne varslede en nedtrapning eller afslutning på konflikten, men især Trumps udmelding ændrede stemningen markant.
Trump afviste enhver forestilling om, at USA ville trække sig hurtigt ud uden videre. Tværtimod understregede han, at USA ville “færdiggøre jobbet” ved at forhindre Iran i at opnå atomvåbenkapacitet, svække landets evne til at projicere magt i regionen og ødelægge dele af dets missil-, drone- og våbenindustri. Han åbnede for, at Iran stadig kunne indgå en aftale, men slog samtidig fast, at USA også er villig til at forlade konflikten uden en aftale og undervejs angribe centrale iranske mål, blandt andet el-infrastruktur. Han fastholdt en tidsramme på 2-3 uger, men teksten pointerer, at markederne næppe stoler på, at sådanne militære tidsplaner holder.
Et centralt og meget alvorligt element i Trumps tale var, at USA tilsyneladende ikke længere ser det som sin opgave alene at sikre fri sejlads gennem Hormuzstrædet, som er afgørende for verdens olie- og gasforsyning. I stedet lægger Trump op til, at andre lande – særligt NATO-allierede og Golfstaterne – må tage større ansvar. Hvis ingen gør det, ser forfatteren tre dårlige muligheder: en langvarig konflikt, en eskalering eller at USA trækker sig ud, mens Hormuz stadig er uløst. Det sidste scenario fremstilles som det værste, fordi det både vil være en trussel mod verdens energimarkeder og samtidig underminere amerikansk global dominans og dollarens rolle, hvis Iran reelt kan kontrollere trafikken gennem strædet.
Australiens og Storbritanniens taler belyser, hvordan USA’s linje skaber pres på allierede. Albaneses tale virkede først bemærkelsesværdigt afdæmpet: han ønskede borgerne god påske, advarede om svære måneder og opfordrede til at spare på brændstof og undgå hamstring. Efter Trumps tale fremstår dette dog som mulig forberedelse på en reel energikrise og måske kommende brændstofrationering i Australien. Starmer fokuserede mere direkte på Hormuzstrædet og på diplomatiske og militære bestræbelser for at genåbne det. Han understregede dog samtidig, at dette ikke er Storbritanniens krig. Det afspejler Storbritanniens dilemma: deltagelse risikerer modstand hjemme og fra Iran, mens manglende deltagelse kan udløse vrede fra Washington.
Analysen beskriver også voksende spændinger mellem USA og Europa. Storbritannien og flere europæiske lande har været tøvende og inkonsekvente i deres støtte til USA’s operationer, blandt andet om brugen af baser og flådestøtte. Samtidig har Spanien, Frankrig og Italien ifølge teksten afvist amerikansk adgang til baser, og nogle europæiske regeringer antyder, at krigen strider mod folkeretten. Det sætter det transatlantiske forhold under voldsomt pres og kan få konsekvenser for NATO, amerikansk støtte til Ukraine og endda spørgsmålet om Grønland. Teksten argumenterer for, at Storbritannien nu bevæger sig nærmere EU igen – både økonomisk og sikkerhedspolitisk – hvilket kan svække den traditionelle “special relationship” med USA.
Afslutningsvis peger teksten på, at hele den strategiske verdensorden er under omrokering. Hvis relationen mellem USA, Storbritannien og Europa svækkes, får det også konsekvenser i Indo-Stillehavsregionen, især for Australien og AUKUS-samarbejdet om atomdrevne ubåde. Australien beskrives som særligt sårbart, fordi landet allerede er dybt afhængigt af samarbejdet med USA og Storbritannien og ikke har nogen troværdig plan B. Derfor kan Australien ende med at støtte USA mere entydigt end andre allierede, selv hvis Europa søger nye sikkerhedspolitiske løsninger uden for Washingtons orbit.
Fem hovedpointer
- Markedernes optimisme blev hurtigt afløst af frygt
Før Trumps tale troede markederne på en mulig afspænding, men hans budskab om at fortsætte krigen sendte oliepriser og renter op og risikoappetitten ned. - USA vil fortsætte krigen, men uden nødvendigvis at sikre Hormuzstrædet først
Trump signalerer, at USA vil slå hårdt til mod Iran, men samtidig overlade en central del af ansvaret for fri skibsfart til andre lande. - Hormuzstrædet er konfliktens farligste knudepunkt
Hvis strædet ikke genåbnes hurtigt, risikerer verden en alvorlig energikrise, længerevarende krig eller en strategisk ydmygelse af USA. - USA’s allierede presses til at vælge side og tage større ansvar
Både Australien og Storbritannien fremstilles som lande under stigende pres for at støtte USA, selv om det er politisk og strategisk risikabelt. - Konflikten kan omforme alliancerne i Vesten
Teksten ser tegn på et dybere brud mellem USA og Europa, svækkelse af NATO og nye usikre perspektiver for Ukraine, Grønland og AUKUS.
